Fars og mors flyveskole

Det tager mange år for børn og forældre at gøre sig fri af hinanden. Egentlig begynder processen allerede få uger efter fødslen og fortsætter til børnene selv er blevet forældre. Måske endda længere. Men det er løsrivelsen i teenageårene, der skaber flest konflikter

Fars og mors flyveskole

 

12-13Alder: 12-13

Puberteten begynder. 12-13 årige vokser af at få flere overkommelige pligter derhjemme og af at styre lommepengene selv. I denne alder bør man have sin egen bankkonto. Og selv rydde op på sit eget værelse.

Lola Jensen: Fra 12 år og frem kan man helt suverænt selv vælge, hvem man omgås. Det er et spørgsmål om tillid og i øvrigt umuligt for forældrene at kontrollere.

 

 

13-14Alder: 13-14

Konfirmation og fritidsjob. Puberteten topper og mange teenagere prøver at provokere forældrene, der bør undlade at kommentere de unges udseende, hygiejne, venner, kærester og udviklingsmuligheder. Forældre er pinlige, og skal træde lidt i baggrunden.

Lola Jensen: I sjette klasse slutter klassefesterne senest klokken 24 og gæsterne bliver hentet af far og mor. Men måske skal bilen lige vente et par gader væk frem til 15 års alderen, for i de år er forældre bare for pinlige.

 

14-15Alder: 14-15

Fester og (måske)kæreste(r). Forældre skal ikke lære deres børn at drikke, men forvente og forlange at fester er alkoholfri indtil 16-årsalderen. Tøjpenge – et fast supplement til lommepengene – kan være et godt skub til at lære at tage ansvar for sit eget forbrug. Lektier og sengetider skal den unge nu også selv have ansvar for.

Lola Jensen: "Vi skal da tale med vores børn om sikker sex og grænser, men primært når de selv spørger om noget. Fra 15 år er de seksuelt myndige. Så skal forældre som udgangspunkt slet ikke blande sig."

 

15-16Alder: 15-16

Skolepligten ophører, og det videre uddannelsesforløb afhænger helt af, hvad den unge kan og vil. Forældrene kan sige, hvad de synes, men beslutningen er den unges egen.

Lola Jensen: "Med alkohol kan det gå for stærkt, og hvor forældrene diskret bør holde foden på bremsepedalen – uden at moralisere. De skal ikke træne deres børn i at drikke derhjemme. Vi skal forlange og forvente, at man først drikker, når man er 16."

 

16-17Alder: 16-17

Natteliv og sex. Nu flyder sprutten og mange unge har samleje for første gang. En meget privat affære, forældre ikke skal snage i. Mor og far går ikke længere med til læge og tandlæge. Tag de store børn med på ferie, men lad dem også tage på festival med vennerne.

Lola Jensen: "Omkring 16 års alderen er der ikke længere fast komme-hjem-tid om natten. Men indtil børnene flytter hjemmefra, har forældrene krav på at vide, hvor de sover, og hvornår de regner med at være hjemme."

 

17-18Alder: 17-18

Slut med forældremøder. Nu kan de fleste unge fint klare sig selv. Forældrene bliver ikke længere spurgt om ret meget og skal træde diskret i baggrunden, hvis den unge eksempelvis skal klage over en eksamen, søge et job eller rede en misforståelse ud i vennekredsen.

 

18-19Alder: 18-19

Tid til at flytte. Voksne hjemmeboende børn har som regel fundet ud af at holde forældrene lidt på afstand, hvor de er for meget og drage nytte af dem, hvor det er belejligt. Med gratis hjemmeservice og privatchauffør 24/7 kan det blive lidt for bekvemt at bo hjemme. 'Kostpenge' en god idé. Nogle forældre sparer pengene op og bruger dem som fraflyttergave. Det er helt naturligt, at forældrene er bekymrede for deres børn længe efter, de er fløjet fra reden. Og at de voksne børn kommer hjem for at få et skud forældreomsorg og gå lidt i barndom.

 

19-20Alder: 19-20 

Voksne hjemmeboende. En del unge rejser først hjemmefra, når de er godt oppe i tyverne. Det behøver ikke hæmme selvstændighedsudviklingen voldsomt, men så store børn skal have pligter og frihed som familiens øvrige voksne. Typisk vil det være noget med at bestemme det meste selv, bidrage til husholdningen, overholde aftaler om spisetider mv., give besked om, hvor man sover om natten og deltage i familiens sociale liv – ikke bare bure sig inde på værelset.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke