Hjælp til at hjælpe sig selv i bedre form

Fem forebyggelsescentre i København tilbyder borgerne mulighed for at rette gratis op på usund levevis – uanset om den truer helbredet på lang sigt eller allerede har tæret solide huller i det. Det kræver en helhjertet indsats af den enkelte, men så virker det til gengæld

Hjælp til at hjælpe sig selv i bedre form

"Jeg nyder jo sådan min frokost!"

Den 54-årige mand prøver indtrængende at få sundheds- og udviklingskonsulent Charlotte Herbert fra Forebyggelsescenter Amager til at forstå, hvad han kæmper med. Sammen er de i gang med at gennemgå hans mad- og motionsvaner, og det er der god grund til. Han er overvægtig med BMI (Body Mass Index) over 30, men har hidtil holdt fast i at spise ufortrødent videre. Specielt er han glad for sine massive frokoster – han er single, men dækker op til sig selv med det store kolde bord. Hver dag.

Manden har meget svært ved at forestille sig, at han nogensinde vil få samme glæde ud af spise en mad med tun og drikke et glas vand til. Det vil gå ud over hans livsglæde, synes han. Men han ved, at han er nødt til at prøve alligevel, for hans overvægt og livsstil er i gang med at underminere hans helbred.

Og det lykkes faktisk hurtigt den midaldrende mand at lægge sit liv radikalt om, med støtte fra forebyggelsescentrets personale.

"Han er en af dem, der virkelig har rykket sig," siger Charlotte Herbert:

"Foruden at omlægge sin kost, er han også rigtig kommet i gang med at motionere, har tabt sig en masse og har købt sig en racercykel, som han bruger flittigt. Hver gang han får øje på mig her i centret, lyser han op og kommer hen for at fortælle mig sine seneste gode nyheder – om, hvor meget han motionerer, og hvor godt han har det. Han er virkelig blomstret op."

En tidligere bruger er på visit i Forebyggelsescenter Amager og hilser på Charlotte Herbert med et ligefrem: "Jeg savner jer!"

Men den tidligere svært overvægtige kvinde gør samtidig klart, at hun efter et intensivt forløb i centret ikke har problemer med selv at holde kursen, uden konsulenter og trænere. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at hun aldrig havde været i stand til at lægge sit liv om uden hjælp.

Typiske mål

 

Charlotte Herbert kan servere mange tilsvarende historier:

"Vi har tonsvis af gode historier. Borgerne er meget glade for at gå her, det kan vi ikke være i tvivl om, med de tilbagemeldinger vi får. Det er en stor glæde for os ansatte at se, at vi virkelig kan hjælpe. Selvfølgelig er der nogle, der ikke kommer, selv om de er blevet henvist, og nogle, der opgiver. Men vi følger altid op – ringer og skriver og prøver at motivere dem til at komme igen. Vi opgiver dem ikke bare," siger sundhedskonsulenten.

 

Det, der virker

Forbyggelsescentret på Amager åbnede i istandsatte lokaler i det gamle Sundby Hospital sidste år, som det fjerde af sin slags i København. I år åbnede det sidste af de planlagte centre - det ligger i forstaden Vanløse - og dermed er hele København dækket ind.

Alle københavnere over 18 år kan selv henvende sig og få rådgivende samtaler om kost, alkohol og motion foruden hjælp til rygestop af personalet, der tæller sundheds- og alkoholrådgivere, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, motionsvejledere og etniske sundhedsformidlere.

Andre tilbud kræver en henvisning fra en praktiserende læge eller et hospital og er for dem, der har en eller flere af de kroniske sygdomme: Type 2 diabetes, hjertesygdomme eller KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, som rammer mange i 50-60 års alderen og giver nedsat lungefunktion.

"Lægerne er gode til at benytte sig af tilbuddene. Her på Amager er det f.eks. kun en enkelt ud af 60 praktiserende læger, der endnu ikke har henvist til os, siden vi åbnede sidste år. Der er stor forskel på, hvor mange patienter, de henviser hver især, men lægerne er i hvert fald opmærksomme på os," konstaterer Charlotte Herbert tilfreds.

Det er ikke nyt, at der er forskellige sundhedstilbud til mennesker med en af de tre diagnoser i hovedstaden, men med centrene er tilbuddene blevet lettere tilgængelige, ensartede og overskuelige.

"De tilbud, vi har på hylderne, er ikke noget, vi bare tror virker. Det er baseret på en viden om, hvad man ved virker," siger sundhedskonsulenten.

Blandt andet har man erfaringer fra et projekt på østerbro i 2008, hvor knap 570 kronisk syge deltog i et rehabiliteringsforløb i det nuværende Forebyggelsescenter østerbro. Et af de meget positive resultater var, at mennesker med diabetes 2 kunne skære 20 procent af deres risiko for at udvikle alvorlige komplikationer ved at sætte ind med sundere kost og mere motion. Deltagerne i forløbet fik i det hele taget bedre helbred, mere energi og bedre livskvalitet ud af at regulere deres livsstil. Og virkningen er langtidsholdbar, viser andre undersøgelser.

 

Motion med ligestillede

Et lille udpluk af de henviste er denne formiddag i gang med fysisk træning, som er et af centrets tilbud for dem, der har en af de tre diagnoser. Der svedes lystigt i et træningslokale, hvor der er gang i en stribe maskiner, magen til dem, der kendes fra motionscentre, mens træneren går rundt og roligt instruerer og vejleder. Selv om deltagerne er lydhøre, er tempoet naturligvis mere sindigt end i et almindeligt fitnesscenter. Men det er nok til at flytte deltagerne afgørende:

"Når der kommer nye henviste på centret, snakker vi om, hvilke mål, de gerne vil nå. Vi kan tilbyde dem tre måneders motion to gange om ugen, og det er tilstrækkeligt til at begynde at gøre en forskel for helbredet. Nogle har længe ikke været i stand til at gå ret mange skridt, når de kommer her, og for dem er det en kæmpe sejr at kunne gå en lille tur for første gang i årevis," siger Charlotte Herbert.

Hun fortæller om en 64-årig kvinde med KOL, der før sit forløb i centret højest vovede sig ud af sit hjem to-tre gange om ugen. Udsigten til at skulle bestige trapper og i det hele taget gå tog modet fra hende, hun var bange for at miste pusten og stå i en uoverskuelig situation på gaden.

"Hun har nu arbejdet sig op fra 20 minutters langsom gang på bånd til 35 minutters hurtig gang. Det har givet hende et kæmpe selvtillidsboost, og hun har sat sig for at komme ud af hjemmet hver dag fremover. Samtidig har hun fået lyst og mod til at gå til noget, når hun er færdig i forebyggelsescentret, så hun vil begynde til gymnastik hos Pensionist Idræt."

Mange af de henviste til centret har ikke været i træningstøjet, siden de forlod folkeskolen, eller i hvert fald ikke i en lang årrække. Det er virkelig en overvindelse for dem – ikke mindst de stærkt overvægtige – at komme ud at finde et sæt træningstøj, ligesom det er en overvindelse at trække i det de første gange og møde op til træningen.

Følges på vej

Når en af de henviste har gennemført et tre måneders træningsforløb, gør man fra centrets side en indsats for at få deltagerne til at fortsætte med motion. De bliver simpelthen fysisk fulgt på vej til træning i lokalområdet de første par gange:

"Vi har aftaler med svømmehal og forskellige sports- og motionsklubber, hvor vi må komme og få gratis prøvetimer. Vi tager også af sted, hvis det bare er en enkelt eller to, der skal introduceres til et nyt sted. Det er så vigtigt lige at få det på plads, inden forløbet her hos os afsluttes helt, for det kan være grænseoverskridende at komme ud i en sportsklub for første gang alene," siger Charlotte Herbert.

En tidligere bruger af centret, der har sukkersyge, fortæller, at hun satte meget stor pris på at blive fulgt de første gange i motionscenter:

"Jeg fik også en aftale med en kvinde med dårlig hjerte, som jeg har mødt her i centret. Jeg tænkte, at det var nødvendigt for mig at have en at følges med, ellers ville det bare skride for mig. Men nu er motion så naturlig en del af min hverdag, at jeg ikke ville undvære det, og ikke har brug for at følges med hende – men vi mødes alligevel til træning, fordi det er hyggeligt."

Fisk på menuen

Den tidligere bruger kom med meget tunge skridt, da hun første gang passerede centrets dørtærskel, og det gælder flertallet:

"Vi ser mange mennesker, som er helt nede i kælderen, når de møder her første gang. Nogle har lige fået diagnose og er motiverede for at gøre noget, men de har svært ved at tro på, at de kan. Vi hjælper dem med at sætte realistiske mål for den nye livsstil," fortæller Charlotte Herbert. Hun viser et rum med en reol fuld af tomme emballager til mad:

"Det er vigtigt at være så konkret som mulig i rådgivningen om kost, så vi bruger emballagen til at pege ud, hvad det er, man skal være opmærksom på, når man står i supermarkedet og skal tage hensyn til højt kolesteroltal eller sukkersyge."

Ud over rådgivende samtaler om mad er der også tilbud om madlavningskurser – her må en person med diagnose tage sin partner med, så de sammen kan få indblik i, hvordan de kommer i gang med at spise sundere derhjemme, f.eks. ved at spise mere fisk:

"Når det handler om fisk, er der er tit nogle, der siger 'Jeg kan ikke lide fisk!' Men hvis man spørger, om de heller ikke spiser makrel i tomat, er der en del, der gør. Og hvis de kan lide makrel i tomat, er der alligevel en lille åbning for fisk. Alle kommer ikke til at elske fisk hos os, men der er en del, der ender med at synes, at det faktisk smager ret godt."

Hvis det lykkes at indstille smagsløgene, så de sætter pris på sund mad og samtidig mærke på egen krop, at den faktisk får det bedre med motion, er der chancer for, at en blivende livsstilsændring lykkes. Det er den sukkersygeramte kvinde ikke i tvivl om, at hun har opnået:

"Mine nye vaner skal holde resten af mit liv. Og det kommer de også til!"

Mål med at komme i forebyggelsescenter

Eksempler på typiske mål hos borgere, der kommer i forløb i et forebyggelsescenter:

  • at blive bedre til at trække vejret
  • at blive i stand til at gå en tur igen
  • at genvinde styrke til at deltage i gymnastik eller lignende, som de har gået til tidligere
  • at møde folk i samme situation og blive bedre til at passe på sig selv
  • at stabilisere blodsukkeret
  • at gøre medicin overflødig
  • at få viden om deres sygdom, så de kan klare hverdagen bedre
  • at få bedre kondition.

 

Samtaler, motion og kost

Forebyggelsescentrene har både forebyggende og rehabiliterende forløb.

De forebyggende tilbud er for alle københavnere over 18 år, der har lyst til at ændre livsstil i forhold til kost, alkohol, rygning eller motion – måske på grund af overvægt, forhøjet kolesterol/blodtryk eller forstadier til type 2 diabetes:

  • Sundhedsrådgivning – motiverende og afklarende samtale.
  • Samtale om alkoholvaner.
  • Motionsvejledning, inklusiv prøvetimer i forskellige selvvalgte motionsformer i lokalmiljøet.
  • Kostundervisning i grupper i forskellige emner.
  • Rygestopforløb
  • Fysisk træning (kun for borgere med forstadier til livsstilssygdommene).
  • Rehabiliteringsforløb er for borgere med de kroniske lidelser KOL, type 2 diabetes og hjertesygdomme og omfatter:
  • Motiverende og afklarende samtaler om livsstil.
  • Fysisk træning i tre måneder, to gange om ugen.
  • Individuel kostvejledning.
  • Rygestoprådgivning.
  • Praktisk madlavning.
  • Undervisning i den specifikke sygdom.

 

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke