Forskere om betacaroten: Snup hellere en gulerod

Tilskud med betacaroten kan måske forebygge solskoldninger, men ser samtidig ud til at øge risikoen for hudkræft. Risikoen for at dø er faktisk tre procent højere, når man tager de populære gulerodspiller end, når man ikke gør. Det viser en international meta-analyse

Forskere om betacaroten: Snup hellere en gulerod

Med afsæt i sin Ph.d. i antioxidanters effekt på menneskers kræftrisiko, advarer Nina Roswall kraftigt imod brug af kosttilskud til at forebygge alvorlige sygdomme som kræft. Blandt andet bekymrer det hende at et af de antioxidanter hendes Ph.d. omhandler, nemlig betacaroten, den dag i dag anbefales i meget høje doser for at opnå beskyttelse mod solens skadelige stråler og dermed mod hudkræft.

"Der er ganske vist undersøgelser, der tyder på, at betacaroten kan beskytte imod solskoldning. Og da vi ved, at solskoldning øger risikoen for hudkræft, ligger det jo lige for at konkludere, at betacaroten dermed må have en forebyggende effekt mod hudkræft. Men større studier og blindtests viser faktisk det modsatte; at selv få milligram betacaroten som dagligt kosttilskud øger risikoen for hudkræft. Særligt blandt kvinder. Så det vil jeg helt klart ikke anbefale," siger Nina Roswall.

 Læs mere: Få styr på vitaminerne

A-vitamin

Betacaroten er det, man kalder 'et forstadie til A-vitamin', et gyldenrødt farvestof, carotenoider, der findes i mange slags frugter, grøntsager og æg, og som i kroppen omdannes til A-vitamin.

Ifølge netdoktor.dk er A-vitamin livsvigtigt og spiller en central rolle for synet, forplantningsevnen, vækst og fostres udvikling.

Til brug i 'dårlige tider' kan kroppen lagre A-vitamin i fedtvævet. Karotenæmi kaldes det, når underhuden således farves gylden af store mængder gulerødder eller betacaroten- tilskud.

Overdosis gør huden orange

I sig selv en ufarlig tilstand, der ifølge annoncer og hjemmesider udstråler sundhed og opfattes som mere attraktiv end almindelig solbrændthed.

"Men den farve kan du også opnå ved at spise masser af gulerødder, hvad jeg så klart vil foretrække, for når betacaroten indtages i sin naturlige form - gennem frugt og grønt - ser vi ingen skadelige følgevirkninger," siger Nina Roswall.

Et halvt kilo gulerødder skal der til for at nå op på de 30 mg betacaroten, producenterne anbefaler, at man indtager dagligt inden en solferie.

De høje koncentrationer i kosttilskud kan ifølge Nina Roswall være en del af forklaringen på, at det tilsyneladende er mere risikabelt at indtage betacaroten i pilleform end i form af gulerødder og hybenmarmelade.

 Læs mere: Det gør vitaminerne for dig

Ufarligt i naturlig form

"En gulerod består jo af meget andet end betacaroten, som måske bremser skadelige følgevirkninger. Det er i hvert fald mit gæt," siger Nina Roswall.

Hvad skadevirkningerne angår referer hun blandt andet til en dansk meta-analyse fra 2012, der sammenfatter 78 forsøgsresultater, som i alt 296.707 forsøgspersoner fra hele verden har deltaget i. I spidsen for den bedrift står blandt andre forskningsleder og overlæge ved Rigshospitalet, Christian Gluud, der har lavet samme meta-analyse med stort set samme resultat to gange før: i 2004 med 14 internationale forskningsprojekter og i 2007 med 50.

"Første gang vi gik ud med det her budskab, at tilskud af betacaroten og andre antioxidanter ikke øger sundheden, men derimod dødeligheden, blev vi blankt afvist. Antioxidanter var jo vidundermidlet, der kunne bekæmpe de frie radikaler, som nedbryder og degenererer kroppen. Det troede alle. Men når man behandler og forebygger sygdomme, er det ikke nok at tro eller kalkulere," siger Christian Gluud.

I dag er læger mere skeptiske over for tilskud af betacaroten og andre antioxidanter. Intet i de store meta-analyser tyder nemlig på gavnlige effekter, mens flere forsøg peger på skadelige.

Læs mere: Spis dig i højt humør 

Rygere mest udsatte

Enkelte studier har således vist en markant øget risiko for lungekræft (ca. 15 pct.) og mavekræft (ca. 30 pct.) blandt rygere, der har taget betacaroten som kosttilskud, bemærker Nina Roswall.

"Vi ved ikke hvorfor, men rygere lader til at være mere udsatte end ikke-rygere.

"Det hænger sandsynligvis sammen med de biokemiske processer, der finder sted i bl.a. lungevævet, når røg kombineres med betacaroten," siger hun.

Andre kræftformer som brystkræft og prostatakræft ser ikke ud til at blive påvirket af betacaroten-tilskud. Men langtidsvirkninger er meget svære at måle. Og forskellen på, hvad der er sundt og usundt kan vise sig at være hårfin, advarer hun.

Kan være skadeligt i store doser

Sikkert er det dog, at man kan blive forgiftet af for meget A-vitamin. En overdosering på 15 mg dagligt eller mere over længere tid kan ifølge netdoktor.dk give symptomer som hovedpine, tørre slimhinder og hud, knoglesmerter og leverpåvirkning.

Hvad der sker ved at have lidt rigeligt med A-vitamin i kroppen uden tydelige symptomer, ved man til gengæld ikke, bemærker Nina Roswall.

Hun illustrerer vitaminers skadevirkninger med en graf formet som et U. I bunden af U'et ligger de mængder, der kan kaldes sunde, det uskadelige niveau, som kan variere flere hundrede procent.

"Kroppen tåler typisk både høje og lave mængder af f.eks. betacaroten eller A-vitamin. Men så snart vi overskrider grænsen, optager en smule for meget eller en smule for lidt, stiger kurven for skader brat," forklarer Nina Roswall:

"Det afhænger blandt andet af din nuværende vitaminstatus, din livsstil, samspil mellem bioaktive komponenter i kroppen og arvelige forhold."

Læs mere: Spis rigtigt og forebyg kræft

Få målt din status først

Gennemsnitsværdier siger meget lidt om, hvad den enkelte har behov for, advarer Nina Roswall.

"Du ville jo heller aldrig tage blodtryksmedicin, fordi gennemsnitsdanskere i din aldersgruppe har for højt blodtryk. Du ville først få målt dit eget. Men kosttilskud tager folk uden at få målt noget som helst."

Langt de fleste danskere får i dag tilstrækkeligt med A-vitamin, herunder betacaroten, i kosten.

Et milligram om dagen dækker A-vitaminbehovet, som i øvrigt dækkes ind af andre fødevarer end frugt og grønt i rødlige nuancer.

Lever indeholder f.eks. store mængder A-vitamin.

"I 2013 forsøgte vi at fastlægge en grænse for, hvor høje doser betacaroten, der skal til, før vi ser en overdødelighed. Men vi fandt ingen klare svar på det spørgsmål. Vi kan kun råde folk til at spise sundt og varieret. Og forskerne til at teste behandlinger på mennesker i store randomiserede forsøg. Ikke kun på dyr eller i laboratoriet," siger Christian Gluud.

Fakta om a-vitamin

  • A-vitamin er blandt andet vigtigt for synet, smagssansen, dannelse af nye celler og fostres udvikling.
  • A-vitamin findes naturligt i animalske produkter, især i lever, fisk, æg, berigede margariner og mejeriprodukter. Desuden i frugt og grønt med orange og mørkegrønne farver.
  • A-vitamin deponeres i fedtvævet, så man behøver ikke få det hver dag.
  • Den anbefalede mængde A-vitamin pr. dag er et milligram, hvilket svarer til knap ti milligram betacaroten.
  • De fleste danskere får tilstrækkelig med A-vitamin gennem kosten. En fed kost med meget lever kan sågar indeholde for meget A-vitamin.
  • Gravide og ammende skal især undgå store doser A-vitamin, da det kan skade fostrets hjerte, centralnervesystem og kranieknogler.
  • Forgiftning kan opstå, hvis man indtager over 15 mg. A-vitamin dagligt over en længere periode.
  • Symptomer på forgiftning kan være hovedpine, opkastning, tørre slimhinder, tør hud, knoglesmerter og leverpåvirkning.
  • Mangel på A-vitamin er sjælden, men kan blandt andet skyldes alder, kroniske sygdomme, stort alkoholforbrug, medicin og ensidig kost. En blodprøve kan afsløre A-vitaminmangel.
  • Svær mangel på A-vitamin (meget sjælden i den vestlige verden) kan resultere i natteblindhed, blindhed, infektion og død.

Kilde: www.netdoktor.dk

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke