”Humor hjælper mig i min sorg”

For to år siden mistede Lars Strøm sin nyfødte søn. I begyndelsen lagde han låg på sin sorg, men oplevelsen har lært ham, at mennesker sørger forskelligt og at humor også kan bruges, når livet er allermest trist og alvorligt. I dag optræder Lars Strøm med sit helt eget comedy show om tabet.

”Humor hjælper mig i min sorg”

De fleste tænker nok, at det at miste et spædbarn ikke er noget at grine af. Men komiker Lars Strøm har på egen krop oplevet, hvor ondt sådan et tab gør . På den baggrund har han lavet sit comedy show “Kunsten at miste”, der bygger på hans egne oplevelser omkring tabet af sønnen Max for to år siden.

6. august 2014 gik Lars Strøms hustru, Mette, i fødsel. Der var stadig et par uger til termin og på hospitalet viste det sig, at parrets søn lå forkert. Fødslen skulle foregå ved kejsersnit, men i første omgang gav det ikke anledning til bekymring. Mere end hver femte fødsel i Danmark er et kejsersnit.

Først da det viste sig, at barnet havde slugt næsten alt fostervandet, blev den nyfødte i hast overflyttet til Odense Universitetshospital. Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt med den lille dreng med den udspilede mave. Og da Lars Strøm efter nogle timer gik over for at sige godnat til sønnen, kæmpede personalet for at redde den nyfødtes liv. Lars Strøm forstod, at det stod helt galt til og tilkaldt sin hustru. De fik drengen nøddøbt og gav ham navnet Max.

”Vi sad med ham, mens han døde, indtil han begyndte at blive kold, og så blev det mærkeligt for os. Vi ville ikke huske ham som kold. Vi blev spurgt, om vi ville tage billeder af ham, men takkede
nej, for vi havde nået at tage fotos af ham i live, og sådan ville vi huske ham. Det hele føltes meget uvirkeligt og var et kæmpe chok, for under graviditeten hade der intet havde været i vejen,” fortæller Lars Strøm.

FRA CHOK TIL SORG
Senere fandt Lars Strøm og hans hustru ud af, at de begge er raske bærere af den genfejl, som gjorde deres søn syg.

”Det var svært at få at vide, at vi har en genfejl, og at vores lille datter også kunne have den. På hendes to års fødselsdag fik vi at vide, at der var en risiko for, at hun kunne have genet fra os begge. Vi havde ikke ro til at sørge over Max, fordi vi var så bekymrede for hende. Heldigvis har vi senere fundet ud af, at hun er rask bærer af genet,” siger Lars Strøm.

I begyndelsen lagde han låg på sorgen, fordi han kunne mærke, at hustruen havde brug for en, der var stærk. Så han stod for alle de praktiske ting i forbindelse med sønnens død. Han sørgede også for at lytte til sin hustru, når hun havde brug for at tale om det, der var sket.

”Der var ikke så meget plads til min sorg, for jeg følte, at jeg skulle være stærk på andres vegne,” siger han.

Læs mere fra Lars Strøms beretning - bl.a. om hvordan han fik bearbejdet sorgen gennem humor i september-udgaven af Sundhed+



Få de seneste artikler direkte i din indbakke