God søvn forlænger livet hos kvinder med brystkræft

Der er en markant sammenhæng mellem effektiv søvn og lavere dødelighed, blandt brystkræft patienter

God søvn forlænger livet hos kvinder med brystkræft

Kræftpatienter har ofte problemer med afbrudt og dårlig søvn, og derfor satte et hold amerikanske forskere sig for at undersøge sammenhængen mellem søvn og overlevelse hos en gruppe kvinder med fremskreden brystkræft. Resultatet er for nyligt blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Sleep, og det viser, at der er en markant sammenhæng mellem effektiv søvn og lavere dødelighed.

Læs også: Spis rigtig og forebyg kræft

Sammenhæng mellem effektiv søvn og lavere dødelighed

I løbet af de seks år, som studiet varede, var medianoverlevelsen hos de kvinder, der havde den mest effektive søvn 68,9 måneder mod kun 33,2 måneder hos de kvinder, der havde den dårligste søvn. Samtidig konkluderer forskerne, at en forbedring af søvnen hos kvinder med alvorlige søvnproblemer med 10 procent kan medføre op til 32 procent længere levetid.

Læs også: Charlotte Birkow - Jeg kan da ikke få kræft

I studiet deltog 97 kvinder med fremskreden brystkræft og en gennemsnitsalder på 55 år. I tre nætter i træk blev deres søvn kortlagt ved, at de fik et apparat sat fast på håndleddet, som registrerer armens bevægelser og dermed fortæller om personens søvn. Forskerne ved ikke, hvorfor der er en sammenhæng mellem søvn og overlevelse.

Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på Cancer.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke