Forebyggelse af fald blandt ældre er mangelfuld

Fald er den hyppigste ulykke blandt ældre og fører til både brud og smerter. Men selv om der er sket en stor udvikling inden for faldforebyggelse i løbet af de seneste 10 år, er vi langt fra gode nok til at forebygge skaderne, siger fagfolk på området

Forebyggelse af fald blandt ældre er mangelfuld

Hver tredje ældre over 65 år falder mindst én gang om året. Faldene kan for eksempel skyldes tab af muskelstyrke, dårligt syn, koordinations- og balanceproblemer eller for højt alkoholindtag. Uanset, hvad faldet skyldes, kan det have ganske alvorlige konsekvenser for den ældre.

"Det har store omkostninger, når man kommer til skade i forbindelse med et fald. Frygten for at falde får ofte mange ældre til at isolere sig og blive siddende hjemme med det resultat, at de svækkes og bliver endnu mere udsat for at falde. Og for samfundet er det ganske dyrt med indlæggelser, hjemmepleje og medicinering," siger overlæge på Frederiksbergs Hospitals faldklinik, Alberto Perez, der henviser til, at et hoftebrud for eksempel giver udgifter på omkring 200.000 kroner.

Læs mere: Gammelmandssyn

Flere ældre – flere fald

I de kommende år vil den ældre del af befolkningen udgøre en markant større andel af den samlede befolkning, end den gør i dag. Det betyder, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af ældres faldulykker blot vil stige yderligere. For eksempel viser en fremskrivning foretaget af Institut for Folkesundhed, at antallet af indlæggelser baseret på udviklingen i befolkningens sammensætning, vil være forøget fra cirka 13.000 indlæggelser i 2005 til næsten 24.000 indlæggelser i 2030.

De dystre tal kan dog nedbringes, hvis der i rette tid sættes ind med en forebyggende indsats. Blandt andet skal kommunerne blive bedre til at registrere og udrede skaderne, når de ældre falder, lyder anbefalingerne i en rapport fra netværket Sund By fra 2010. Som det ser ud i dag er det dog langt fra alle, der gør det. Ifølge overlæge og Ph.d. ved Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, Jens Lauritsen, kan det ellers være en god ide.

"Det er nødvendigt med korrekte og dækkende oplysninger om omfang og udvikling for både at kunne forstå og forebygge et sundhedsproblem. Ellers vil man ikke være i stand til at igangsætte den rigtige indsats eller vurdere, om problemet er så stort, at det giver mening at sætte ind," siger han.

FALD I FAKTA

  • En tredjedel af de ældre over 65 år falder mindst en gang om året. Andelen stiger til halvdelen hos ældre over 80 år.
  • Ældre, der er faldet én gang, har to til tre gange forhøjet risiko for at falde igen inden for det næste år.
  • 40-60 procent af faldene fører til skader, hvoraf 30-50 procent er mindre skader. Seks procent er frakturer.
  • 95 procent af alle hoftebrud skyldes fald. Omkring halvdelen af dem, der ved et fald påfører sig en hoftefraktur, vil aldrig komme til at gå som før faldet. 20 procent vil dø inden for seks måneder.
  • Ifølge en engelsk undersøgelse koster fald blandt ældre et beløb svarende til cirka to procent af sundhedsudgifterne. Cirka 60 procent af omkostninger er i sygehussektoren, og cirka 40 procent går til pleje mv. Overføres tallene til danske forhold, koster fald blandt ældre cirka to mia. kroner, hvoraf cirka 800 mio. kroner er omkostninger i kommunerne.

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital & netværket Sund By.

Et skoleeksempel

Frederiksberg Kommune er et af de få steder i landet, hvor indsatsen for at forebygge de ældres skader er sat i system. Siden 2006 har kommunen haft såkaldte faldkonsulenter ansat, som har haft til opgave at registrere alle fald hos borgere, der modtager hjemmehjælp. Og noget lader til, at indsatsen har virket. I 2011 er der for eksempel konstateret 10 procent færre nødkald end i 2008.

"Konsulenterne er et bindeled mellem hospital og kommune. De har ansvaret for at registrere faldene, vurdere årsagen og planlægge, hvordan det skal følges op. For eksempel om der er brug for en boligændring eller støtte til at få spist eller drukket rigtigt. Det er en god måde at forebygge på," siger Alberto Perez, der er overlæge på faldklinikken på Frederiksberg Hospital.

De ældre, der har et mere komplekst faldproblem, som for eksempel bunder i en sygdom, bliver henvist af konsulenterne til kommunens faldklinik. Den første faldklinik i Danmark åbnede i 2003, og i dag findes der 11 af slagsen, hvor man har specialiseret sig i ældres fald. På klinikkerne sørger man blandt andet for at lære de ældre strategier til at bevæge sig rundt, som både reducerer faldfrekvensen og begrænser skaderne, hvis de alligevel skulle falde.

Læs mere: Tandbørsten kan redde ældres liv

Ønsker flere faldkonsulenter

"Det er positivt, at vi har den type klinikker. Ved udgangen af 2010 blev der identificeret 17 hospitalsbaserede enheder, som specialiserer sig i faldudredning, heraf 11 faldklinikker. Og selv om vi er blevet rigtig gode til at forebygge fald blandt ældre, er der stort potentiale til at blive bedre ude i kommunerne," siger ph.d. og sygeplejerske, Lotte Evron fra Aalborg Universitet, der lige nu er i gang med at skrive en afhandling om de ældres holdninger til faldforebyggelse.

Hun så gerne, at der blev ansat flere faldkonsulenter rundt om i Danmark, så de ældre ikke behøver at gå direkte til lægen, men i stedet har en specialist de selv kan henvende sig til, når de vil have hjælp til deres faldproblem. Som det ser ud nu, er Frederiksberg Kommune den eneste kommune, der har fastansatte faldkonsulenter. I januar i år fik yderligere syv kommuner en faldkonsulent, men kun som et etårigt forsøg. Her er det meningen, at konsulenterne skal komme på hjemmebesøg og sammen med borgeren finde ud af, hvad der kan gøres for at forhindre fald.

Selvhjælp i form af genoptræning

Et andet sted i systemet, hvor der også er plads til forbedringer, er samarbejdet med den praktiserende læge. Det mener Alberto Perez, der gerne så, at de ældre hurtigere fik vurderet deres faldproblemer og blev henvist til en faldklinik.

"Når patienter henvender sig hos lægen, skal de helst i gang med at genoptræne med det samme, så de ikke når at falde igen," siger overlæge ved Frederiksberg Hospital, Alberto Perez.

Han får opbakning fra ph.d. og sygeplejerske Lotte Evron, der også gerne så, at de ældre kom hurtigt i gang med træningen.

"Nogle tænker måske, at det ikke er så slemt, så de behøver at blive tilset af en speciallæge, og så venter de for længe med at gå til lægen, selv om de godt ved, at de har problemer med balancen," siger Lotte Evron.

Det er dog ikke kun kommunernes og hospitalernes ansvar at sørge for, at de ældre kan blive på benene. De kan også selv gøre en forskel, hvis de vil undgå at dratte om på badeværelsesgulvet eller falde på vej ned ad trappen.

"Det gælder om at holde sig aktiv, gå til øjenlæge for at få tjekket sit syn, lade være med at drikke for meget alkohol, sørge for at man tager sin medicin rigtigt og forbedre sikkerheden i hjemmet. Det lyder måske banalt, men ofte er det de banale ting, som virker," siger sygeplejerske og ph.d. ved Aalborg Universitet, Lotte Evron.

Hun foreslår desuden, at de ældre selv bliver bedre til at tjekke, om de har et faldproblem. For eksempel kan man måle, hvor lang tid det tager at rejse sig op fra en stol, uden at bruge armene, gå tre meter, vende, gå tilbage og sætte sig igen. Hvis det tager over 12 sekunder, er det tegn på, at man har nedsat funktionsevne og er i risiko for at falde.

 

GODE RÅD OM SYN, HØRELSE OG BALANCE

  • Undersøg om du har behov for nye briller. Har du flerstyrkeglas i dine briller er det vigtigt, at du kigger langt frem, når du er ude at gå. Dette er vanskeligt ved gang på trapper. Her er det særlig vigtig at se gennem det rigtige felt i brillen og ikke i læsefeltet. Hvis man ser gennem læsefeltet, får man et fejlagtigt indtryk af fodens placering, når man går op af trapper. Køb eventuelt to par briller, et par til læsebrug og et par når du går omkring.
  • Hvis du har nedsat hørelse, så sørg for at få undersøgt om du kan få gavn af et høreapparat. Uden god hørelse er du i risiko for at miste kontakten til andre mennesker; du mister din sociale balance.
  • Følesansen i benene nedsættes ofte med alderen, hvorfor ældre har større tendens til at snuble, hvis underlaget er blødt eller ujævnt. Bedre fodtøj og eventuelt stok kan

 

Fodtøj skal være med:

  • bløde såler
  • lav hælhøjde
  • snørebånd eller velcrolukning
  • god pasform til fødderne med frit spillerum for forfoden

 

Kilde: Sund By netværket



Få de seneste artikler direkte i din indbakke