Når du vinterbader...

En lyndukkert i iskoldt vand på en iskold dag er en smutvej til “runners high”. Du behøver med andre ord ikke løbe en halv time først. Du behøver ikke engang være i god form. Men også for vinterbadere gælder det, at øvelse gør mester.

DET SKER I KROPPEN, NÅR DU  VINTERBADER

 

DET SKAL VÆRE RIGTIG KOLDT

Regel nummer ét for vinterbadere er, at vandet skal være under ti grader. Varmere vand kan være skønt, men kan ikke kaldes vinterbad. Det skal efter sigende være særlig godt at vinterbade, når der er is på vandet. De, der har prøvet, siger, det er “som at bade i champagne”.

 

DE TRE STADIER

Kulde er farligt for kroppen, og det er kroppens naturlige forsvar imod faren, der får mere end 30.000 danskere til at  hoppe i og opholde sig i iskoldt vand flere minutter.

Et vinterbad har tre stadier:

  1. CHOK & ANGST: Det mørke iskolde vand er reelt livsfarligt. Pulsen stiger og de fleste nybegyndere hyperventilerer, fordi hjernen begynder at producere angsthormoner.

  2. SMERTE: Kulden gør ondt og du kan faktisk besvime af smerte. Især kombineret med hyperventilation. Men det sker uhyre sjældent.

  3. VELVÆRE: Smerten får hjernen til at udsende morfinlignende stoffer som endorfiner og serotonin. I løbet af et minuts tid får vinterbaderen “en lille skid på“. Mange beskriver det som “en følelse af lethed”. Følelsen kan vare flere timer og minder meget om den følelse, løbere kan opnå efter ca. en halv times løb. Det fænomen, der også kaldes “runners high”.

DRESSCODE

Du kan godt vælge at vinterbade i badetøj. Men de fleste sværger til den helt rene oplevelse uden en trævl på kroppen. Bruger du våddragt eller andet udstyr, er det ikke længere vinterbadning. Uanset, hvor pivkoldt vandet er.

 

ØVELSE GØR MESTER

Efter ca 12  gange har de fleste vænnet sig til det kolde gys og tager det mere afslappet. Kroppen husker, hvordan kuldechokket skal håndteres. De fleste vinterbadere træner sig langsomt op i løbet af efteråret.

 

MÅSKE SUNDT FOR KROPPEN

Faktisk ved man ikke, om vinterbadning er sundt. Statistikker viser, at vinterbadere sjældent er syge, men det kan også skyldes, at sunde mennesker er mere tilbøjelige til at vinterbade end mindre sunde. De stoffer, kroppen frigiver, når du motionerer, fx binyrebarkhormoner, frigives sandsynligvis også, når du vinterbader. Nogle mener, vinterbadning styrker immunforsvaret, øger fedtforbrændingen og forbedrer insulinbalancen, hvilket i givet fald forebygger hjerteproblemer og sukkersyge. Gigtpatienter fortæller, at vinterbadning lindrer deres ledsmerter. Men klippefast forskning er der ikke ret meget af.

 

MÅSKE SUNDT FOR PSYKEN

Det er ikke undersøgt, men mange mener, at vinterbadning har en stressreducerende effekt. Om det skyldes det kolde vand og/eller det hyggelige fællesskab i vinterbadeklubben, ved man heller ikke. Men de, der har prøvet det, fortæller, at det kolde gys nulstiller tankemylder, klarer hovedet og giver dig friske perspektiver på det, du går og tumler med.

 

DET KOLDE BRUS ER NOGET ANDET

Desværre: En tur under en iskold bruser kan ikke frembringe samme chokeffekt som du opnår ved at sænke hele kroppen ned i iskoldt vand.

 

  • Vinterbadernes bedste tips:

    • En vandflaske er en fornuftig ting at have med, hvis man også skal i sauna.

    • Medbring evt. en termoflaske med varmt vand, så I kan lave te bagefter. Det varmer.

    • Husk badetøfler. Underlaget kan være meget koldt.

    • Hop kun i, hvis du føler dig på toppen. Vinterbadning er hårdt for kroppen.

    • Tag to håndklæder med. Et til kroppen og et til fødderne.  Eller medbring et liggeunderlag, som du kan stå på, når du tørrer dig.

    • Tag altid tøjet på overkroppen først. Så får du hurtigere varmen.

    • Tag et saftigt æble med. Spis det efter badning og omklædning.

    Kilde: www.vinterbadere.dk

Læs om de 8 officielle vinterbaderåd i November-udgaven af Sundhed



Få de seneste artikler direkte i din indbakke