Glæden ved at kunne se

De fleste har et velfungerende syn og er derfor tilbøjelige til at tage synet for givet. Synet er ikke noget, vi tænker over, før det ikke fungerer mere.

Glæden ved at kunne se

Ofte opdager man ikke, når synet bliver ringere, fordi det sker gradvist. Menneskets evne til at tilpasse sig er enorm, og det betyder, at vi ofte først søger hjælp, når noget virkeligt generer os.

Læs mere: Pas godt på dit syn - det skal holde hele livet

Synet giver livskvalitet

Et velfungerende syn øger livskvaliteten for alle såvel børn som voksne. Synet styrer de fleste af vores bevægelser og er af afgørende betydning for vores evne til at forstå, hvad vi ser og læser.

Et korrekt syn er derfor en afgørende faktor for skolebørns evne til at tilegne sig viden, for den erhvervsaktives mulighed for et velfungerende arbejdsliv, for sportsudøveren, og for bare at kunne opleve den verden, der omgiver os.

Læs mere: Søvn og synet

Specialbehandling for synsproblemer

Briller og kontaktlinser kan afhjælpe mange synsproblemer, men nogle gange er der brug for speciel behandling.

Synsstress er noget, man oplever oftere og oftere, og kan være årsag til en mængde funktionsfejl, som i langt de fleste tilfælde kan afhjælpes med briller/kontaktlinser eller synstræning. Og her kan optikeren hjælpe dig.

Vidste du, at...

det er nødvendigt at få tjekket vores syn og synsfunktion jævnligt for at bevare og styrke vores allervigtigste sans – synet.

 

Spørg din optiker eller optometrist til råds om, hvor tit du bør få undersøgt dit syn og din synsfunktion.

Artiklen er lavet i samarbejde med Optikerforeningen.

Læs mere på optikerforeningen.dk.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke