En misbruger er gift for venner og familie

Afhængighed af shopping, spil, alkohol, medicin, sukker, sex, stoffer eller hash er misbrug, der kræver behandling. Men misbrugeren påvirker desuden tilværelsen negativt for alle omkring sig. Derfor har også de pårørende brug for hjælp for ikke at få deres liv ødelagt

En misbruger er gift for venner og familie

I sine velmagtsdage var min gode ven et fyrværkeri af humor og skarpt intellekt. Ikke sjældent båret på alkoholens vinger, men dengang var sprutten et krydderi, der løftede ham til evigt nye højder. Han var meget succesfuld indenfor sit fag, ombejlet af sine kolleger, elsket og forgudet af sine venner.

Siden begyndte rødvinen at opløse ham både fysisk og mentalt. Det var sørgeligt at overvære. Hukommelsen svigtede. Han glemte, at man fem minutter tidligere havde fortalt ham, at man havde slået op med sin kæreste. Efter to flasker rødvin snøvlede han som et rindende lokum, og efter tre blev han højtråbende og aggressiv. Da den fjerde flaske var tømt, kunne alle bare rende ham.

Indskrevet til alkoholbehandling

Og der sad han så og tronede med sin sorte tunge og billige papvin sivende fra kæften – i en knækket sofa i sit forfaldne hus, nusset i tøjet og uden blik for personlig hygiejne. Som et tomt og trist ekko af noget, der engang var smukt.

Trods årevise opfordringer til at skære ned på sit massive druk fra hele vennekredsen, kunne han ikke slå proppen i.

Derouten nåede sit lavpunkt for et år siden, da han faldt om i sit soveværelse. På hospitalet mente man, at det enten var en lille blodprop eller blødning i hjernen. Lægen konkluderede, at hvis han fortsatte med at drikke, ville hans hjerne indenfor to år være på størrelse med en valnød, hvis han ikke var død forinden.

En kreds af gode venner fik ham indskrevet til alkoholbehandling umiddelbart efter udskrivelsen. På en fem ugers Minnesotakur blev han afgiftet og ædru på Tjele Orelund på Midtsjælland og fik personlige værktøjer til at klare sit liv fremover uden alkohol.

Jeg har været ven med ham på hele den 25 år lange rejse fra himmel til helvede – og nu, hvor han er kravlet op af hullet, er han stadig min gode ven. Men hans årelange alkoholmisbrug har også påvirket mig og hans øvrige venner. Ifølge Tjelehuset påvirker en misbrugsafhængig 'tilværelsen alvorligt for gennemsnitligt fire andre mennesker'.

En misbruger har altid pårørende, som langsomt kommer til at lide og ændre adfærd til den dårlige side under indtryk af misbruget. Derfor er det ikke kun misbrugeren, der har brug for hjælp – det har familie og venner, de pårørende, også.

Læs mere: Hver 5. kender en spritbilist

Et søle af lidelse

Derfor sidder jeg nu i en kreds af pårørende til misbrugere i behandlingscentret Tjelehuset på østerbro i København. I tre dage får vi et kig ind i misbrugets hæslige univers – og ikke mindst i den skrøbelige verden, der er de pårørendes.

PaaroerendeDer er kærester, ægtefæller og mødre til ludomaner; den ene er oven i købet mor til en søn, der samtidig er hashoman. En hvis kæreste er overspiser og en med sukkerafhængighed. Adskillige med en ægtefælle, en far eller en ven, som er alkoholiker. Der er ingen pårørende til shoppe-afhængige, men en kvinde hvis mand er sexafhængig. Og det er som at blive trukket gennem et søle af lidelse at høre de mange historier.

Hende, hvis mand er sexafhængig, lever i et helvede af konstant liderlighed og jalousi. Og hun forstår ikke, hvordan han kan se seks timers internetporno, inden hun kommer hjem fra arbejde, for derefter at insistere på fire timers samleje med hende? Hvorfor flirter han vidt og bredt, når de er ude? Hvorfor finder hun pludselig andre kvinders trusser i sit hjem? Hun tror, det er hende, der er noget galt med, og får det bekræftet i terapi hos flere psykologer: Skulle hun ikke kigge på sin egen lyst? Hun tvivler snart så meget på sig selv, at hun ikke aner sine levende råd.

"Det er jo ikke MIG, han ser, når jeg går ude i haven. Når jeg bøjer mig over en staude, ser han kun, hvor stramt mine bukser sidder, eller hvor langt min nederdel glider op. Han tænker ikke på andet end sex, sex, sex," fortæller hun.

Læs mere: Derfor kan mænd og kvinder ikke drikke lige meget alkohol

Gid han ville drikke sig ihjel

To unge kvinder beretter om deres fædre, som er alkoholikere. De er både rasende og fulde af sorg

"Jeg har hele tiden syntes, jeg skulle være der for ham, selv om jeg hadede det. Hovedet på sømmet var, da jeg holdt juleaften hos ham sidste år. Maden var færdig to timer før, jeg ankom, og der var risifrutti i stedet for ris a la mande og kold kirsebærsovs fra kartonnen. Ikke engang en fucking juleaften kan han finde ud af! Jeg er stået helt af nu," siger den ene.

"Jeg forstår ikke, hvordan han kunne drikke sådan hele mit liv. Hvad fanden bilder han sig ind? Han har bare været skide ligeglad med mig. Jeg har tit tænkt: Bare han ville drikke sig ihjel, så ville det hele være meget nemmere. Det har gjort så ondt, at jeg nu slet ikke aner, om jeg vil have ham i mit liv længere," siger den anden.

Læs også: En flydende grænse

Der er ludomanen, som ikke har tid til sin kone og sine børn, fordi han altid zapper mellem fodboldkampe på tv med remoten i den ene hånd og odds'er med mobilen i den anden. Der er hende, som tror, hendes kæreste skriver speciale om natten, indtil hun opdager, han har lænset alle deres fælles konti, fordi han i virkeligheden spillede poker på nettet. Ham, der ikke længere stoler på sin kone, og altid går rundt og leder efter hendes skjulte flasker.

Der er brudte aftaler, øretæver i luften, vrede, svigt og angst. Og det hele udgår fra det vanvittige misbrug.

For misbrugeren er spillet, sprutten, sexen, sukkeret og shopperiet et stof. Et drug han eller hun skal have for enhver pris.

Og misbruget er ikke bare en tidstyv, men også en følelsesmæssig røver. Alt andet kommer i anden række. Alle andre – børn, ægtefæller, familie, venner, kolleger – er underordnet det sus, stoffet giver.

Glidebane mod lavt selvværd

For mange pårørende bliver misbrugerens adfærd – der i Tjelehuset konsekvent kaldes en 'sygdom' – samtidig en personlig glidebane. Man holder det indenfor de fire vægge, det er for pinligt at fortælle andre om. Man får hemmeligheder og bliver en del af misbrugerens benægtelse. Man indoptager uforudsigeligheden og isolerer sig. Går ikke længere til middagsselskaber, fordi man er bange for, han skal drikke sig plørefuld og skabe sig åndssvagt.

Vi indser, at vi kun er de elskede familiemedlemmer og værdsatte venner, så længe vi passivt hjælper med at fastholde misbrugeren i sit misbrug. Og jo længere vi trækker os selv ind i den sump af løgne, skyld, angst og stress over et evigt højt konfliktniveau, jo større omkostninger kan det få for den pårørendes liv.

"Man oplever, at det unormale bliver normaliseret, og det betyder svigtende kontakt med virkeligheden. Man tvivler på det, man ser, og det underminerer den pårørendes selvværd. Man betaler en høj pris for at beskytte misbrugeren. Man bliver nemlig medafhængig," forklarer kvinden, der leder workshoppen.

Efter to dage i misbrugscentrifugen, hvor alle i kredsen genkender medafhængigheden, sidder følelserne enten helt uden på tøjet eller som sorgfyldte tårer i øjnene. Man kigger rundt og spørger: "Skal jeg så bare leve med, at mit liv falder fra hinanden, hvis jeg bliver sammen med min misbruger?"

Og nej, det skal man ikke. Der er en vej ud, selv om den er næsten umulig at se for de pårørende. For enten er de stadig fanget som medafhængige, eller også er de konstant bange for den behandlede misbrugers tilbagefald.

Men pårørende til en misbruger når altid en endegyldig skillevej. De er nødt til at stoppe deres medafhængighed for selv at overleve. Men hvordan?

Læs også anden og sidste artikel om det at have en misbruger i familien: Ikke dit ansvar hvis han vil drikke sig ihjel.

 

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke