Psykiateren: Specialist i psykisk sygdom

Psykiateren er uddannet læge med specialistuddannelse i psykiatri, det vil sige i behandling af psykiske sygdomme. En psykiater kan ordinere medicin, det hverken kan eller må psykologen, psykoterapeuten eller coachen gøre.

Psykiateren: Specialist i psykisk sygdom

Psykiatere er uddannede til at stille diagnoser og til at kunne afklare, om der ligger neurokemisk ubalance eller biologisk sygdom bag de psykiske problemer.

En psykiater kan både behandle den fysiske sygdom og det psykiske problem. Hos de fleste psykiatere er samtaleterapi en del af behandlingen, sådan at man kombinerer medicinsk og psykologisk behandling. Psykiateren behandler alle typer af sindslidelser fra den lette depression eller angst til den sværeste psykose. Svære sindslidelser som skizofreni og mani-depressivitet kræver ofte behandling af psykiater.

Hvor længe?

Typisk længere forløb på mellem fem til 20 sessioner. Ved alvorlig psykisk sygdom som svær depression, invaliderende angst, skizofreni eller bipolar lidelse behøver de fleste løbende psykiatrisk behandling.

Fakta om psykiateren

Psykiater er en beskyttet titel. En psykiater har først taget en uddannelse som læge fra universitetet, dernæst været i turnus, typisk inden for medicin og kirurgi, og efterfølgende taget en femårig speciallægeuddannelse inden for psykiatri med sideuddannelse i neurologi. Derudover gennemfører mange psykiatere en efteruddannelse i psykoterapi.

 

Læs mere på psykiatrifonden.dk og sygeforsikring.dk






Få de seneste artikler direkte i din indbakke