Grin dig rask

Sygdom er ikke noget at grine af. Men de, der forsøger, får et bedre immunforsvar. Det viser resultatet af helt ny indisk forskning, der offentliggøres netop nu for 10-året for den danske latterbevægelse

Grin dig rask

Sølle 10 minutters latter pr. dag. Det er, hvad der skal til for at holde dit immunforsvar i top. Det er blot et af resultaterne i en ny undersøgelse fra det regeringsbaserede forskningsinstitut Scientific and Industrial Research Organization (SIRO) i Indien om latterens helbredende virkning.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i den særlige yogalatter og er baseret på 200 IT-ansatte og deres fysisk, psykisk og biologiske reaktion på latteren. Resultaterne afslører blandt andet, at latteren har en gavnlig effekt på hjertefrekvensen, ligesom hvilepulsen også nyder godt af, at latteren slippes løs.

I danske latterkredse bliver der taget godt imod undersøgelsen. Resultaterne overrasker dog på ingen måde, men de er med til at understrege det, som den danske latterbevægelse har vidst, siden den blev stiftet for ti år siden; nemlig at latter både er en enkel, gratis og sikker vej til et sundere liv.

Hanne Gottlieb er præsident for den Internationale Latterklub i Danmark. Hun har leet sig igennem de seneste ti år, og hun har aldrig været i tvivl om, at latteren har en gavnlig effekt på vores hverdag.

Læs mere: Kaya Brüel: Et godt grin er guld værd

Enkelt middel mod stress

"Latteren er et af de mest effektive midler, vi har mod stress, der må siges at være vor tids folkesygdom. Fysiologisk sænker den blodtrykket med 20 til 30 millimeter, og det sker prompte. Efter vi har grinet, udvider blodkarrene sig, og på længere sigt falder hvilepulsen," forklarer Hanne Gottlieb og fortsætter:

Hun mødes hver uge og griner med en gruppe ligesindede, der som hende selv har oplevet, hvordan latteren gør hende til et glade og sundere menneske. Det er imidlertid stadig en begrænset del af danskerne, der har taget latterbevægelsens erfaringer til sig og brugt grinet aktivt i hverdagen. Det har Hanne Gottlieb en god forklaring på."Stress foregår oppe i hovedet, men når vi griner, neutraliseres stresshormonet, hvilket betyder, at vi oplever at være mindre stressede, efter at have grint," fortæller Hanne Gottlieb.

"Latteren har aldrig været en naturlig integreret ting i vores kultur, men vi skal ikke så langt væk, før vi oplever den i fuld flor. I Thailand skal der ikke særlig meget til, før de er ved at flække af grin. Det samme finder vi mange steder i Afrika. Rent socialt er latter et signal om accept. Og forudsat vi selv kan grine, får den os til at slappe af og opleve os som en del af fællesskabet," fortæller Hanne Gottlieb.

vidste du:

  • at latteren stimulerer tårekirtlerne og giver os mere levende øjne. Den øger også blodcirkulationen i hudens blodkar, så muskulaturen i ansigtet strammes op, og vi bliver smukkere.
  • at latter dæmper smerter, da kroppen øger antallet af det naturlige morfinpræparat endorfiner.
  • at latter styrker immunforsvaret, fordi latter øger antallet af hvide blodlegemer og immuglobin A, som er med til at bekæmpe bakterier.
  • at latter sænker niveauet af stresshormoner.
  • at latter sænker blodtrykket og styrker blodcirkulationen, så musklerne slapper af.
  • at latter lærer os at udnytte vores fulde lungekapaciteten og iltningen af blodet, og dermed nedsætter gener ved astma og bronkitis.

Kilde: Dansk Selskab for Medicinsk Humor

Når grin bliver til gråd

Hun har selv nydt godt af latterens mangeartede virkninger både i form af et godt immunforsvar og af et afbalanceret følelsesliv.

"Børn lever meget mere i nuet end voksne og har derfor meget lettere ved at le. Som voksen kan man være hæmmet af tidligere at være gjort til grin i en forsamling og derfor føle sig hæmmet i at slippe latteren løs. Det kan også være, man bærer på en uforløst sorg. Og har man ikke grædt ud, kan det være helt umuligt at lukke op for latteren. Det har jeg og mange andre oplevet, da de begyndte at grine. Det er karakteriseret ved, at den påtagede latter udvikler sig til gråd, og først derefter kan man slippe den 'ægte' latter løs. Man kalder det katartis, som betyder udrensning," fortæller Hanne Gottlieb.

Læs mere: Ditte Hansen: Grin lidt mere af dig selv

Smid masken og få gang i grinet

Hun forstår godt, at mange finder det grænseoverskridende at smide alle hæmninger og skraldgrine overfor vidt fremmede mennesker. Men netop det at vi er sammen, påpeger hun, er en meget væsentlig faktor for at få gang i grinet.

"Vi griner 30 gange så ofte, når vi er sammen med andre, end som når vi er alene. En italiensk forsker har opdaget, at det skyldes såkaldte spejlneuroner. Det handler om vores evne til at kopiere det, vi ser. Er vi sammen med et menneske, der ler, er det altså svært at opretholde en negativ stemning i kroppen. Jeg oplever det selv meget kontant, når jeg i vintermånederne kan synes, hverdagen er sur, og jeg faktisk ikke har lyst til så meget. Når jeg så har slæbt mig hen til min latterklub, går jeg altid derfra med fornyet energi. Vi har nemlig grinet sammen."

SÅDAN KOMMER DU I GANG

Det kræver overvindelse at møde op i en latterklub første gang. Derfor kan det være en idé at starte derhjemme i trygge omgivelser uden tilhørere. Du kan med fordel benytte nedenstående tretrinsraket.

  • Tving dig selv til at smile, mens du udfører en kedelig opgave som rengøring af et toilet eller støvsugning. Smilet sender signaler til hjernen om, at du er i gang med noget rart. Jo oftere og længere du smiler, jo lettere vil det forekomme dig.
  • Når du har 'lært' at smile, kan du sætte lyd på dit smil. Det kan du gøre ved at grine dig gennem en sang, du godt kan lide. At synge ho-ho, ha-ha gennem en hel sang er så tilpas grotesk, at det hurtigt vil bringe et naturligt grin frem for dig.
  • At grine er forbundet med sammenhørighed. Derfor vil du ofte føle dig ensom, når du griner alene. Næste skridt vil derfor være at opsøge en latterklub.

Læs mere: Lykke er...



Få de seneste artikler direkte i din indbakke