En kurerende knold

Ingefær er hverken frugt, grøntsag eller rod. Til gengæld indeholder den smagsnuancer, der hensætter japanere i henrykkelse. Det er en af de sundeste råvarer, der findes og noget af verdens ældste naturmedicin

En kurerende knold

Den kan rives, snittes, koges eller bruges frisk, og den findes i vidt forskellige varianter som tørret, i kapsler, på flaske og som krydderi.

Ingefær er blevet en gængs råvare i mange danske køkkener, og dens underfundige form, der kan ligne noget, der er stukket af fra et Salvador Dalí-maleri, er blevet en fast medspiller i de fleste supermarkeders grøntafdelinger.

Læs mere: Ginseng - måske en misforstået rod

Ingefær er en knold

Ingefær er dog hverken grøntsag, frugt eller rod, som den ellers ofte bliver kaldt, men derimod er 'stængelknold' den rette betegnelse. Og hvis vi skal blive i de tekniske termer, hedder ingefær på latin Zingiber Officinale.

I takt med årtiers asiatisk gastronomisk påvirkning har ingefær sneget sig ind på madhylderne, og den lille knold stammer da også fra Asien, hvor den første gang bliver omtalt i de ældste buddhistiske skrifter, der er flere tusinde år gamle. Helt tilbage i det 5. århundrede før Kristus er den store vismand Konfucius citeret for at sige, at han spiser ingefær hver eneste dag.

Ligesom for Konfucius indgår ingefær i det daglige måltid for de fleste kinesere, indere og japanere, og hvor chili og hvidløg er faste elementer i de fleste asiatiske måltider, er ingefær en mindst ligeså stor brik i det asiatiske køkken.

Læs mere: Sæt krydderi på helbredet

Japanernes ketchup

Jens Rahbek er halvt japaner og uddannet kok i Japan. Han har stiftet flere japanske restauranter i Danmark og fortæller begejstret om ingefærens betydning i Japan:

"Ingefær er for det japanske køkken, hvad Heinz tomatketchup er for burgerkulturen i USA. Der er ikke nogen japanere, der ikke spiser ingefær, og det er ligeså almindeligt at have i køleskabet, som det er for danskere at have mælk."

Han kunne ikke forestille sig at skulle leve uden ingefær, for som han siger, ville der ikke findes nogen japansk madkultur uden ingefær. Udover de helbredende effekter ved ingefær, er der en ganske enkel grund til, at den er så essentielt i Japan, og det er simpelthen smagen. Jens Rahbek opridser, at der findes fem grundlæggende smagsnuancer: surt, salt, sødt, bittert, og dertil umami, som også kaldes den femte smag eller velsmagen. Umami er en af grundpillerne i japansk kogekunst, og den findes i netop ingefær.

Japanerne har brugt ingefær i mange tusinde år, og de har derfor også udviklet knolden i flere varianter, hvor vi herhjemme kun har en type. Jens Rahbek opremser:

"Der findes ung ingefær, som hedder Myoga, og der er tørpulver, som man kan bruge ligesom nescafé. Så er der frisk ingefær, der er sushiingefær, og sådan kan man blive ved."

Det kan være lidt besværligt at bruge ingefær hver eneste dag, fordi den er vanskelig at skrælle, men her har Jens Rahbek et lille fif. Han råder til, at man skræller en ordentlig omgang ingefær ad gangen, som man derefter river og fryser ned. Så kan man bare tage en håndfuld i fryseren, når man skal bruge.

Jens Rahbek slutter – for at understrege udbredelsen af ingefær i Japan – med en sammenligning:

"I Danmark kan man se, at taxachauffører kører rundt med de her kæmpe Statoil-kopper, der altid er fyldt med kaffe. I Japan har alle taxachauffører en termokande med ingefær-the med sig rundt. Folk, der er på farten hele dagen, kan ikke undvære ingefær for at holde energien oppe."

Læs mere: Hvidløg - stinkende sundt

Ingefærpølser og orden i den kolde mave

Da fortidens søfarere, der i dén grad skulle bruge energi hele dagen, grundlagde de store sø- og handelsveje, var det ikke ualmindeligt, at de vestlige sømænd bukkede under af skørbug på grund af manglende vitaminer. Og mens englænderne i 1700- tallet begyndte at bruge citron i deres the, havde kineserne århundreder i forvejen løst problemet ved at indtage den saftige ingefær, der er rig på vitaminer.

Asiens krydderier var i høj grad eftertragtet, og der gik ikke lang tid, før vi i Vesten fik øjnene op for ingefærens aromatiske duft og smag.

Afdøde Erik Kirchheiner studerede i årevis indisk lægevidenskab, og han beretter i sin bog 'Den Underfulde Ingefær', hvordan ingefær allerede blev brugt i romerriget under Kejser Nero. Det var den romerske gourmet, Apicius, der dengang i sin kogebog skrev om ingefærpølser og ingerfærsauce til ristet kød, og herefter gik det stærkt.

I Europa fik man udover ingefærs eksotiske smag øjnene op for dens helbredende virkninger, og i 1200-tallet skrev den internationalt ansete, danske urtemester, Henrik Harpestræng følgende om ingefær:

"Hvis den bliver spist om morgenen, renser den brystet for onde væsker og renser øjnene... og hvis den ofte bliver spist, bringer den den kolde mave i orden."

Ud af kørestolen med ingefær

Der er ingen tvivl om, at ingefær har fysisk positive og helbredende effekter, og i dag kan man både få ingefær som kosttilskud og medicin. Men der er lang vej endnu, før den kradse knold kommer ordentlig ind i det danske behandlingssystem, hvor mange endnu ikke anerkender dens effekter. Det mener Ane Bodil Søgaard, der er fødevareforsker og tidligere lektor ved Landbohøjskolen:

"Det er en meget lille del af personerne i det offentlige behandlingssystem, der kender til de positive virkninger ved ingefær. Højst to procent gætter jeg på," fortæller hun.

Læs også: Spis rigtig mod din gigt

Hun har forsket i ingefær og skrevet bogen 'Ingefær, Roden Til Alt Godt'. Heri redegør hun for mange af ingefærs videnskabeligt dokumenterede virkninger, og hun nævner blandt andet, hvordan ingefær kan kurere forskellige former for gigt. Hun refererer blandt andet til en undersøgelse på Rigshospitalet, hvor en gigtpatient, der sad i rullestol pludselig kunne rejse sig og gå efter at have spist ingefær. Hun understreger dog, at ingefær virker mod slidgigt og ledegigt, men at hun ikke kan udtale sig om, hvordan den virker på andre typer gigt.

Slut med transportsyge

Men ingefær har langt flere helbredende virkninger end blot mod gigt. Blandt andet påvirker ingefær den glatte muskulatur, der styrer vores indre organer og virker mod tarm- og mavesygdomme. Ingefær kan derfor også fjerne menstruationssmerter, og da den samtidig er blodfortyndende, påvirker den blodkarsystemet og nedsætter risikoen for hjertekar-sygdomme.

Det er de aktive stoffer, gingeroler i ingefæren, der gør den sygdomsbekæmpende, og da de aktivt fjerner betændelse, virker ingefær også i den henseende.

Ane Bodil Søgaard forklarer, hvordan ingefær også kan virke febernedsættende, fordi den får blodet til at løbe hurtigere, og derfor får man også varmen af at spise ingefær.

Slutteligt afslører hun en overraskende virkning ved den gyldenbrune knold:

"Når man bliver søsyg eller køresyg, er det ganske enkelt at spise en skive ingefær. Det virker med det samme, og det fantastiske er, at der ikke er nogen bivirkninger. Normalt bliver man jo træt, fordi piller mød køresyge er søvndyssende. Ingefær fjerner bare kvalmen."

Ingefær hjælper i kræftbehandling

Christine Paludan Müller, ph.d. i fødevarevidenskab formidler viden om forskning i kost og alternativ behandling ved Kræftens Bekæmpelse. Hun bakker Ane Bodil Søgaard op og forklarer, hvordan ingefær kan bruges i kræftbehandling:

"I kræftbehandling bruges kemoterapi, som kan give voldsom kvalme, og det kan måske hjælpe nogle at spise ingefær."

Hun forholder sig til en undersøgelse fra sidste år, der påviste, hvordan ingefær gav mindre kvalme blandt kvinder med brystkræft, der fik kemoterapi. Hun hæfter sig ved, at ingefær kan bruges af kræftpatienter, fordi der ikke behøves store doser og forklarer:

"Der skal tilsyneladende ikke særlig meget ingefær til for at give en ønsket virkning, og derfor kan det nytte at bruge ingefær, f.eks. i madlavningen mod kvalme.

Der er derfor ingen grund til, og det kan ikke anbefales, at tage store doser for eksempel i form af kosttilskud."

Derudover er der lavet forsøg, hvor rotter har fået indsat menneskelige æggestok-kræftceller og derefter blevet behandlet med ingefær. Resultatet var slående, da ingefæren fjernede kræftcellerne fuldstændig, men Christine Paludan Müller maner dog til besindelse, da virkningen ved laboratorieforsøg ikke direkte kan overføres til mennesker.

Selv om ingefær har mange positive virkninger, skal man være varsom med at spise det i piller og kapselform, og det anbefales, at gravide kvinder holder sig væk fra ingefær i pilleform. Men hvis man spiser frisk ingefær, er der ingen grund til at holde sig tilbage.

Læs mere: Spis rigtigt og forebyg kræft



Få de seneste artikler direkte i din indbakke