Drillerierne svider i mange år

Landsformand for Adipositasforeningen Nina Frahm tog barndommens ondskabsfulde drillerier med sig langt ind i voksenlivet. "Når man hele tiden får at vide, at man er tyk og dum, så går det ud over selvtilliden," fortæller Nina Frahm

Drillerierne svider i mange år

Det var først, da hun begyndte i skolen, Nina Frahm, opdagede, at hun var anderledes end de andre børn.

"Jeg levede som et accepteret barn i en kernefamilie med mor, far og to søstre. Både min lillesøster og jeg var begge svært overvægtige, men der havde aldrig været noget fokus på, hvordan vi børn så ud," fortæller Nina Frahm, der i mange år har været landsformand for Adipositasforeningen.

Det kom som et chok for hende, at de andre børn gjorde nar ad hende og kaldte hende både tyk og dum.

"Når du hele tiden bliver drillet, begynder du selv at tro på, at der er noget i vejen med dig og din krop. Jeg var et ekstremt sårbart barn. Jeg græd og gemte mig, når de andre drillede. Min lillesøster, der tilmed var større end mig, hun tævede bare de andre, hvis hun blev drillet," fortæller Nina Frahm, som husker sine første skoleår som en stribe af nederlag. Hun var ensom og bange for at gå i skole. Som kompensation begyndte hun at trøstespise med det resultat, at vægten bare steg og steg.

Læs mere: Spiseforstyrrelsen stjal min ungdom

Forsøgte at begå selvmord

Da Nina Frahm i en alder af 11 år læste om Marilyn Monroes selvmord i et ugeblad, besluttede hun at følge den amerikanske skuespillerindes eksempel for at slippe for de evindelige drillerier. Hun havde fundet et glas sovepiller hos familiens logerende, og dem tog hun.

Selvmordsforsøget mislykkedes, men Nina Frahm lå efterfølgende på hospitalet i trekvart år. Bagefter skiftede hun skole, og til alt held ville hendes nye sidekammerat gerne være hendes veninde. Hendes vægt var blevet normal under hospitalsopholdet, og hun, der aldrig havde haft en legekammerat, havde pludselig fået en veninde.

Men de traumatiske oplevelser blev ved med at forfølge hende, og hun har måttet kæmpe med selvtilliden, til hun blev 35-40 år. I dag er hun 57.

"Selv om jeg som 16-årig så ret godt ud, så følte jeg mig overhovedet ikke attraktiv. Jeg havde fået et stempel som dum, tyk og grim, og det satte sig i form af manglende selvværd og lav selvtillid."

Læs mere: Fedmekirurgi - den sidste udvej

Samfundet er efter de overvægtige

I dag kæmper Nina Frahm stadig med selvtilliden.

"Hvis jeg står overfor en ny udfordring, må jeg stadig minde mig selv om, at jeg er god nok.

Og det er ikke blevet lettere at være et overvægtigt barn, selv om vi er blevet mere oplyste."

"Da jeg var barn, var det klassekammeraterne, der mobbede mig. I dag er det hele samfundet, der er efter de overvægtige. Du kan ikke åbne en avis, et ugeblad eller for fjernsynet uden at blive bombarderet med de slanke idealer. Du får hele tiden at vide, at det er forkert at være tyk. Og vildtfremmede mennesker holder sig ikke tilbage med at kommentere din vægt. Selv overvægtige børn oplever sårende kommentarer, hvis de f.eks. spiser en is eller en hapsdog på et offentligt sted," fortæller Nina Frahm.

"Hvis folk bare vidste, hvor ondt deres bemærkninger gør, og hvorledes de bliver ved med at forfølge ofrene."

Læs mere om overvægt på Adipositasforeningens hjemmeside adipositasforeningen.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke