Fibersund uden fibre

Stoffet, der får sure tæer til at lugte, dannes også i tyktarmen, hvor det forebygger en hel stribe af livsstilssygdomme. Men der skal spises sundt og fiberrigt for at få smørsyre nok. Så nu prøver forskerne at skyde genveje til fibrenes sunde sideeffekter

Fibersund uden fibre

”Smørsyre har altså ikke noget med smør at gøre. Tværtimod faktisk!”
Postdoc ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet Tina Skau Nielsen har tydeligvis før svaret på det oplagte, men misforståede spørgsmål; om hun vil argumentere for mere smør ind i kostrådene.

Hun forsker nemlig i smørsyre. Én af den række af kortkædede fedtsyrer, tarmbakterierne danner, når de bliver fodret med kostfibre, som har klaret hele den seks til syv meter lange rejse til tyktarmen uden at blive nedbrudt.

Her er smørsyren dén, der mest effektivt virker forebyggende på betændelsestilstande i tarmen plus en række livsstilssygdomme som kræft og diabetes.

Læs også: Grov kost slanker og forebygger sygdomme

Smørsyre styrker cellerne og forebygger kræft og diabetes

25-35 gram kostfibre hver dag er faktisk alt, hvad der skal til for at høste gevinsterne. Men ifølge Fødevarestyrelsen får vi danskere kun 20 gram i snit – og det er for lidt.

”På forsøgsbasis har man rigtig gode erfaringer med at skylle smørsyre direkte op i tyktarmen på patienter med kroniske betændelsestilstande. Men vores mål er altså at øge smørsyreniveruet gennem kosten,” forklarer Tina Skau.

De sunde, kortkædede fedtsyrer virker nemlig sundhedsfremmende i flere tempi. I første omgang styrker de tarmens egne celler.

”Tarmcellerne får dækket en meget stor del af deres energibehov ved at forbruge smørsyre, der således forebygger både tarmkræft og en række inflammatoriske tarmsygdomme,” siger Tina Skau Nielsen.

En mindre andel af den producerede smørsyre bliver ført rundt med blodet til resten af kroppen, hvor dyrestudier har vist, at smørsyre blandt andet forbedrer cellernes følsomhed overfor insulin. Man antager derfor, at kostfibre/smørsyre er med til at forbygge metaboliske sygdomme såsom diabetes, forklarer hun.

Læs også: Gode kilder til kostfibre

Forskning skal få fibrene til at glide lettere ned

Tina Skau Nilesen har netop fået midler af Det Frie Forskningsråd til at udvikle en helt ny form for sundhedsfremmende fødevareingrediens, der f.eks. kan blandes i brød eller drikkevarer til patienter med tarmsygdomme. Ved hjælp af enzymer øger hun graden af forgreninger i store stivelsesmolekyler fra planter som kartoffel og majs.

”Stivelse er lettere at få ned end grove kostfibre og forgreningerne er vigtige, da de gør stivelsen sværere at nedbryde,” forklarer hun.
Effekten optimeres ved at montere smørsyremolekyler direkte på de forgrenede stivelsesmolekyler.

”Den teknik har australske forskere allerede haft succes med. Men vi tror, vi godt kan gøre det endnu mere effektivt og få større sundhedsmæssige gevinster,” siger hun.

Langtidseffekterne måles primært på dyr. I dette tilfælde først på rotter og siden på grise, som har et tarmsystem, der minder meget om menneskets.
For det er alt andet lige enklere at kontrollere et dyrs daglige indtag af bestemte fødeemner over en længere periode end at monitorere forsøgspersoner 24/7, og sundhedseffekterne af kostfibre er meget langsigtede og vanebetingede, peger Tina Skau Nielsen på:

”Du skal jo indtage den ’ombyggede’ stivelse hver dag, hvis den skal holde liv i de gavnlige bakterier i tyktarmen, som nedbryder den til blandt andet smørsyre.”

Proteinkure bekymrer

Det bekymrer hende, at et stigende antal danskere tyer til proteinrige og kulhydratfattige kure, som endda mange steder betegnes som sunde.

”I nogle af de her kure anbefales folk en kost hvor hele 20-30 procent af det daglige energibehov dækkes af protein. Så meget protein - ved vi fra rotteforsøg - kan fremkalde forstadier til kræft i tyktarmen. Og når folk så samtidig opfordres til at spise færre kulhydrater uden at skele til antallet af kostfibre eller om de er hurtigt eller langsomt fordøjelige, bliver der dannet alt for få af de sunde kortkædede fedtsyrer, som skulle holde inflammationer og forstadier til kræft i skak,” siger hun.

”Det er muligt, folk kan tabe sig på en proteinrig kost, men det er næppe så sundt som hvis man samtidig havde spist en fiberrig kost med masser af de langsomt nedbrydelige kulhydrater. Fibre fylder godt i maven samtidig med at kroppen skal arbejde ekstra for at udvinde energien fra dem.”

Prutter er den eneste uheldige sideeffekt

Prutter er faktisk det eneste minus ved en fiberrig kost, Tina Skau Nielsen lige kan komme i tanker om. For der dannes ekstra meget gas i tyktarmen, når de gavnlige tarmbakterier holder fest.

Smørsyre indvortes giver derimod ingen lugtgener.
Og det kan godt overraske lidt, for det er faktisk smørsyre, der i et varmt miljø og i tæt samarbejde med bakterier får sure tæer til at lugte. Men i Tina Skaus laboratorium og tarmens iltfattige miljø lugter der ikke af sure tæer.

”Det smager heller ikke dårligt. Forsøgsrotter spiser smørsyremolekyler koblet på stivelse med stor appetit og god effekt,” siger postdoc Tina Skau Nielsen.

OM Smørsyre (Butyrate)

Smørsyre (Butyrate) har ikke noget med smør at gøre. Det er én af mange forskellige kortkædede fedtsyrer, tyktarmens bakterier danner af langsomt nedbrydelige kulhydrater (kostfibre).

 

Arabinoxylan er en type kostfiber som hovedsagligt findes i hvedeklid og rug. Den er en af de bedste kilder til at danne smørsyre, som igen er den mest sundhedsfremmende af de kort-kædede fedtsyrer, der dannes i tyktarmen.

 

Først bruger tyktarmens celler smørsyre som energikilde. Bliver der noget til overs, optages det i blodbanen, som transporterer smørsyren ud til de øvrige organer, immunsystemet og muskel- og fedtvæv, hvor den har en forebyggende effekt på livsstilssygdomme som kræft (visse typer), hjertekarsygdomme og diabetes.

 

Der produceres også andre kortkædede fedtsyrer som eddikesyre og propionsyre i tyktarmen – endda i større mængder end smørsyre, der ikke desto mindre har størst effekt.

 

Kilde: Postdoc Tina Skau Nielsen

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke