Hvert tiende barn udsættes for passiv druk

Over 800.000 danskere drikker for meget, og 140.000 er afhængige af alkohol. Det har ofte store konsekvenser for omgivelserne, der bliver udsat for såkaldt passiv druk. Mens der lovgives på livet løs for at beskytte passive rygere mod røg, er der dog ikke lagt op til de store tiltag på alkoholområdet

Hvert tiende barn udsættes for passiv druk

Mens de senere års massive indsats mod passiv rygning har fået flere hundrede tusinde danskere til at skodde smøgerne, bliver der gjort forbavsende lidt ved et andet stort samfundsproblem – passiv druk. Det er på trods af, at 122.000 børn mellem 0-18 år, svarende til næsten hvert tiende barn, vokser op i familier med alkoholproblemer.

"I Danmark bliver det at drikke primært betragtet som en privat sag. Samtidig er fokus især rettet mod dem, der har et alkoholmisbrug, og den sygdomsbyrde, de udgør for samfundet. Men ligesom rygning går alkoholforbruget som regel også ud over en lang række personer i omgivelserne," siger Ulrik Becker, adjungeret professor ved Statens Institut for Folkesundhed og overlæge på Hvidovre Hospital.

Ud over familien kan det være alt fra venner og kollegaer til tilfældige sagesløse personer, uddyber han. Alene i 2010 mistede 64 danskere livet i trafikuheld, hvor føreren var beruset.

Og hele 55 procent af danskerne har prøvet at blive råbt efter eller generet på anden måde i det offentlige rum, mens 54 procent har haft diskussioner eller skænderier på grund af andres drikkeri, viser en undersøgelse fra 2009 udarbejdet af tænketanken Mandag Morgen og TrygFonden.

Læs mere: Ikke dit ansvar hvis han drikker sig ihjel

Ekspert efterlyser handleplan

"I princippet er bevisførelsen den samme som ved passiv rygning – alkoholikere er ofte til skade for andre. Det har været et vigtigt argument i forhold til at få så mange danskere til at holde op med at ryge. Man kunne derfor håbe, at det også vil slå igennem på alkoholområdet," siger Ulrik Becker, der efterlyser en politisk handleplan.

"Vi har en del viden om, hvad man kan gøre for at forebygge og reducere alkoholforbruget i samfundet. Hvis der for alvor skal ske noget, er man nødt til at bruge nogle af de alkoholpolitiske tiltag, som vi ved virker. Det handler først og fremmest om pris og begrænsning af tilgængelighed."

Han mener, at det - ligesom med rygning - vil få færre til at drikke, hvis det var dyrere og sværere at købe alkohol. Og det vil i sidste ende betyde, at færre bliver udsat for passiv drikning.

"Hvis man ser på vores nabolande, Norge og Sverige, der fører en stram alkoholpolitik, har de et langt mindre forbrug og tilsvarende færre alkoholrelaterede problemer. For de to ting følges ad. Derfor har det en stor betydning, om man som samfund har en restriktiv holdning," siger Ulrik Becker.

Der er flere forskellige knapper at skrue på i forhold til tilgængelighed som eksempelvis aldersgrænsen, åbningstider i butikker og på værtshuse samt antallet af spiritusbevillinger, forklarer han.

"Det er noget af det, man er nødt til at forholde sig til. Der skal sandsynligvis også prisstigninger til, men der hiver politikerne altid grænsehandlen frem som eksempel, selv om man nu har indført højere afgifter på cigaretter. Derfor er det efter min mening noget, man bør indføre på EU-niveau."

Læs mere: En misbruger er gift for venner og familie

EU-strategi udløber

Ulrik Becker undrer sig over, at alkohol slet ikke er på dagsordenen under det danske EU-formandskab i første halvår af 2012.

I 2006 vedtog EU-kommissionen en såkaldt alkoholstrategi, der blandt andet opfordrede medlemslandene til at udarbejde nationale handleplaner på området. Den strategi udløber i år, uden at der er lagt op til at vedtage en ny, påpeger han. Danmark er desuden et af de lande, der aldrig har fået udarbejdet en handleplan.

Det svære er, at alkohol er en del af den danske kultur. Således drikker flere end 800.000 danskere over genstandsgrænsen, og omkring 140.000 er afhængige af alkohol. Det samlede alkoholforbrug i Danmark vurderes at koste samfundet mindst 10 mia. kr. årligt, hvoraf en stor del går til at behandle de mere end 60 forskellige medicinske tilstande, som for meget alkohol kan føre til. Hele seks procent af samtlige dødsfald skyldes alkoholrelaterede lidelser.

Ifølge Ulrik Becker er der dog ingen tvivl om, at de omfattende alkoholproblemer går værst ud over familierne.

"Man får dysfunktionelle familier, hvor relationerne bliver dårlige. De er præget af svingende humør, og der vil ofte være meget vold. Selv om der måske ikke ligefrem er tale om vanrøgt, er det ikke særlig trygge familier at vokse op i," siger han.

Et ar for livet

For en stor del af børnene får det svære konsekvenser, når de bliver voksne, fortæller Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder i foreningen TUBA - et gratis rådgivningstilbud for unge mellem 14-35 år, som er vokset op i familier med alkoholproblemer.

"Mange kommer til os, når de er flyttet hjemmefra og skal ud og finde en ny måde at leve. Så kan det være svært at håndtere alle de følelser, de står med. Nogle unge har levet under meget belastende forhold i årevis, som kan sammenlignes med at have været i krig – pludselig kommer reaktionen bagefter," forklarer Thomas Mackrill, der også er forfatter til 'Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer', som udkom i 2011.

Han understreger, at det er meget individuelt, hvilke konsekvenser det har for de unge, og at rigtig mange klarer sig godt trods de ting, de har været igennem.

"Hvis man ser på, hvilke diagnoser, der ofte går igen blandt de unge, er det eksempelvis depressioner, angst, post traumatisk stress, anoreksi og egne alkoholproblemer. Men der er også en lang række ting, som ikke kan diagnosticeres," siger han og nævner blandt andet lavt selvværd, problemer med at indgå i parforhold, følelse af skam og skyld, ensomhed, vanskeligheder ved at mærke egne grænser og frygt for at blive forladt.

"Mange unge har været vant til at fokusere på deres drikkende forældre under opvæksten i stedet for dem selv. De opfatter sig som en brik, der skal tjene den eller de drikkende forældre og få familiens liv til at fungere. Derfor skal de lære at fokusere på sig selv, og hvordan de kan få et godt liv."

Thomas Mackrill forklarer, at der også ofte sker en form for rolleombytning, hvor man kan gå hen og blive forælder for sine egne forældre eller for sine søskende. Samtidig har mange en tendens til at benægte problemerne eller negligere konsekvenserne.

"Men på et tidspunkt er man nødt til at lære at tackle dem på en anden måde, og det er det, vi forsøger at hjælpe de unge med gennem terapeutisk rådgivning. Der er behandlingsgaranti for dem, der har et alkoholmisbrug. Vi mener, at der også bør være en behandlingsgaranti for dem, det går ud over."

FAKTA OM DANSKERE OG DRUk

  • Statens Institut for Folkesundhed skønnede i 2009, at cirka 122.000 børn mellem 0-18 år (9,5 procent af samtlige børn mellem 0-18 år) voksede op i familier med alkoholproblemer.
  • Blandt de 19-35-årige var andelen oppe på 15,9 procent svarende til 181.000, og af gruppen over 35 år var det hele 329.000, der havde oplevet alkoholproblemer i familien under opvæksten.
  • 60.000 danske børn har en forælder, der har været indlagt på grund af alkoholmisbrug.
  • Der bliver ifølge Sundhedsstyrelsen begået vold i 19 procent af de familier, som har alkoholproblemer, mens det kun er tilfældet i 1 procent af de familier, som ikke har problemer med alkohol.
  • I en undersøgelse fra foreningen TUBA blandt unge mellem 18-34 år svarer 10 procent, at forældrenes alkoholproblemer i høj eller nogen grad har haft negativ indflydelse på deres voksenliv.
  • Der skete 666 færdselsuheld med personskader og 1.341 uheld kun med materielle skader som følge af spirituskørsel. I alt blev 9.779 taget af politiet for at køre i beruset tilstand.
  • Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Mandag Morgen og TrygFonden i 2009 mener 40 procent af danskerne, at afgiften på alkohol skal øges, mens 33 procent er i mod.
  • 64 procent mener, at aldersgrænsen for køb af alkohol skal hæves til 18 år, hvilket 16 procent er i mod.
  • I 2011 blev aldersgrænsen for køb af sprut med over 16,5 procent alkohol hævet fra 16 år til 18 år.
  • Sundhedsstyrelsen reducerede i 2010 den anbefalede genstandsgrænse fra 14 til syv genstande om ugen for kvinder og fra 21 til 14 genstande for mænd.
  • Et stort alkoholforbrug er associeret med mere end 60 forskellige medicinske tilstande.
  • 6 procent af samtlige dødsfald skyldes alkoholrelaterede lidelser.
  • 64 danskere blev i 2010 dræbt i færdselsuheld, hvor føreren var spirituspåvirket, oplyser politiet.

Læs mere: En flydende grænse



Få de seneste artikler direkte i din indbakke