En lynlås i et næsten knækket hjerte

Når én i familien bliver ramt af kræft, bliver alle ramt. Kræftens Bekæmpelse tilbyder familierådgivning, som er et tilbud til alle børnefamilier, hvor enten mor eller far får kræft

En lynlås i et næsten knækket hjerte

'Når ens mor bliver alvorligt syg af kræft, flytter bekymringen og kedafdetheden ind derhjemme. Det opleves, som om mit hjerte er ved at knække midt over'.

Sådan beskriver Naja Hansen det første gang tilbage i 2010, hvor hun kommer hos Kræftrådgivningen i Aalborg til en familiesamtale sammen med sin mor, far og bror.

Naja sidder med papir og blyant og tegner sit hjerte, som er ved at brække midt over og siger spontant: 'men der jo en lynlås i'.

I samtalen bliver lynlåsen den platform, hvorfra hele familien kan tale om det smertefulde og ubærlige i, at ens elskede mor og ægtefælle snart skal dø af kræft, og man skal sige farvel. Men lynlåsen bliver også platformen, hvor familien får snakket om et liv med masser af dejlige minder og historier.

Da mor få måneder senere dør, og Najas hjerte brækker helt, tegner hun et hjerte i to dele, som hun forsøger at plastre sammen med et plaster. Plastret må forlænges, da det ikke helt kan nå at forbinde de to stykker af det knækkede hjerte.

Den lille familie fra Brønderslev, som ud over den nu 9-årige Naja Hansen består af Nicolai Hansen på 11 år og faderen Thomas Hansen, går fortsat til familierådgivning hos Kræftrådgivningen i Aalborg.

Læs mere: Børn og voksne sørger forskelligt

Skal vi glemme mor?

"Vi startede med at gå hos en privatpraktiserende psykolog. Men det var først, da vi fandt ud af, at Kræftens Bekæmpelse tilbød familierådgivning, at tingene begyndte at skride i den rigtige retning for os. Vi beskyttede jo hinanden og fik ikke talt om problemer og svære ting i det hele taget. Men det kunne de professionelle hos Kræftens Bekæmpelse få løst op for. Hold da op. Det har bare betydet så meget. Jeg kunne ikke have stået med det hele selv," siger Thomas Hansen.

Familien går til familierådgivning cirka hver ottende uge. De har også deltaget i en flerfamilie-gruppe. Der er familierne sammen om sorgen. De mindes og glædes over den afdøde forælder, og man er sammen med andre familier, der kender til de mange følelser, man af og til overrumples af, når man savner og mangler.

Thomas Hansen synes, at det går fremad med små skridt. En ny udfordring er, at Thomas har fundet en kæreste. Børnene synes godt om hende, men hvad så med mor?

"Jeg forsøger at forklare dem, at hun altid vil følge os, og at hun aldrig bliver glemt. Men Naja er trykket over det og har eksempelvis svært ved at sove. Børnene er og bliver de vigtigste. De skal føle, at de er med i det hele, og jeg vil gerne sikre, at vi forstår hinanden fuldstændigt. Derfor har jeg bestilt tid til endnu en omgang familierådgivning," siger Thomas Hansen.

Læs mere: Børn som pårørende

Vi kæmper sammen

Familierådgivning er et tilbud til børnefamilier, hvor enten far eller mor får kræft. Hvert enkelt familiemedlem får mulighed for at fortælle en rådgiver, mens resten af familien lytter, om, hvordan den svære og utrygge situation opleves og fylder det hele derhjemme og i skolen.

"Børn vil gerne fortælle og ofte også tegne det, som gør dem bange og ked af det. Man kan eksempelvis have en 'bangeklump' i maven, som fortæller, at man er bange for, at far snart dør, og at den vokser, når man tænker på, at far kan komme til at ligge i en kiste og være helt kold. Men ved siden af 'bangeklumpen' kan der sagtens være en 'glad klump', der fortæller, at far er stærk og nok skal klare det. Det giver rum til, at man kan holde lidt frikvarter fra de grimme tanker," siger Inge Kaldahl Friberg, som er leder af Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning i Aalborg.

Under en familiesamtale bliver forældrene klar over, hvad deres børn gør sig af tanker, og de får mulighed for at støtte og hjælpe dem, så godt de kan. Når børnene lytter til far eller mors tanker, bliver deres voldsomme fantasier ofte mindre og mere håndgribelige.

"Det er så vigtigt, at familien finder et sprog, en måde at tale om det på. At der bliver sat fokus på livet, håb og drømme – og ikke mindst at skabe liv indtil døden og bagefter. Selv om familiens medlemmer ofte oplever det smertefulde savn meget forskelligt, giver det ro at høre hinandens tanker, og man kan få en 'her kæmper vi sammen' følelse," siger Inge Kaldahl Friberg.

Læs mere: Pårørende bliver overset 

Mødes med andre i samme situation

Det er også Inge Kaldahl Fribergs erfaring, at det er en god idé at samle flere familier, fordi man er i det samme rum, og alle kan derfor tale om den sorg, man hver især tumler med.

"Under en flerfamiliesamtale fortalte en dreng, at hans mor havde været rigtig god til at give knus. Pludselig gik det op for faderen, at hans dreng ikke have et fået knus i halvandet år. Han havde ikke været opmærksom på det. Det fik de andre forældre til at reflektere. Man genopdager mange ting, når man mødes med andre i samme situation. Og ikke mindst kan man opdage, at ens børn rent faktisk er ret gode til at sætte ord på deres følelser," forklarer Inge Kaldahl Friberg, der ikke kan sætte eksakte tal på, hvor mange familiesamtaler der skal til. Heller ikke i en flerfamilie-gruppe.

"For nogle er det en god idé at være med i et års tid, så man dækker det første års begivenheder efter dødsfaldet, eksempelvis jul, påske og fødselsdage, mens andre kun har brug for et par samtaler," siger hun.

Kræftens Bekæmpelse tilbyder familierådgivning på alle sine kræftrådgivninger. En anden mulighed er, at man kan være i en sorggruppe. Find nærmeste kræftrådgivning på www.cancer.dk/kraeftraadgivninger



Få de seneste artikler direkte i din indbakke