En jungle af gode råd

Utallige hjemmesider om graviditet og småbørn gennemscannes, babypakker fyldt med information og officielle pjecer fra myndighederne uddeles, og så er der de mange chatrooms, hvor især mødre deler erfaringer om stort og småt. Småbørnsfamilier søger og sluger informationer

nettet er fuld af gode råd om graviditet og børn, men vær kritisk

For ganske få årtier siden fik kommende og nye forældre masser af viden fra forældregenerationen. De fleste kvinder havde mange erfaringer med moderskab og husførelse, og især pigerne fik deres viden om børn og moderskab via den ældre generation. Sådan er det ikke længere. Når mange nye forældre holder et spædbarn for første gang i deres arme, er det ofte deres eget førstefødte. Og derfor er der stor efterspørgsel på information. Forældre vil gerne vide MERE.

Læs også: Er du en god barselsgæst?

Informationskilderne er eksploderet i antal

Søgning på ordet BABY (Google), og sider fra Danmark, gav 19.650.000 hits på Google i maj 2013. I december 2014 (på halvanden år) er samme søgning vokset til 1.890.000.000 hits. Fabrikanter af babyudstyr og af alt andet man får brug for som småbørnsfamilie, medicinalindustri, velmenende enkeltpersoner, der brænder for en sag, de er at finde i informationsjunglen med store og veldesignede hjemmesider.

Forvirret vildledning i stedet for solid vejleding?

Brugere af sundhedsplejersken.dk, som stiller os mange spørgsmål om børn, skriver jævnligt til os, at de får så mange forskellige og modstridende informationer, at de til sidst ender med en utrolig forvirring og usikkerhed. F.eks. hvis barnet ikke sover igennem, ikke vil spise, ikke vil rydde op, kaster med maden, er svær at opdrage osv. Og med alle de informationer de indhenter, hvad kan de så overhovedet stole på?

Sådan vurderer du informationers troværdighed

  • Virker det sandsynligt ud fra andet, du ved?
  • Bygger det skrevne på seriøse, troværdige og solide kilder?
  • Er det en producent eller sælger, som informerer?
  • Er der klar skelnen mellem information og annoncering - og redegøres der for de forhold på sitet?
  • Refereres der nuanceret til myndigheders anbefalinger?
  • Er du helt klar over, hvem der har skrevet det du læser (- en anden forælder, en fagperson (hvilken uddannelse/erfaring) eller en professionel kommunikationsperson?)

Denne artikel er bragt i samarbejde med sundhedsplejersken.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke