En sund arbejdsplads

I flere årtier har Thomas Milsted lært danske virksomheder om stresshåndtering. Nu er han dommer i en konkurrence om landets sundeste virksomhed, og vil vægte den mentale sundhed – for fællestræning og fedtfattig kantinemad gør det ikke alene.

En sund arbejdsplads

Virksomheden mente det godt, da den tilbød to vidt forskellige sociale arrangementer på firmaturen: Et for de slanke og sportstrænede medarbejdere, der skulle gennemføre et sjovt, aktivt program sammen. Og et for resten af medarbejderne, som fik tilbud om at komme til vinsmagning.

”I virksomheden mente man, at man på den måde havde taget hensyn til alle. Men da jeg spurgte de tykke, der var til vinsmagning, om de var glade for at være i gruppe med hinanden, syntes de ikke det var rigtig rart at være delt op på den måde,” siger stressekspert Thomas Milsted.

Som dommer i den igangværende konkurrence ’Danmarks sundeste virksomhed’ har han gjort sig overvejelser om, at der nemt kan opstå A og B-hold, når det at være fysisk aktiv og veltrænet tillægges for stor værdi. Og det oplever han, at det ofte gør i disse år.

Læs mere: Raske kollegaer giver dig energi

Positivt med sundhedstiltag i virksomhederne

”Der er gang i et sundhedshelvede i øjeblikket, hvor mange har selvoptagne projekter om at gennemføre den ene eller anden fysiske præstation. Det mærkes også på arbejdspladserne på mange måder – jeg har eksempelvis set en lille undersøgelse fra HK, der viste, at tynde, unge chefer, der løber maraton, er de værste at arbejde for. De tager udgangspunkt i, hvad de selv magter og forstår ikke, at alle andre ikke fungerer på samme måde. De tykke kan bare tage sig sammen og tabe sig, så de kan yde noget mere. Det er for ureflekteret og hovskisnovski at have den tilgang til sundhed.”

At Thomas Milsted er på vagt overfor overdreven dyrkelse af fysisk sundhed, hindrer ham ikke i at kunne se positivt på diverse sundhedstiltag i virksomhederne – eksempelvis sund mad i kantinen og fitnesstilbud. Men stresseksperten er naturligvis opsat på at finde en vinder, der ikke kun fokuserer på det fysiske, men også arbejder aktivt for et godt psykisk arbejdsmiljø:

”Den mentale og fysiske sundhed er tæt forbundne. Hvis du er i stand til at tage trappen uden at blive for forpustet, og kroppen i det hele taget fungerer uden de store problemer for dig, er der ingen tvivl om, at du har det bedre mentalt, end når det modsatte er tilfældet. Men det betyder ikke, at den mentale sundhed indfinder sig og stress forsvinder i en virksomhed, bare man har fedtfattig mad i kantinen og tilbud om fællestræning”.

Læs mere: Kaffeautomaten er fyldt med kalorier

Mindre arbejdspres

Indtil videre må man konstatere, at de samlede sundhedstiltag herhjemme ikke har haft effekt på antallet af stressede. I 2001 svarede seks procent i undersøgelser ja til, at de ’ofte eller altid’ følte sig stressede - sidste år var tallet steget til 15 procent, viste en stor undersøgelse med over 16.000 lønmodtagere og selvstændige, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemførte.

”Hvis man skal gøre noget effektivt for at ændre det, skal der først og fremmest skrues ned for arbejdspresset, som i mange virksomheder er helt vildt,” siger Thomas Milsted, der igennem flere årtier har besøgt danske virksomheder landet over for at lære fra sig om stress og anvise veje til mental sundhed på arbejdspladserne.

”Grundlæggende er mange ledere af den opfattelse, at det ikke er arbejdsmængden, der er problemet - det handler i stedet om, at medarbejderne lærer at bruge sig selv mest hensigtsmæssigt. Når virksomhederne har en strategi mod stress, handler den derfor om at lære den enkelte at håndtere sin stress – eksempelvis med mindfulness,

De metoder koster hurtigt en del, og Thomas Milsted tror, at virksomhederne fokuserer på dem, fordi de ikke ved bedre – og fordi de kan have et ønske om at gøre stress til den enkeltes problem:coaching og psykologsamtaler”.

”At medarbejderne selv skulle bære ansvaret for stress, udspringer af ideologi og en manglende respekt for forskningen på området. Stress er ikke en abnormitet eller brist hos den enkelte medarbejder. Når flere og flere bliver syge af stress, er det ikke et udtryk for, at vi får flere og flere medarbejdere, der mangler robusthed - det er ene og alene et udtryk for, at arbejdsvilkårene er blevet mere belastende.”

Han afviser ikke, at kurser i mindfulness og meditation kan have effekt, tværtimod anbefaler han dem, men de kan ikke stå alene. Han foreslår blandt andet virksomhederne at indrette rum, hvor medarbejderne har mulighed for at få ro i løbet af arbejdsdagen og at sørge for, at de til tider får tid til at fordybe sig i deres arbejdsopgaver.

”Hvis en arbejdsplads vil tage stress alvorligt, er man nødt til at betragte det som en konstant udfordring og respektere, at alle ikke kan klare lige meget – at der er mange forskellige grænser for, hvor mange bolde man kan have i luften,” siger Thomas Milsted. Han ved, at det kommer til at tage tid, før den erkendelse for alvor slår igennem:

”Vi er nået dertil, hvor det ikke længere er tabu at være ramt af stress. Men derfra til at gøre noget ved det i samfundet som sådan… det tager en helvedes tid, blandt andet fordi der er mange politiske og økonomiske interesser involveret.”

Læs mere: Arbejdsplads med udsigt

En ramme af sundhed

Når Thomas Milsted vurderer virksomhedernes profil i konkurrencen, vil han ud over deres arbejde med den mentale sundhed lægge vægt på, at der er fysiske sundhedstilbud, som er frivillige, men favner alle i virksomheden:

”Der er nogle etiske overvejelser i forholdt til, hvor meget en arbejdsgiver skal blande sig i de ansattes sundhed. Men hvis man skaber en sund ramme, som medarbejderne kan vælge indenfor, tror jeg, at det kan fungere godt. Hvis der ikke længere er brun sovs og sodavandsmaskine i kantinen, så vænner man sig til at spise noget sundere og drikker vand i stedet.”

Thomas Milsted har dog også eksempler på, at det kan fungere godt at stille direkte krav på sundhedsområdet:

”Blandt andet kender jeg et taxaselskab, hvor man stiller krav til medarbejderne om, at de mindst en gang om ugen går i fitness – for at strække ud og undgå arbejdsskader og nedbringe sygefravær. Selv om man kunne indvende, at arbejdsgiveren ikke skulle blande sig i, om chaufførerne motionerede, så de det selv som en klar fordel, at de kunne dyrke betalt fitnesss i arbejdstiden og undgå skader. Så i nogle tilfælde kan et sundhedskrav være så stor en gevinst for medarbejderne, at det udelukkende opfattes positivt.”

Sundt arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø

Hvordan har du det på og med dit arbejde?

 

Det psykiske arbejdsmiljø omfatter mange faktorer på arbejdspladsen – eksempelvis forholdet til dem, der omgiver dig, chefen, kollegerne, kunder eller klienter. Hvordan arbejdet organiseret og balancen mellem de krav, der stilles og de ressourcer, der er til rådighed.

 

I et godt psykisk arbejdsmiljø har man gode kolleger, man er ikke udsat for voldsomt arbejdspres og har indflydelse på sit eget arbejde - som byder på variation og muligheder for at udnytte sine evner.

 

Økonomisk gevinst

Det kan betale sig for virksomheder at gøre en forebyggende indsats for medarbejdernes – især fordi det får sygefraværet til at falde.

 

Undersøgelser fra USA og Europa har vist, at når en virksomhed bruger 100 kr. på sundhedsfremme, kan den forvente at få fra 150 til 1.200 kr. igen.

 

Når medarbejderne trives og er sundere, arbejder de bedre og mere. Samtidig kan sundhedsordninger være med til at gøre arbejdspladser mere attraktive og udskyde pensionering.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke