Fedme kirurgi- Sidste udvej

Fedmekirurgi kan være den sidste udvej, hvis man lider af svær overvægt. Operationen tager blot en time, forandringen varer resten af livet

Fedme kirurgi- Sidste udvej

2009 og 2010 var de helt store år for fedmekirurgi i Danmark. Omkring 4.000 operationer per år blev der udført. Mange blev godkendt til gastric bypass operation gennem det offentlige og kunne på grund af behandlingsgarantien blive opereret på privathospitaler. I januar 2011 trådte Sundhedsstyrelsens nye, strammere godkendelsesregler i kraft. Og i dag er antallet af årlige gastric bypass operationer mere end halveret.

Læs også: Mysteriet om vores fede maver

Fordele og ulemper ved fedmekirurgi

Langt størstedelen af gastric bypass operationer udføres i dag på Køge, Hvidovre og Esbjerg Hospital. Magasinet Sundhed har mødt gastrokirurg fra Hvidovre Hospital, Inge Marie Poulsen, for at høre om fordele og ulemper ved fedmekirurgi.

Fra åben kirurgi til kikkertkirurgi

I dag er gastric bypass en sikker operation. Der er en meget lille dødelighed, og kun få specialuddannede gastrokirurger må udføre operationen. Men sådan har det langt fra altid været.

”For 20 år siden var fedmeoperationer risikabelt. Man forsøgte sig med flere teknikker, men alle var problemfyldte, fordi man var nødt til at anvende åben kirurgi. Så kom muligheden for kikkert-kirurgi og så gik det stærkt,” fortæller Inge Marie Poulsen.

Samtidig med at kikkertkirurgien blev mulig i 1990erne tog antallet af gastric bypass operationer fart i Danmark.
”Hver gang en ny behandlingsmulighed vinder frem, vil der være stor interesse i begyndelsen. Folk hører om muligheden, rygtet går og de, der har behov, henvender sig til deres læge og udtrykker ønske om at blive behandlet,” beretter Inge Marie Poulsen.

Reglerne for Gastic bypass er blevet for stramme

Blev der behandlet for mange patienter før Sundhedsstyrelsens stramninger i 2011? 

”Der var måske brug for en stramning, men i dag er reglerne til gengæld nok blevet for stramme. Problemet er, at der ikke rigtig er noget andet tilbud til denne gruppe patienter. De fleste af vores patienter har været igennem alle de slankekure, der findes. De har tabt sig 25-30 kilo mange gange, men altid taget på igen. De har virkelig kæmpet. Når de er havnet her, er det udtryk for, om ikke desperation, så i hvert fald, at de er klar til, at der virkelig skal ske en ændring i deres liv. Jeg ser dem som meget modige. Det er dem, der skal lægge krop til og leve med beslutningen resten af deres liv,” siger Inge Marie.

Læs også: Gennem nåleøjet - kravene til en fedmeoperation

Frygten for operationen

I først omgang kæmper patienterne med frygten for om operationen går godt og dernæst med tankerne om, hvad det vil sige, aldrig mere at kunne spise, som man lyster.
”Det er en enorm usikkerhed, for de ved jo ikke for alvor, hvordan livsændringen vil være, før de har fået operationen - og så er der ingen vej tilbage. Når jeg møder dem på operationsdagen er de meget psykisk påvirkede. Nogle er meget kede af det, og for alle er det en dag, der har hængt over dem i lang tid,” forklarer Inge Marie.

Langt forløb før og efter operationen

Selve operationen tager bare en time, og smerterne efter opvågning kan for de fleste klares med en Panodil. Allerede første dag skal man op og ud at gå lidt. Det lange seje træk ligger forud for og efter operationen.

Patienterne til en gastric bypass har typisk fulgt et forløb på hospitalet i tre, seks eller 12 måneder forud for operationen. Et forløb, der skal gøre dem psykisk og fysisk klar til operationen.

Fysisk kræver operationen et vægttab på otte til ti procent af patientens vægt, før det er teknisk muligt at operere i mave-tarmregionen, fordi meget fedt omkring de indre organer gør det svært for kirurgen at komme til.

Men det lange forløb handler også om at give patienten lejlighed til at genoverveje sit ønske. Hos hospitalets diætister lærer man om kost- og livsstilsændringer og taler om, hvad det psykisk gør ved en, når man ikke længere kan gemme sig bag maden. Undervejs er der som regel patienter, der ombestemmer sig og fravælger gastric bypass operationen.

Læs også: 6 spørgsmål til professoren om Gastric bypass

Fra gastric banding til gastric bypass

Sulten sidder som bekendt også i hjernen, og fordi ens mavesæk bliver indsnævret, mister man ikke automatisk trangen til mad. Før gastric bypass blev den almindelige fedmeoperation i Danmark, lavede man sædvanligvis gastric banding.
”Men dem laver vi kun meget sjældent. De gastric banding operationer, der blev lavet dengang, har vi stort set alle lavet om til gastric bypass i dag, eller patienterne har fået fjernet båndet igen,” fortæller Inge Marie og tilføjer:
”Banding-metoden er mindre effektiv, fordi den ikke nedsætter fornemmelsen af sult, så man skal yde rigtig meget selv. Det er jo bare et bånd, der strammer om mavesækken.”
Til gengæld har man muligheden for at fortryde og få fjernet båndet igen. Det er ikke en mulighed efter en gastric bypass, der er permanent og mere omfattende i sin virkning.

Inge Marie forklarer, at der i store træk sker tre ting efter gastric bypass operationen:
”Man spiser mindre, fordi der er plads til mindre i mavesækken. Man bliver samtidig hjulpet på vej, fordi afkortningen af tyndtarmen medfører hormonændringer som dæmper sulten. Men desværre nedsætter afkortningen også tarmens optagelsesevne, så man resten af livet skal tage vitaminer, kalk og jern for ikke at blive fejlernæret. Sidst, men ikke mindst, bliver man straffet, hvis man spiser for meget eller for fed mad. Man oplever nemlig ’dumping’, en slags anfald, hvor man får det fysisk dårligt, sveder, ryster og får ondt i maven.”

Fremtiden

Inge Maries bud er, at antallet af fedmeoperationer i de kommende år vil ligge på omkring det samme som forrige år, det vil sige omkring 1000 operationer årligt. Men efterspørgslen vil også afhænge af, om der dukker nye operationsteknikker frem. Gastric sleeve er en ny teknik, hvor man i stedet for at dele mavesækken over på midten, sammensyr mavesækken på langs, så den får form af et ærme. Gastric sleeve virker ligesom gastric bypass ved at nedsætte sult, men metoden reducerer, så vidt vides, ikke optaget af næringsstoffer nær så meget, fordi man ikke flytter om på tyndtarmen. Gastric bypass er stadig den bedst dokumenterede teknik, men gastric sleeve kunne godt gå hen at vinde frem, mener Inge Marie.
”Om vi vil se en stigning i fedmekirurgi afhænger også af samfundsudviklingen. Nu er der forlydender om at fedmeepidemien er ved at stagnere, og så vil antallet af fedmeoperationer
selvfølgelig følge de konjunkturer,” slutter Inge Marie.

3 X Gastric

Gastric banding

Ved banding-operationen bliver der spændt et bånd om mavesækkens øverste del. Det betyder, at mavesækken bliver mindre og derfor ikke rummer lige så meget mad som tidligere. Man kan på et senere tidspunkt fjerne eller justere båndet, hvis patienten ønsker det.

Gastric bypass

Ved bypass operation bliver mavesækken gjort mindre ved at den deles i to. Øverste del af mavesækken forbindes med tyndtarmen, og man foretager samtidig en omkørsel i tyndtarmene, som betyder, at man føler tidligere mæthed. Operationen er permanent.

Gastric sleeve

Sleeve operation er et indgreb, hvor man sammensyr en del af mavesækken på langs, så den får form af et ærme. Efter operationen kan man ikke spise så meget som før, og de fleste føler også tidligere mæthed. Operationen er permanent.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke