Humor hjælper når det ser sort ud

Kunstige hofter er ingen hindring, når Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard hver aften optræder for publikum i Cirkusrevyen. De er ikke enige om, hvor meget motion der skal til for at holde til det hårde sceneliv, men humoren har de til fælles, og det holder dem oppe, når livet er svært.

Humor hjælper når det ser sort ud

Lisbet Dahl kommer stormende ind ad døren. Med sig har hun hunden Alma, en kæmpestor Broholmer. Hun er sent på den, og håret stritter i alle retninger, men gensynsglæden med skuespillerkollegaen Henrik Lykkegaard er stor.

”Gode kolleger betyder sindssygt meget. Det er vigtigt, at man føler sig tryg sammen med de mennesker, man arbejder med,” siger hun.

Det gælder især, når der er noget, der trykker.

”Henrik er ikke så talende om den slags ting, mens jeg fortæller det til alt og alle, hvis jeg er ked af noget, og nogle gange kan det også være lidt meget,” siger Lisbet.

”Jeg er jo fra Jylland,” siger Henrik med et glimt i øjet:

”Ej, det er nok en mandeting ikke at snakke så meget om noget, der er træls. Hvis en kammerat siger: ”Jeg skal skilles”, så vil mit svar være: ”Vil du med ud at cykle en tur?”.

Begge bryder ud i latter.

De er samlet på Dyrehavsbakken for at få de sidste numre på plads, inden en ny sæson af Cirkusrevyen skydes i gang 18. maj. Gennem tiden er det blevet til mange mindeværdige parodier - eksempelvis Lisbet som Lars Løkke Rasmussen og Henrik i rollen som Kristian Thulesen Dahl.

Men det er krævende for fysikken at danse og springe omkring, mens publikum griner, og det har de to folkekære skuespillere gennem tiden fået lov at mærke.

Garantien er udløbetFor otte år siden blev Henrik Lykkegaard overvældet af smerter. Det var især slemt, da han i Cirkusrevyen skulle lave en parodi på en balletdanser og svinge benene i kunstfærdige positurer, eller når han skulle bevæge sig omkring med tung bamsedragt forklædt som børnenes yndlingsven.

Det var arvelig slidgigt, der havde fået tag i hoften på Henrik Lykkegaard, der dengang var i begyndelsen af 40’erne. I dag er han 52 år. En ny hofte blev løsningen, og efter blot tre måneder med genoptræning var han tilbage på scenen.

”Det var rigtig rart at komme så hurtigt tilbage. Men det betød også, at jeg begyndte at blive bedre til at passe på mig selv. Det var en reminder om, at jeg var ved at være halvgammel og skulle til at tage ansvar for min krop, for garantien var ligesom udløbet, og jeg var pludselig kommet i reparationsalderen,” fortæller Henrik.

Han mener ikke, der er nogen grund til at frygte en hofteoperation.

”Selvfølgelig er det et stort indgreb. De skærer hul i røven på en og banker en ny knogle i, men man er oppe at gå igen allerede dagen efter, så det er faktisk rimelig ukompliceret at få en ny hofte,” siger Henrik.

”Altså han har kun én kunstig hofte. Jeg har to! Og jeg har også fået en ny hjerteklap,” udbryder Lisbet, der fyldte 71 år i april.

”Nå ja, så er jeg jo langt bagefter,” siger Henrik og blinker.

Kollegaen ryster på hovedet. Hun er stort set lige sprunget ud af sengen og kæmper med makeup og pudderkvast.

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg putter det her sminke på. Det hjælper ikke en døjt,” siger Lisbet og slår en skraldende latter op.

3 SUNDE FRA LISBET

- Min hund Alma. Hun sørger for, at jeg kommer ud at gå mindst en halv time hver dag.

- Familiemiddage. Jeg bliver simpelthen så glad af at tromle 34 mennesker sammen. Det betyder meget for min mentale sundhed at være sammen med mennesker, jeg holder af.

- Hjemmelavet mad er bare sundere. Al min mad bliver lavet fra bunden. Ikke noget halvfabrikata til mig.


Svært at leve sundtLisbet Dahl har i flere år haft forhøjet kolesterol i blodet, og hun har også taget piller for det. Men for to år siden stoppede hun med pillerne, fordi de gjorde hende svimmel. Hun ville i stedet prøve at lægge sine spisevaner om med hjælp fra en klinisk diætist. Hun tabte 12 kilo, men kolesteroltallet forblev højt.

”Ekstra Bladet skrev, at jeg havde sænket mit kolesterol med en kostomlægning, og det er altså ikke rigtigt. Det er sindssygt svært gennem kosten alene,” siger Lisbet, der nu bliver nødt til at ty til pillerne igen. Hun tør ikke lade være, selvom hun mener, det er omdiskuteret, hvor stor en forskel de gør.  

Selvom hun altid er til fals for god mad, så sørger hun for at spise ordentligt. Lisbet elsker at lave mad, og det bliver lavet fra bunden af gode råvarer, som regel økologisk, understreger hun. Det er ikke Henriks stærke side.

”Lisbet spiser helt klart sundere og mere varieret end mig. Jeg prøver virkelig at leve sundt og ikke spise mere, end jeg har brug for, og hvis jeg kan mærke, bukserne begynder at stramme, retter jeg ind. Men jeg kunne grundlæggende godt leve af kage, og jeg elsker ost og rødvin. Desuden er jeg gift med en kok, så jeg laver ikke ret meget mad selv. Når jeg er alene hjemme, bliver det bare til tre dåser makrel og nogle rosiner,” siger Henrik.

”Til gengæld kunne Lisbet godt røre sig mere,” påpeger han og kigger skævt på Danmarks revydronning.

”Årh ja, jeg går da tur med hunden en halv time til tre kvarter hver dag,” protesterer Lisbet. Men indrømmer bagefter, at motion ganske rigtigt er hendes akilleshæl. Det bliver ligesom aldrig til noget.

”Nu har jeg jo ikke ligefrem et stillesiddende arbejde, men hvis jeg i min fritid kunne sidde med en fjernbetjening i hånden hele dagen, så ville jeg gøre det. Jeg kan godt se nogle flotte øvelser i et blad og tænke, at dem vil jeg også lave, og jeg har en veninde, der underviser i yoga og gerne vil have mig med, men nej, jeg er virkelig ikke god til det, selvom jeg hele tiden siger til mig selv, at nu må jeg også komme i gang. Det er hele tiden noget med: ”Efter jul så gør jeg det”,” siger Lisbet.

”For eksempel det der diva-dans. Det kunne være, at jeg skulle prøve det. Er det ikke det Penille Schrøder går til?”, siger Lisbet henvendt til Henrik, der nikker bekræftende.

”Når jeg ser på Henrik, så beundrer jeg ham for, at han dyrker så meget motion, som han gør. Jeg er dybt imponeret over, at han cykler til og fra arbejde hver dag. Jeg tager altid en taxa hjem, når vi slutter sent”.

”Jeg er blevet til en af de her plus-50-årige lycra-fjolser i neonfarvet cykeltøj, som jeg selv har parodieret på scenen,” indskyder Henrik med et bredt smil.

”Der var også en gang, hvor du lige cyklede til Aalborg og tog færgen over fra Odden,” fortsætter Lisbet.

3 SUNDE FRA HENRIK

- Træningscenter. Mit mål er at komme derhen to-tre gange om ugen, da jeg har en idé om, at det er godt at få aktiveret alle muskeldele.

- At cykle eren slags meditation for mig. Det får mig til at koble af.

- Sund mad. Jeg tænker meget over, hvad jeg spiser, og prøver at undgå at spise for meget.


Humor er altafgørendeDe mange års samspil gør, at Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard både kender hinandens gode og dårlige vaner. Ifølge Lisbet ligger det i Henriks natur at bekymre sig.

”Han kan bekymre sig meget mere, end han bør,” siger hun og kigger på sin scenemakker.

”Du tvivler nogle gange. Hvis du for eksempel har skrevet en tekst, så er du ikke sikker på, at den er god nok. Så siger vi andre: ”Hold nu op, og lad os høre den!”, siger Lisbet.

Henrik Lykkegaard forklarer, at han tidligere kunne være meget stresset op til en premiere. Specielt på Cirkusrevyen, hvor der er mange bolde i luften. Den kreative proces, der går forud for en sæson, kan være meget uforudsigelig og lidt af en rodebutik, og når det hele først er faldet på plads, er det altid spændende at se, hvordan publikum modtager det.

”Når der er 100.000 mennesker, der glæder sig til at se showet, så har man et ansvar. Folk er måske kørt helt fra Nordjylland og har betalt for et hotel,” siger Henrik og forklarer, at han skam respekterer anmeldere, men det er ikke dem, der er vigtige. Publikum betyder alt.

I de senere år har han lært at holde stressen på afstand. Det hjælper ham at dyrke motion og tænke over, hvad han spiser. 14 dage før en premiere forsøger han at leve ekstra sundt, så han har kræfter til, hvad der end måtte komme.

”Det er vigtigt fysisk og mentalt at have overskud til det uventede og ikke bare tro på, at man kan tage den på talentet,” siger Henrik.

Der skal meget til, før de to revyveteraner aflyser en forestilling. Sorg og smerter er en del af livet - også for skuespillere.

”Jeg har kun prøvet at aflyse en enkelt gang. Samme dag som Preben Kaas døde stod jeg på scenen som Edith Piaf. Det var fordi, ingen stoppede mig. Derefter aflyste jeg i tre dage. Men det er faktisk sådan, at når man går på scenen, så er det ligesom en flugt for sorgen. Det er et helle i de to timer, man er på scenen. Det er ikke så glorværdigt, det er mere: ”Pyha, jeg har et lille helle her”. På scenen mærker du det ikke på samme måde. Du mærker det først, når du kommer ud,” siger Lisbet.

Henrik forklarer, at det kun er feber og maveonde, der sætter en stopper for, at man rent kropsligt kan være med i en forestilling. 

”Jeg havde engang forstuvet min fod og måtte spille med krykker, så måtte de sprætte alle mine kostumer op, for at jeg kunne få dem af og på,” fortæller han.

I de situationer hjælper det at have humor.

”Humor afmonterer ting, hvis man går og grubler, og det er rigtig rart,” siger Henrik.

Lisbet Dahl er enig i, at det er vigtigt at kunne grine af livet.

”Jeg kan ikke lade være med at grine generelt. Hvis jeg for eksempel står ved pølsevognen, og en fin dame beder om en pølse med ”sennåårp og ketchååårp” på den her nordsjællandske facon, så sprutter jeg altså af grin,” siger hun.

Det giver hende energi til at håndtere vanskelige situationer.

”Selv i de mest alvorlige stunder kan man vende og dreje den med lidt sort humor og grine lidt af sig selv og situationen, så de mennesker, der er sammen med én, begynder at grine i stedet for at græde,” siger Lisbet.

 

MERE OM LISBET DAHL
- Født i 1946 i København
- Uddannet på Aalborg Teater i 1967
- Fik sin filmdebut som Tine i ’Pigen og drømmeslottet’
- Fra 1974 har hun i flere perioder været skuespiller, kunstnerisk leder og instruktør for Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken
- I 2017 medvirker Lisbet i Cirkusrevyen for 31. gang
- Bor i Vangede med hunden Alma. Har været gift fire gange og har fem voksne børn.

MERE OM HENRIK LYKKEGAARD
- Født i 1965 i Juelsminde 
- Uddannet på Statens Teaterskole i 1994 
- Fik sin filmdebut som betjent i ’Frække Frida og de frygtløse spioner’ og har medvirket i succeserne ’Bornholms stemme’ og ’ Frygtelig lykkelig’ samt været inde i Bamse fra ’Bamses Billedbog’
- Blev landskendt for replikken "Hva' ska' jeg si'? Boller fra Kohberg" i en reklamefilm
- I 2017 er det 17. gang, Henrik medvirker i Cirkusrevyen
- Gift med Anita Dietz Lykkegaard. Sammen har de tre børn og bor i Værløse.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke