Dit foster bliver påvirket af tatoveringsblæk

Mere end ti procent af alle danskere har en tatovering, men bliver du tatoveret, mens du er gravid, kan de kemiske stoffer skade fosteret

Dit foster bliver påvirket af tatoveringsblæk

De fleste gravide passer ekstra godt på sig selv. De er opmærksomme på, hvad de spiser og på ikke at udsætte sig selv eller deres ufødte barn for skadelige kemiske stoffer. Men for mange stiger behovet også for lidt ekstra selvforkælelse, i takt med at maven vokser. Overvejer du at få en tatovering, skal du være klar over, at er du uheldig, kan farverne skade dit foster.

Læs mere: Astma gør det sværere at blive gravid

Dit foster får også de kemiske stoffer

Som gravid er det nemlig ikke kun dig, der risikerer at få den skadelige kemi fra tatoveringsblæk. Du risikerer også, at dit ufødte barn bliver påvirket af stofferne, som får dem via blodet.
Det er især kvinder, der prøver på at blive gravide eller er tidligt henne i graviditeten, der risikere at skade fosteret. Skaden sker ved, at celledelingen bliver påvirket af de kemiske stoffer, oplyser Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital. Ifølge dem er der ingen blæk, der er sikre.

Læs mere: Graviditet: En jungle af gode råd

Store koncentrationer af giftige stoffer i tatoveringsblæk

Cand. scient. Ole Olsen fra Medical Chemical forklarer, at det især er de billige tatoveringsfarver, det såkaldte Kina-blæk, der er problemet. De farver er nemlig slet ikke fremstillet til at blive sprøjtet ind under huden, men er fremstillet til industriproduktion og opfylder derfor slet ikke kravene til stoffer, der skal prikkes ind under huden.

Tidligere på året undersøgte han 40 forskellige tatoveringsfarver fra Kina, hvor af flere både indeholdte giftige og kræftfremkaldende stoffer. I nogle af farverne blev der desuden fundet giftige stoffer i koncentrationer, der var langt højere end de tilladte værdier for de lande, der har regler for tatoveringsblæk.

5 andre gode vaner når du er gravid:

  • brug minimum af kosmetik og cremer
  • vælg uparfumerede produkter
  • køb miljømærkede produkter (Blomsten og Svanen)
  • farv ikke hår
  • brug ikke parfume
  • brug ikke spraydåse
  • lad vær med at male

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke