Få bugt med vreden - og brug den godt

Når vi er vrede åbenlyst eller indeni, kan vi belaste både os selv og andre. Læs her, hvordan du kan lære af vreden og bruge den konstruktivt

Få bugt med vreden - og brug den godt

Vrede er belastende. Både for os selv og vore medmennesker, der er vidner til eller genstand for vreden. Alligevel bør vi ikke bare lægge låg på, men lære af og om vreden, så vi kan forstå og bruge den godt.

Giv slip

Psykolog og parterapeut Elin Andersen møder til tider mennesker, der har brug for at slippe nag, had og vrede. Men mindst lige så ofte folk, som ikke er deres vrede bevidst. Så kommer den bare til udtryk på anden destruktiv vis.

"Vreden har klart sin fulde berettigelse, men håndteret forkert gør den os syge, fysisk og psykisk," fortæller Elin Andersen.

Relations-forskningen har vist at for hver negativ ytring mellem mennesker, skal der gennemsnitligt fem positive ytringer til af samme vigtighed, for at få genoprettet forholdet til det, som det var i udgangspunktet. Afhængigt af hvad ytringerne omhandler, naturligvis.

"Generelt set er det i det positive energiflow vi trives, både som individ og i fællesskabet med andre. Her er vi mest energifyldte, overskudsagtige og glade. Her er vi også mest produktive, kreative og sunde. Der er derfor god grund til at tage ansvar for dét fokus både i tanke, ord og handling. Og at opdyrke nogle gode vaner," mener hun.

Læs mere: Gør dig fri af jalousi

Lyt til vreden

Når vi dyrker det negative og vreden, lukker vi af for det smukke og gode, og kommer let til at stå i vejen for os selv. Derfor er det vigtigt at forstå vreden, og lære at bruge den konstruktivt som drivkraft til forandringer.

"Man skal give sig selv tid til at være med vreden og lytte ind til hvad den drejer sig om, og så handle på sine erkendelser. Ofte når vi først derhen i dialogen med en anden," siger Elin Andersen.

Nogle gange skal man lære at stå kærligt fast på sine grænser og synspunkter. Eller at gå væk fra brændpunktet og opsøge noget helt andet, når man har brug for en pause i stedet for at eksplodere. Det er godt at give sig god tid til at få sat ord på vreden.

"Måske skal man konfrontere den, der har været årsag til vreden. Eller aktivt tage ansvar for at der sker flere positive ting i ens liv, og få passet bedre på sig selv, også fysisk," forklarer psykologen.

Der er god grund til at tænke sig godt om, inden man slipper vreden løs. Ofte er det bedst at træde et skridt tilbage og arbejde med selverkendelse. Gøre det til en vane at se efter egen andel i konflikten og lære både at undskylde og at modtage en undskyldning.

Læs mere: Tårer har mange formål

Kom videre med en undskyldning

"Alle begår fejl og har plads til forbedringer. Dette stiller os i udgangspunktet lige, uden dermed at sige, at alt er lige meget. Eller at alt skader lige meget. Men at undskylde kan vi alle have brug for. Det kan naturligvis blive svært at tage undskyldningen seriøst, hvis samme ugerning bliver gentaget. Men er vi heldige, at undskyldningen bliver modtaget, har relationen fået endnu en chance," siger Elin Andersen.

Relations-forskningen fortæller os også, at jo hurtigere modparten kommer os i møde med sin undskyldning, des lettere er det at tilgive. Om modparten vil vedkende sig sit mulige ansvar, behøver vi ikke vente på.

Måske er det netop vores undskyldning, der giver den anden mod til at give sin.

"En relation og et venskab er en gave, ikke noget vi kan tage for givet. Derfor kan vi heller ikke kræve, at modparten vil 'tage os tilbage', når vi sårer vedkommende. Men vi kan håbe. Uden denne ydmyghed i relationen vil usunde dynamikker let kunne få plads. Det er vigtigt at finde balancen og forholde sig konstruktivt, også til livets negative sider, " anbefaler Elin Andersen.

For eksempel aktivt at opsøge de mennesker, steder og aktiviteter der opbygger en. Og gøre det til en vane jævnligt at have tid med sig selv og få lyttet ind til, om der ér noget, der skal tages hånd om.

Læs mere: Det er sundt at fortryde

Den beskyttende vrede

Nogle gange reagerer vi kraftigt på selv små afvisninger eller kritik på grund af ophobede og ubearbejdede følelser fra oplevelser tidligere i livet.

Måske endda helt tilbage i barndommen.

Når man er vred er det godt at være opmærksom på, om man har fået advarsler fra andre eller har fornemmelser, som man ikke har lyttet til. Selverkendelse er et værktøj til at gardere sig bedre imod unødvendige gentagelser i fremtiden.

Filosof og frikirkepræst i Lyngby Frikirke Lars Due-Christensen har som præst, og de sidste ti år som leder af 12 trin-udviklingskurser, hjulpet mennesker med at arbejde med deres vrede, ved at bruge 'våben' som selverkendelse, ærlighed og tilgivelse. Samt at skabe forbedringer i tilværelsen ved at forandre sig, bryde med dårlige mønstre og træffe bedre valg.

"Grundlæggende mener jeg, at vi kan tale om to typer vrede; den destruktive og den beskyttende. Den beskyttende vrede er den, der får os til at reagere imod uretfærdighed, og som hjælper os til at være handlekraftige og sætte vigtige grænser i forholdet til andre mennesker.

"Det er ikke en vrede, som kun handler om os selv, men også en hjælp til at gøre os og andre til gode medmennesker. Man kan kalde det for skipperskræk-vreden: Skipper Skræk er, grænsende til det dumme, sagtmodig, når hans ærkefjende mobber og driller ham.

"Men hvis fjenden begynder at genere Skippers elskede Olivia, rejser der sig en mægtig vrede i Hr. Skræk. Og i løbet af kort tid har han indtaget en dåse spinat og sat ærkefjenden eftertrykkeligt på plads," siger Lars Due-Christensen.

 Læs mere: Søren Gericke: Al den vrede i samfundet er for mig et tegn på at mange spiser for dårligt

Den destruktive vrede

Vrede har det med at avle vrede i omgivelserne. Den destruktive vrede er ofte udtryk for, at væsentlige behov ikke er blevet mødt. Det får os til at reagere med vrede over for os selv eller andre. Eller over for Gud.

"De fleste af os har lært, at det ikke er pænt at være vred. Det forstyrrer omgivelserne, og de vil helst lukke den ned. Så vi lægger låg på, både på det uopfyldte behov og på vreden. Men låg på vrede er som et låg på en trykkoger. På et tidspunkt bliver trykket for stort, og vi ender med at reagere meget uhensigtsmæssigt, både over for os selv og andre," siger Lars Due-Christensen.

Derfor er det vigtigt at lade være med at fortrænge vreden, så den rumsterer inden i os, men i stedet at lære at rumme og tackle den hensigtsmæssigt.

"Oftest er vreden egentlig ikke en fjende i sig selv. Den er et symptom på noget, som har brug for vores opmærksomhed. Når vi derfor skal have bugt med vreden, har vi brug for en dobbelt strategi; en som tager sig af vores tillærte vredes-mønster, som f.eks. de gode gamle råd om 'ikke at lade solen gå ned over vreden' eller 'at tælle til ti', og en som tager sig af årsagen til vreden," forklarer præsten.

Til begge former for vrede anbefaler han en reflekterende samtalepartner, der kan hjælpe på vej.

Læs mere: Sarah Zobel Kølpin: Du skal turde elske dig selv

Vær ærlig

Jo hurtigere vi kan komme ind til kernen af vores vrede, des hurtigere kan vi forholde os konstruktivt til den. Gang på gang havner vi på sidespor, fordi vi ikke tør eller kan finde ud af at være ærlige over for os selv og hinanden.

Ofte kan det enkle og sårbare punktere vreden, f. eks. ved at erkende; jeg bliver ked af det, fordi jeg er jaloux, jeg føler mig misbrugt/mast/trampet på, fordi, jeg er bange, presset, usikker osv. Det er også godt at udtrykke, hvad det er, man ønsker.

Selvom man ikke får sine behov opfyldt, så har man da i det mindste prøvet. Måske kan der findes et kompromis?

Føler man sig helt urimeligt behandlet, kan man spørge sig selv: Hvad kan og vil jeg gøre ved det? Overvej fordele og ulemper. Sæt en bagatelgrænse.

Livet er kort og hvem gider spilde det med at hidse sig op over småting?

"Der, hvor vi har de største forventninger, findes også de største muligheder for at blive sårede. Ubehandlede sår skaber vrede, som udvikler sig til bitterhed, hvis vi giver dem lov. Derfor er det også i forholdet mellem forældre og børn, vi ser stigende problemer. Flere og flere danskere lever således uden kontakt med deres biologiske familie, " siger Lars Due-Christensen.

"Det vi som børn har svært ved at tilgive vores forældre er, hvis de svigtede massivt, da vi havde brug for dem. Børn skal ikke forsøge at forstå skylden væk fra deres forældre, men lade dem have ansvar for det, de skal tage ansvar for.

"Børn, derimod, må tage ansvar for deres reaktioner på svigt. Vil man lade det styre og forpeste livet? Så er det et valg, man må tage ansvar for. Vil man derimod tage imod sin egen historie og behandle alle aktørerne i den med barmhjertighed, så findes der en farbar vej," siger Lars Due-Christensen.

Hvordan GØR DU?

  • Find ud af hvad du er vred over. Hvad er du utilfreds med, ked af eller stresset over? Tal om det. Bliv bevidst om, hvad du ønsker og kan gøre ved det fremover. Og gør så noget ved det!
  • Det er forskelligt, hvad der udløser vrede. En del har svært ved at klare en afvisning og reagerer kraftigt herpå. Med små eller store, skjulte eller åbenlyse hævnaktioner. Hvis man så gengælder gengældelsen, optrappes situationen let og er svær at løse. I stedet for at forstå og slutte fred, så man kan få gavn af hinanden, havner man med destruktive beskyldninger og handlinger. Som ofte bygger på misforståelser og elendig kommunikation.
  • Vrede opstår lettere, når man er træt og udmattet, oplyser læge Charlotte Bech. Så det er klogt at sørge for at få nok hvile og søvn.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke