Flere danskere får hjerteflimmer

Flere og flere lever med et hjerte, der med mellemrum mister rytmen. Således er antallet af patienter med hjerteflimmer steget med knap 40 procent fra 2000 til 2009, og det forventes at stige yderligere, viser ny undersøgelse. Lidelsen øger risikoen for blodpropper i hjernen

Flere danskere får hjerteflimmer

Selv om hjerteflimmer måske kan lyde romantisk i en kærlighedsfilm eller -roman, er det langt fra tilfældet, når det sker i virkeligheden. Lidelsen er nemlig hvert år skyld i, at flere tusind danskere må indlægges og i værste tilfælde får en blodprop i hjernen. Siden 2000 er hjerteflimmer steget med 40 procent, og udviklingen ser ud til at fortsætte, viser en nylig offentliggjort analyse foretaget af Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed. Således vil antallet af patienter med hjerteflimmer være mere end fordoblet fra 2000 til 2020. Det svarer til, at 108.000 danskere på 35 år eller derover forventes at skulle leve med lidelsen i 2020. Flere forskere er urolige for stigningen.

"Det vækker bekymring, når en alvorlig tilstand, som er meget kostbar i sundhedsvæsenet, stiger i det omfang, den gør," siger forskningschef i Hjerteforeningen, Gorm B. Jensen.

Læs mere: Stop proppen mellem hjerte og hjerne

Dyrt for samfundet

Hjerteflimmer eller i fagtermer kaldet atrieflimren er en forstyrrelse i hjertets elektriske system og dækker over en uregelmæssig aktivitet i hjertets forkamre. Lidelsen er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse blandt voksne. Den er ikke livstruende i sig selv, men øger risikoen for en blodprop i hjernen.

"Hvis man går ind på et hospital på en afdeling med 100 slagtilfælde-patienter, så er det omkring 20 procent, der har fået det på grund af atrieflimren," siger professor ved Rigshospitalets Hjertecenter, Jesper Hastrup Svendsen, der også finder udviklingen bekymrende.

"Slagtilfælde er en kæmpe samfundsudgift, når patienterne skal behandles. Hvis de først har fået en blodprop, skal de have hjælp til genoptræning. Og hvis ikke de kan genvinde deres førlighed, skal de hjælpes på alle mulige måder," siger han.

Udgifterne til slagtilfælde var 38 milliarder euro i 2006. I 2025 forventes det, at 1,5 millioner mennesker i EU får en blodprop som følge af atrieflimren, viser en rapport fra European Society of Cardiology fra 2010.

Læs mere: Hjemmeplejere har hjertestarter med i bilen

Ingen forebyggelse

Der er flere grunde til, at der er kommet en voldsom stigning i antallet af patienter med hjerteflimmer. Den primære årsag er, at danskerne bliver ældre.

"Når alderssammensætningen i befolkningen bliver ændret, så vi får flere gamle, er det selvfølgeligt, at flere får lidelsen," siger professor ved Rigshospitalets Hjertecenter, Jesper Hastrup Svendsen.

Derudover lever folk generelt længere tid med deres hjertesygdomme, fordi behandlingen er væsentligt forbedret, og endelig har et dansk studie fra 2009 påvist, at sygdommen kan være arvelig. På nuværende tidspunkt er der dog ikke noget, lægevidenskaben kan gøre for at forhindre hjerteflimmers udbredelse.

"Vi har ikke mulighed for at forebygge, men vi ved, at hvis man behandler med blodfortyndende medicin, så mindskes risikoen for slagtilfælde markant," siger forskningschef i Hjerteforeningen, Gorm B. Jensen.

Medicinen er dog også forbundet med nogle risici, som for eksempel blødninger i hjernen. Derfor kræver det, at patienten løbende går til kontrol. Der bliver hele tiden udviklet nyt blodfortyndende medicin, som gør det nemmere at have sygdommen. Allerede i januar i år kom et nyt præparat på markedet, som nemmere skulle kunne forebygge blodpropper.

Få tjekket din puls ved lægen

Det er dog ikke alle, der er lige heldige at opdage, at de rent faktisk lider af hjerteflimmer og dermed får den rette behandling.

"Mange studier viser, at atrieflimren, som ikke giver sig til kende, er omkring 10 gange hyppigere end den type, som giver anledning til symptomer. Så problemet er ofte, at man ikke opdager sygdommen, og det kan betyde, at de overser risikoen for en blodprop i hjernen," siger professor Jesper Hastrup Svendsen.

Hvis man oplever en uregelmæssig puls, kan det dog være tegn på atrieflimren. Derfor kan det være en god ide at få tjekket sin puls ved lægebesøg. Patienter, som har tydelige symptomer vil opdage lidelsen ved heftig åndenød, svimmelhed eller træthed. Lægen stiller diagnosen ud fra et elektrokardiogram (EKG), der kan afsløre hjertets uregelmæssige slag.

Kvinder har større risiko for hjerteflimmer

Da det især er personer med anden hjertesygdom, som udvikler atrieflimren, kan det muligvis forklare, hvorfor flere mænd end kvinder i dag får lidelsen. I 2009 levede 28.585 kvinder med sygdommen, mens tallet var 35.724 for mænd samme år. Til gengæld har den mandlige del af befolkningen en større overlevelse end de kvindelige.

"Hvis du har atrieflimren og er kvinde, så er din risiko for at få et slagtilfælde 1,5 gange større end ved mænd. Vi ved endnu ikke hvorfor, det forholder sig sådan," siger forskningschef i Hjerteforeningen, Gorm B. Jensen.

I USA har man forsket specifikt i hjerteflimmer hos kvinder, men det er endnu uklart, om de i fremtiden vil få tilbudt et andet behandlingsforløb end mænd.

hjerteflimmer

  • Hjerteflimmer eller i fagsprog kaldet atrieflimren er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der kan føre til, at blodet klumper sig sammen i hjertets forkamre. Det kan betyde, at man får en blodprop i hjernen.
  • Atrieflimren er en aldersbetinget sygdom og rammer ofte personer over 50 år. Sygdommen ses dog oftere blandt mennesker, der i forvejen har en hjertelidelse.
  • I 2009 levede 64.309 personer på 35 år eller derover med atrieflimren, hvoraf cirka 55 procent var mænd. I Europa er 6 millioner mennesker ramt af sygdommen.
  • Hvert år indlægges 15.000 personer i Danmark med atrieflimren. Tilstanden kan være permanent eller ske lejlighedsvis.
  • Atrieflimren er en hyppig årsag til blodprop i hjernen. Uden blodfortyndende behandling er risikoen fem gange højere end hos mennesker uden atrieflimren.

Kilde: 'Hjertekarsygdomme i Danmark - forekomst og udvikling 2000-2009', www.atrieflimren.dk og 'Status of the epidemiology of atrial fibrillation 2008'.

Læs mere: Hurtig identificering af hjertestop kan øge overlevelsen betydeligt



Få de seneste artikler direkte i din indbakke