Dit blod er en ubarmhjertig sladrehank

En lille plastpipette med sølle 2-9 ml. kan løfte sløret for så godt som alt, hvad der foregår i din krop nu og her. For blodet suser rundt dag og nat og besøger alle kroppens celler

Dit blod er en ubarmhjertig sladrehank

Hver eneste dag får tusindvis af danskere ført en hul kanyle ind i albuebøjningen for at afgive en blodprøve.

Blodet kan nemlig afsløre en hel del om kroppens tilstand, som andre undersøgelser ikke kan. Fra time til time holder blodet sig opdateret om alt, hvad der foregår i hver en celle af den krop, som den røde livsvæske uafladeligt suser rundt og holder forsynet med næring og ilt i nøje tilpassede mængder.

Et par dråber kan for så vidt sladre om hvad som helst. Fra vitaminmangel til nedarvet sygdom. Fra hormonernes indbyrdes balance til misbrug og doping. Fra personens køn til energiomsætning.

Man skal bare vide, hvad man leder efter, understreger overlæge ph.d. Nete Hornung fra klinisk biokemisk afdeling på århus Universitetshospital, der desuden er formand for Dansk Selskab for klinisk biokemi.

"Mest udbredt er nok den pakke af blodprøver, vi til daglig kalder organscreening. Hvis lægen ikke med sikkerhed ved, hvad patienten fejler, kan sådan et sæt blodprøver tegne et billede af, hvordan eksempelvis nyrerne, leveren og knoglemarven fungerer," siger hun og tilføjer, at det også er meget almindeligt at få målt blodprocent – altså hæmoglobinindholdet i de røde blodceller og sukkerindhold i blodet for sig.

Men udover de mest almindelige findes flere hundrede stoffer, blodet kan analyseres for. Typisk giver de første prøver kun et fingerpeg om, hvad der er galt, og så skal der flere blodprøver til, før den endelig diagnose kan stilles.

Læs mere: Spis dig til sunde og stærke knogler

Bittesmå fund gør den store forskel

I biokemikernes verden er fund generelt mikroskopiske. De mængder, Nete Hornung og hendes kolleger finder, opgøres gerne i mikrogram (et gram divideret med en million) eller nanogram (et gram divideret med en milliard) pr. liter. Man ser også ofte koncentrationsangivelsen mikromolær eller nanomolær, der henholdsvis er antal mikromol pr. liter og nanomol pr. liter.

Hvad der er meget, og hvad der er lidt i sådan en skov af nuller, kan være rigtig svært at forholde sig til for udenforstående, men eksempelvis var de mængder af væksthormonet clenbuterol, der i sommer blev fundet i den spanske Tour de France rytter Alberto Contadors blod, meget små, forklarer lektor Ole Sand fra Institut for Biokemi og molekylær biologi på Syddansk Universitet:

"50 picogram (et gram divideret med en billion – altså 12 cifre) clenbuterol pr. milliliter blod er ganske lidt, og kan næppe have afgjort Tour de France. Det afgørende spørgsmål er da også, hvordan dette forbudte stof er blevet optaget i Contadors blod," forklarer han og vurderer at Contadors påstand om, at han fik stoffet indenbords ved at spise en bøf, for så vidt godt kan være sand, eftersom clenbuterol er almindeligt anvendt som vækstfremmer blandt kvægproducenter verden over.

Læs mere: 15 år gamle blodprøver kan afsløre prostatakræft

Et usikkert bevis

"Her møder vi jo netop grænsen for, hvad blodprøver kan påvise. Vi kan måle indholdet af et hvilket som helst forbudt stof i blodet, hvis vi har udviklet en målemetode for det, men vi kan ikke se, hvordan det er kommet ind i kroppen. Vi ved heller ikke, om koncentrationen af stoffet i blodet har været større på et tidligere tidspunkt," konstaterer Ole Sand, der selv er cykelrytter på amatørplan og holder foredrag om blandt andet bloddoping over hele landet.

Blodprøver tegner kun et øjebliksbillede af kroppens kemi, forklarer han. Nogle stoffer nedbrydes hurtigt, andre langsomt. Der dannes hele tiden nye blodceller i knoglemarven, og blodet optager næringsstoffer fra fordøjelsessystemet. Derfor bliver patienter typisk bedt om at faste, før de skal have målt fedt- eller sukkerindhold i blodet. Har man eksempelvis lige spist en Guldbarre, vil niveauet under alle omstændigheder være øget. Men har man forstadier til sukkersyge – for lidt insulineffekt til at kunne optage eller deponere sukkeret i muskelcellerne – vil sukkerindholdet i blodet forblive højt.

Og netop fordi øjebliksbilledet hele tiden ændrer sig, er et af de mest omtalte bloddopingmidler, epo, så svært at spore, forklarer han.

Læs mere: Hepatitis C kan helbredes

Bloddoping forbudt på flere planer

"Epo er et hormon, vores krop naturligt producerer. Og det har en halveringstid på fire-fem timer. Efter en epo-injektion vil koncentrationen i blodet allerede efter et døgns tid se normal ud, mens effekten vil vare mange uger."

Epo får nemlig knoglemarven til at producere ekstra mange af de røde blodceller, der fører ilt til kroppens celler, f.eks. muskelcellerne, som så igen bliver i stand til at yde et større arbejde i længere tid.

"Den røde blodcelle er egentlig en primitiv celle, der typisk går til grunde efter bare 120 dage. Men det er også en meget fleksibel celle, der kan smyge sig gennem de tyndeste kapilærer i musklerne, så de kan yde mere," siger Ole Sand, der desuden peger på, at produktionen af røde blodceller, hvis procentuelle andel af blodvoluminet udtrykkes ved 'hæmatokrit', kan stimuleres på flere forskellige måder. En lovlig metode, der øger hæmatokritten er træning i iltfattige luftlag oppe i bjergene. Den benytter en del sportsfolk sig derfor af.

Men bloddoping er forbudt. Det gælder eksempelvis epo-injektioner og blodtransfusioner. Også med rytterens eget blod.

"En meget høj hæmatokrit kan være farlig. Uanset hvad den skyldes. Når blodet cirkulerer langsomt, kan det blive så tykt, at cykelrytteren får blodpropper. Det har kostet adskillige sportsfolk livet, mens de lå og sov. Og problemet er jo, at der står så meget på spil, at hvis nogle bloddoper sig, vil andre føle sig presset til det samme. Derfor er det bestemt ikke rytternes egen sag. Doping er dybt uansvarligt, men desværre svært at afsløre," siger Ole Sand, der taler varmt for den hæmatokritgrænse, cykelsporten af samme grund har sat. En cykelrytters hæmatokrit må i dag højest være 50. En del højere end gennemsnitstilskuerens, som ligger på et par og fyrre. Overstiger hæmatokritværdien 50, tages rytteren ud af løbet.

Ole Sand tror imidlertid ikke på, doping helt kan forhindres.

"Vi bliver aldrig dygtige nok. Så længe der er penge på spil, vil der altid være kvikke hoveder, der finder nye metoder, og desværre vil der også altid være sportsfolk, der sætter livet på spil for at vinde," konstaterer han.

"Vi vil have oplevelser, og vi er villige til at betale for dem. Derfor er både du og jeg skyld i, at det at sætte helbredet på spil vil fortsætte".

Så er der mere optimisme at spore i Nete Hornungs laboratorium på århus Universitetshospital.

"Jeg er sikker på, at vi har flere vigtige opdagelser til gode. Især har jeg store forventninger til fremtidens genetiske analyser. Mit håb er, at blodprøver i fremtiden i endnu højere grad vil gøre det muligt at forudse og behandle alvorlige sygdomme som f.eks. kræft," siger hun.

Læs mere: Blodbanker laver jerntjek

Hvis jeg spiser en kotelet fra et svin, der er behandlet med eksempelvis antibiotika, vil det så kunne ses i mit blod?

"Ja. Teoretisk set vil antibiotikarester fra svinekød kunne optages i dit blod, når du spiser en kotelet. Det er derfor, loven påbyder, at grisen skal tilbageholdes fra slagteriet 30 dage efter en antibiotikakur. Frilandsgrise, specialgrise og økologiske grise tilbageholdes dobbelt så længe, som loven påbyder. Bekymringen har især drejet sig om, hvorvidt antibiotikarester i kødet kan skabe resistens hos mennesker, men det kan også være et problem for folk, der er allergiske overfor antibiotika," svarer professor og forskningsleder Frank Møller Aarestrup, DTU Fødevareinstituttet, afdeling for Mikrobiologi og Risikovurdering.

Det er til gengæld ikke alt, du spiser, der vil kunne ses i dit blod. Mavesyren nedbryder en række stoffer som eksempelvis EPO, der derfor skal injiceres, hvis man vil dope sig med det. Men visse vækstfremmere (kemiske) kan godt overleve syrebadet og blive optaget i blodet via fordøjelsessystemet.

Blod kan analyseres for

- Arveanlæg – DNA: I princippet kan en blodprøve sladre om alt fra din (oprindelig) hårfarve og fingerlængde til dit køn og øjenfarve. Blodet indeholder nemlig DNA, de formler, du er skabt efter. Man kan spore defekter, som kan nedarves til dine børn og børnebørn. Ligesom tendens til f.eks. depression menes at kunne spores i blodets gener. Det kræver dog, at man nøjagtig ved, hvad man skal lede efter og hvor i de ca. tre mia. baser, der ligger i en helt unik rækkefølge i dit DNA.

 

- Immunforsvar og allergi: De hvide blodlegemer angriber virus, svampe, bakterier og parasitter, der trænger ind i din krop og sørger desuden for, at der bliver ryddet op bagefter. Nogle hvide blodlegemer har til opgave at gemme informationer om indtrængende fjender og dele denne viden, så kroppen kan slippe hurtigere af med dem næste gang. En blodprøve kan med andre ord sladre om sygdomme for flere år siden. Desuden kan en blodprøve måle mængden af allergiantistoffer, der passer til et bestemt allergen. Derfor er der en blodprøve med i allergitestpakken.

 

- Mangel på vitaminer, mineraler mv.: Alle kroppens celler optager ilt og næring fra blodet. Men kun i de mængder, der er behov for nu og her. Aldrig mere. Derfor kan et lavt indhold af f.eks. et bestemt vitamin give et fingerpeg om, at her er noget, cellerne suger til sig i højere grad end andre næringsstoffer.

 

- Medicin og stoffer: Uanset, hvordan man indtager lægemidler, narkotika og andre stoffer, vil de kunne spores i blodet. Men det er noget af en videnskab at gennemskue, hvad sådan et fund betyder. F.eks. bliver alle bloddonorer spurgt, om de har taget medicin indenfor de seneste måneder, for der må f.eks. ikke findes penicillin og antibiotika i donorblod af hensyn til patienter, der er allergiske overfor netop disse lægemidler. Donoren skal være fuldstændig rask og må ikke have taget smertestillende piller med acetylsalicylsyre (f.eks. Treo og Idotyl), fordi de hæmmer blodpladernes evne til at klumpe sammen. Derimod må donorer gerne tage smertestillende håndkøbsmidler med paracetamol, (Panodil, Pamol og Pinex), fordi de ikke påvirker blodet på samme måde. Der er også meget stor forskel på, hvor længe et lægemiddel kan spores i blodet. Nogle Benzodiazepiner (en gruppe af sovemidler, der bl.a. bruges til behandling af angst) forsvinder i løbet af 12 timer. Andre kan spores i flere uger. En blodprøve kan også vise, om en person har røget, spist eller på anden måde indtaget f.eks. hash. Men normalt testes den slags med en urinprøve.

 

- Hormoner og signalstoffer: En blodprøve kan afsløre niveauer af de hormoner og signalstoffer, der styrer en lang række af kroppens funktioner. F.eks. kan en analyse for væksthormoner fortælle noget om, hvordan et barn vokser, eller hvordan en voksen heler efter en operation. Hormoner er også med til at regulere kroppens stofskifte, humør og døgnrytme.

 

- Sygdom: Et højt antal hvide blodlegemer i en blodprøve kan være tegn på alvorlige sygdomme som leukæmi, mens et lavt antal typisk vil være tegn på infektion. Amerikanske forskere meddelte sidste år, at de havde fundet biomarkører som kan afsløre Alzheimers i blodet, inden sygdommen bryder ud, og på Herlev Hospital har man fundet et protein, der kan afsløre forhøjet risiko for kræft i en blodprøve. Der bliver i disse år forsket meget i, hvad blodet kan fortælle om risikoen for at udvikle bestemte sygdomme, som så kan forebygges mere målrettet og i god tid.

 

Kilder: www.astma-allergi.dk, overlæge dr. med. Ulrik Gerdes, Center for Psykiatrisk Forskning i århus, www.dtu.dk, overlæge ph.d. Nete Hornung fra klinisk biokemisk afdeling på århus Universitetshospital og lektor Ole Sand fra Institut for Biokemi og molekylær biologi på Syddansk Universitet

 Læs mere: Musik virker som sund doping

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke