Gåture mindsker risiko for brystkræft

En times gåtur om dagen – syv timer på en uge – kan være en god investering for kvinder efter overgangsalderen. Det mindsker nemlig deres risiko for brystkræft med 14 procent i forhold til kvinder, der kun motionerer højst tre timer om ugen.

Gåture mindsker risiko for brystkræft

 Det viser en undersøgelse fra forskere ved The American Cancer Society, som har fulgt 73.000 kvinder i 17 år og har registreret deres motionsvaner.

Læs også: Bøjlebh'er giver brystkræft- eller hvordan er det nu lige det er

Jo mere motion, jo bedre.

For mere og hårdere motion mindskede risikoen endnu mere. De mest aktive kvinder i undersøgelsen kunne således mindske deres risiko for brystkræft med 25 procent i forhold til de mindst aktive.

Læs også: Fakta - Derfor får flere brystkræft

I undersøgelsen har de amerikanske forskere taget højde for de forhold, man ved, kan påvirke risikoen for brystkræft – eksempelvis alkoholforbrug, rygevaner og børnefødsler.

Læs også: Gå dig i topform 

Tidligere undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet også kan forebygge andre sygdomme, eksempelvis tyktarms- og livmoderkræft.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse



Få de seneste artikler direkte i din indbakke