Flere er angste for at føde

Statistisk set er Danmark et af de mest trygge steder i verden at føde et barn. Alligevel beder et støt stigende antal gravide om planlagt kejsersnit uden lægelig grund. Skrækhistorier på nettet, ubearbejdede fødselstraumer og urealistiske forventninger presser de fødende og får jordemødrene til at kræve mere fødselsforberedelse og efterfødselssamtaler

Flere er angste for at føde

Omkring 2.000 danske kvinder - fire procent af samtlige fødende - forlanger hvert år at få et kejsersnit af angst for at føde normalt. 'Kejsersnit på moders ønske' kaldes det, når kvinden insisterer på at få opereret sit barn ud, selv om lægerne ikke ser nogen grund til det.

Tendensen er stigende. I 1997 fik 13 procent af samtlige fødende foretaget kejsersnit. Kun en tredjedel var planlagt på forhånd. I 2010 fik 22 procent af de fødende kejsersnit, og knap halvdelen var planlagte. Antallet af fødende, der bliver smertelindret i rygmarven med en såkaldt epiduralblokade er i samme periode eksploderet. Fra 554 i 1997 til 13.697 i 2010.

Mens angsten for fødslen og smerterne stiger, er risikoen ved at føde i Danmark paradoksalt nok den femtelaveste i verden. Kun Australien, Norge, Island og Sverige er ifølge Red Barnet marginalt sikrere og bedre lande at føde børn i.

Læs mere: Stop nu de negative forældrehistorier

18.000 afghanske fødende dør

Gode overlevelsesstatistikker, en høj grad af ligestilling mellem kønnene og et velfungerende offentligt finansieret sundhedssystem helt uden økonomisk interesse i at komplicere fødsler sikrer Danmarks femteplads. Andre steder i verden er fødsler decideret livsfarlige for både mor og barn.

Eksempelvis viser den seneste rapport fra jordemødrenes verdensorganisation, ICM, at en afghansk kvindes risiko for at dø under en fødsel er én til 11. Over 18.000 afghanske fødende omkommer hvert år. Ofte af banale årsager som blodtab og infektioner.

Risikoen for at en dansk kvinde dør i forbindelse med en fødsel er cirka én til 20.000. Hvert år omkommer et sted mellem nul og fem danske fødende – som regel af flere uheldigt sammenfaldende årsager såsom kronisk sygdom og/eller svangerskabsforgiftning og/eller blodtab.

Hvert 12. afghanske barn - otte procent - dør inden fødslen eller som nyfødte. I Danmark sker det for under én procent. At føde er farligst i Afghanistan samt på det afrikanske kontinent syd for Sahara.

"En kvinde med fødselskomplikationer i bushen, er i regulær livsfare. Selv hvis det lykkes at få hende transporteret til et hospital, vil man nødigt lægge kejsersnit, fordi det øger risikoen for bristet livmoder eller for-liggende moderkage under en senere graviditet. Og det er altså ikke sikkert, hun når frem næste gang," siger næstformand i jordemoderforeningen Kit Dynnes Hansen, der i dag arbejder på Hvidovre Hospital, men for et par år siden var i Liberia for at undersøge perspektiverne ved kejsersnit i den tredje verden.

"Den slags komplikationer har vi jo virkelig godt styr på i Danmark. Her kan man arbejde et helt liv som jordemoder uden nogensinde at opleve, at en fødende kvinde dør," konstaterer hun.

Læs mere: Krisen får fødselstal til at falde

Forventninger langt fra virkeligheden

Alligevel oplever Kit Dynnes Hansen og hendes kolleger, at danske fødende bliver stadig mere psykisk sårbare og angste. Også efter fødslen, hvor mellem fem og ti procent i dag udvikler en fødselsdepression.

"De går jo på nettet og finder alverdens skrækhistorier og misinformation. Og det er efterhånden en udbredt misforståelse, at epiduralblokade eller kejsersnit giver den fødende fuld kontrol og gør fødslen næsten smertefri," siger næstformanden.

I flere vækstlande som blandt andre Brasilien er der ligefrem status forbundet med at få et kejsersnit. På de private klinikker er det efterhånden fast procedure, at otte ud af ti fødende forløses ved operation. De fattige føder normalt, mens privilegerede rige kvinder kan overlade opgaven til højtbetalte læger. Brasilien er på dette område den danske sundhedssektors skræmmeeksempel, som viser, at udviklingen næppe stopper ved kejsersnit til hver fjerde-femte kvinde, sådan som det i dag forholder sig i Danmark.

Alvorlige komplikationer ved kejsersnit er ganske vist sjældne, men det sker, at barnet får småskader af skalpellen, at moderens blære, urinveje eller tarme bliver beskadigede, at der opstår betændelse i operationssåret, og at moderen taber så meget blod, at hun skal have transfusion. Børn født ved kejsersnit har 33 procent øget risiko for at udvikle astma, og en del kejsersnitbørn skal have hjælp til vejrtrækningen de første dage, fordi fostervandet ikke er blevet presset ud af lungerne under fødslen. Mindre end en procent af alle kvinder, der har fået kejsersnit, oplever, at livmoderen revner under en følgende graviditet. En sjælden men livsfarlig komplikation.

Læs mere: Flere vil føde hjemme

Ond økonomisk cirkel

At føde et barn er en voldsom oplevelse, og Kit Dynnes Hansen understreger at en vis bekymring er helt naturlig. Angsten bliver først et problem, når den tager overhånd, så kvinden ikke kan eller vil forholde sig til det, der skal ske.

Bedre og mere nærværende fødselsforberedelse i trygge rammer ville efter hendes og Jordemoderforeningens mening tage toppen af den stigende fødselsangst. F.eks. efter norsk eller svensk model, hvor gravide og vordende fædre mødes med en jordemoder i små hold fem-seks gange inden fødslen og et par gange efter. I Danmark er fødselsforberedelsen i dag skåret ned til to-tre auditoriemøder med ren information for en større forsamling gravide.

"Gravide har et helt naturligt behov for trygge rammer, hvor de kan danne netværk, stille spørgsmål og få afløb for deres bekymringer. En fødsel er jo en stor og voldsom begivenhed, man skal ruste sig til," siger Kit Dynnes Hansen.

økonomisk set er trygge fødende også en rigtig god forretning. Det viser blandt andet en undersøgelse, Aarhus Universitet offentliggjorde sidste år. Her lod man flere hundrede gravide gennemgå et fødselsforberedende forløb i stil med det norske og svenske, mens en testgruppe fik almindelig dansk fødselsforberedelse.

Resultatet viser blandt andet, at velforberedte fødende venter lidt længere, før de møder op på fødegangen, får færre epiduralblokader og kejsersnit og har lettere ved at klare fødslen.

Oversat til kolde kontanter bliver det enkelte fødselsforløb hurtigt 10.000 eller 20.000 kroner billigere. Et planlagt kejsersnit koster eksempelvis 10.000 kroner mere end en almindelig fødsel.

Jordemoderforeningen regnede for et års tid siden ud, at hvis bare halvdelen af de mødre, der i dag beder om kejsersnit uden, at der er lægelig grund til det, i stedet valgte at føde normalt, ville der blive frigjort 45 mio. kr. til mere omsorg og støtte før, under og efter fødslen. Men udviklingen går den modsatte vej. Når der skæres i budgetterne, stiger fødselsangsten, hvilket fordyrer fødslerne og fører til yderligere nedskæringer i omsorgen.

En samtale sparer millioner

I Vestjylland har jordemoder Bente Nørgaard gennem de seneste fem år haft over 800 gravide til samtale om årsagen til, at de på forhånd har forlangt at blive forløst ved kejsersnit.

"Rigtig mange af dem, jeg har talt med, var andengangsfødende med en ubearbejdet traumatiserende fødselsoplevelse bag sig. De har faktisk noget at have deres angst i og ser ikke kejsersnittet som en nem løsning. De er bange, ulykkelige og elendige over at have det sådan. De har ikke brug for at blive talt til fornuft men for at blive lyttet til og få bearbejdet de tanker og oplevelser, der blokerer," fortæller hun.

Efter samtalen med Bente Nørgaard besluttede hver tredje kvinde sig for alligevel at føde naturligt:

"Mit mål har aldrig været at overtale kvinderne til noget som helst. Men mere skulle der altså ikke til," siger hun og bemærker, at en stor del af kvinderne aldrig før havde fortalt nogen om deres angst.

"Nogle havde haft nærdødsoplevelser. Stået og set sig selv føde udefra. De tror, det er tegn på psykisk sygdom, men i virkeligheden er det ikke så udsædvanligt. Specielt kvinder, der mister meget blod, har ofte den type oplevelser. Under fødslen overskrider vi nogle grænser for liv og død. Det skal man kunne snakke om bagefter. Ellers sætter det sig som et traume eller en blokering," siger jordemoderen, der efter 24 år i det offentlige har etableret sig som privat jordemoder og suppleret med en uddannelse som psykoterapeut i håb om på den måde at kunne vise vejen for den offentlige sektor.

Læs mere: Kendt jordemoder giver større tryghed under fødsel

Viden uden kærlighed er farlig

"Egentlig er det stik imod min overbevisning at gøre sådan noget, for jeg mener, fødselsforberedelse og efterfødselssamtaler bør være for alle og ikke kun dem, der kan betale. Lige nu er der bare ikke ressourcer i den offentlige sektor til den omsorg, jeg brænder for," forklarer Bente Nørgaard og fortæller om sit yndlingscitat fra den internationale jordemoderkongres i juni, der fandt sted i Durban, Sydafrika.

"Jeg tror, det var en hollandsk kollega, der sagde det: 'Knowledge without love is dangerous'. 'Viden uden kærlighed er farlig'. Tydeligere kan man vist ikke spidsstille det danske paradoks. Vi er teknisk enormt dygtige. For 20 år siden ville jeg have forsvoret, at man i dag rutinemæssigt ville scanne alle gravide to gange. Jeg mener bare ikke, der er brug for mere teknologi men for omsorg. For respekt, for at blive lyttet til og for at blive holdt i hånden. Og det er jo lige præcis de ting, vi skærer ned på; fødselsforberedelsen, tiden på barselsgangen, efterfødselssamtaler og den tid, jordemoderen har sammen med den fødende under fødslen."

"Resultatet er utrygge og stressede gravide, som vil have kejsersnit for enhver pris. Vi laver gode kejsersnit i Danmark, men det er jo en nødløsning. Der er en risiko ved alle operationer," peger Bente Nørgaard på.

En fødsel er ikke en sygdom men en udviklingsproces. Derfor kan fødsler ikke umiddelbart sammenlignes med andre sundhedsydelser, peger hun på. For Bente Nørgaard er nærvær og samfundets generelle respekt for kvinder lige så vigtig som alverdens teknologiske hjælpemidler.

"Jeg overværede engang en virkelig sørgelig fødsel på Bali. Jordemoderen hverken smilede eller talte til kvinden, en tredjegangsfødende, der lå pladask på ryggen uden mulighed for at prøve andre fødestillinger. Hun havde så ondt, men når hun gav sig af smerte, blev der bare tysset på hende og da barnet var født, var der ingen, der sagde noget. Teknisk set forløb alt, som det skulle. Men det var en fødsel fuldstændig blottet for omsorg."



Få de seneste artikler direkte i din indbakke