Det er sundt at fortryde

Det er de færreste mennesker, der står ved, at de fortryder ting i livet. For sket er sket, og derfor giver det ingen mening at fortryde. I stedet prøver mange at vende det til noget positivt. Men det kan faktisk være sundt at fortryde, siger en psykoterapeut og en præst. For når vi fortryder, er det ikke rationelt, men emotionelt og kroppen bærer på det

Det er sundt at fortryde

Er der noget du fortryder i dit liv? Og har du fortalt det til nogen? Det kan nemlig være svært, for det er ikke oppe i tiden. Det handler i stedet om at tænkte positivt og se det konstruktive og lærerige i de fejl og svigt vi alle sammen kommer til at lave.

Læs også: Gør dig fri af jalousi

Vi fortryder, at vi ikke er sammen med vores børn

Men i sommer viste en undersøgelse som YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad blandt 1005 danskere, at hver fjerde voksen fortryder, at de ikke har tilbragt mere tid med deres børn, da de var små. Og hvad kan man så lige bruge det til? Sket er jo sket. Men sådan ser præsten Annemette Norsker fra Høsterkøb Kirke ikke på det. Hun mener det er et sundhedstegn at se indad og fortryde:

”Det er godt at tænke positivt, men problemet er, at det ikke altid er nok. Mennesker kan sagtens have skyldfølelse, selv om der er virkelig gode forklaringer bag en handling. Og så har man brug for at fortryde,” forklarer præsten Annemette Norsker.

”Det ligger i tiden, at vi ikke skal fortryde. Vi realiserer os selv og graver i os selv og leder efter forklaringer. Når vi kan forklare en handling, tror vi, det er i orden. Men vi glemmer, at nok så gode årsager til en handling ikke altid fjerner skyldfølelsen. Man føler skyld, fordi man ved, man har svigtet. Og skyld er tungt at bære. Det kan ødelægge et helt liv. Mennesker har brug for tilgivelse, og derfor er det vigtigt at kunne fortryde,” siger Annemette Norsker, der ofte må minde folk, der opsøger hende med et tungt hjerte om, at Gud tilgiver alt.

Læs også: Børn og voksne sørger forskelligt

Kroppen husker

Det er ikke alle, der går til præsten. Mange mennesker går i stedet til en psykolog eller en terapeut, når livet gør ondt. Jesper Rasmussen, psykoterapeut, stifter og leder af Københavns Gestalt Institut, forklarer:

”Det er de store eksistentielle ting, vi fortryder. Alle andre ting kan man undskylde. Men bærer du på noget, du fortryder, så sidder det i kroppen og kan ikke undgås. Men vi lever i et samfund, hvor folks evne til at mærke sig selv bliver dårligere og dårligere. Når man skubber det væk, så kommer det ud som stress eller depression, og så får man brug for noget hjælp,” fortæller han.

”De mennesker, der lever et liv i overensstemmelse med sin egen overbevisning, vil sjældent fortryde store ting, for de ved med sig selv, at de har gjort det så godt, de kunne. Men for de fleste er det svært at gå ind i de eksistentielle valg. Men det er netop de ting, vi fortryder senere i livet,” fortæller han og understreger, at alle undersøgelser viser det samme:
”Vi fortryder, at vi ikke lever efter vores inderste værdier,” fastlår han.

Det er aldrig for sent at sige undskyld

Heldigvis er det aldrig for sent at fortryde. Heller ikke på dødslejet.
”Man kan ikke gøre noget ugjort, men man kan nå at cleare det med de nærmeste. For de efterladte gør det en enorm forskel, at man fortryder. Det gør det meget nemmere at leve videre, fordi der ikke er noget, der er uforløst. Det retfærdiggør ikke, men man får talt om det, og det gør tilgivelse lettere,” mener Jesper Rasmussen.

Annemette Norsker er enig og tilføjer:
”Jeg oplever ofte, at folk fortryder noget, der ligger langt tilbage i livet. Men det er aldrig for sent at fortryde. Heller ikke selv om den person, man fortryder overfor, er død. Når man fortryder, tager man ansvar og kan handle. Kan man ikke få tilgivelse, enten fordi vedkommende ikke vil eller er død, så må man tilgive sig selv eller situationen. Så er byrden fjernet og man sætter sig selv fri,” forklarer præsten.

Statustab og angst

Men hvorfor er det så svært at fortryde, når det gør livet nemmere bagefter?
”Når man fortryder, viser man sin sårbarhed og ufuldkommenhed. Det er et statustab at vise, at man ikke har styr på sine handlinger. Derfor er det meget modigt at turde fortryde,” mener Annemette Norsker.
Jesper Rasmussen tilføjer:
”Vi bliver ofte provokeret af, at andre fortryder, fordi det får os til at tænkte på vores egne valg i livet. De fleste ved godt, hvad de fortryder, men de kan ikke overskue konsekvensen. Ved at fortryde åbner man op for muligheden for at ændre adfærd fremadrettet. Og det er angstprovokerende for mange,” siger Jesper Rasmussen.

Fortryder du noget?

Det gør ondt at fortryde, men det gør mere ondt at fortrænge. Det fysiske symptom på, at man fortryder noget i livet, er ofte stress og depression og følelsen af at blive ædt indefra.

  1. Mærk efter din mavefornemmelse. Den fortæller dig, hvis der er noget du fortryder. Det kan sagtens ligger 40 år eller mere tilbage.
  2. Sig det til den af dine nærmeste det vedrører, eller sige det til en ven, en præst eller en terapeut. Det letter dit hjerte, og du sætter dig selv fri. 
  3. Når du siger, du fortryder, er det en åbning til en dialog. Du får det ud, og du anderkender den smerte, du har påført andre og dig selv. 
  4. Fortiden kan ikke ændres, men det gør en forskel fremadrettet. Man viser man tager ansvar og man får gjort rent bord. 
  5. Kan du ændre noget, så gør det. Fortrydelsen skal være konstruktiv. Man skal ville forandringen.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke