Er du grøn, gul eller rød?

Hvis du ikke allerede har fået svaret, får du det, næste gang du er til tjek hos din tandlæge. Siden april har tandlægerne inddelt alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori

Er du grøn, gul eller rød? (1)

Retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Inddelingen skal tandlægen bruge til at fastlægge, hvor ofte du skal have tjekket tænderne. Det skal nu ske ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Din tandlæge vurderer, om du er grøn, gul eller rød ud fra, om du har aktiv sygdom, for eksempel caries eller tandkødsbetændelse, og i hvor høj grad du selv kan ændre dine såkaldte risikofaktorer, for eksempel dine tandbørstevaner.

Læs også: Sommer betyder flere syreskader på tænderne

Du skal motiveres til bedre tandsundhed

Et af formålene med de nye retningslinjer er at motivere dig til i højere grad at tage et medansvar for din egen tandsundhed. Det kan du eksempelvis gøre ved at være endnu grundigere med tandbørste og tandtråd og ved at holde igen med sodavand og andre søde sager. Tal med din tandlæge om, hvad du konkret kan gøre for at få en bedre tandsundhed.

Hvornår er du grøn?

Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med hver enkelt undersøgelse vil du kunne få en tandrensning med tilskud fra din region. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året. Derudover får du tilskud til en såkaldt statusundersøgelse og eventuel røntgenundersøgelser, der er nødvendige at lave i forbindelse med statusundersøgelsen.

Læs også: Fortæl din tandlæge, om dit helbred

Hvornår er du gul?

Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at tandlægen vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, for eksempel ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året. Du vil i det omfang, der er nødvendigt i forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger.

Hvornår er du rød?

Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke selv er i stand til at få en bedre sundhedstilstand i mundhulen, for eksempel fordi du har en generel sygdom eller får medicin, som giver mundtørhed og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient. Du får tilskud til den nødvendige forebyggelse, behandling og kontrol, herunder tandrensninger.

Læs også: Sådan børster du bedst dine tænder

Hvis du har paradentose

Ud over de nye retningslinjer for, hvor ofte man skal til tandlæge, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet nationale kliniske retningslinjer i forhold til forebyggelse og behandling af paradentose mv. Patienter med paradentose vil blive tilbudt et nyt og mere systematisk forebyggelses- og behandlingsforløb.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Tandlæge Foreningen. På deres hjemmeside kan du få svar på de hyppigste spørgsmål om de nye regler www.tandlaegeforeningen.dk

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke