Hvidløg - stinkende sundt

I mere end 5000 år har mennesker anvendt hvidløg mod alt fra infektioner og virus over cancer, parasitter og hjerteproblemer til vampyrer og onde ånder. Den dag i dag kan forskerne stadig finde nye overraskende effekter, og de ildelugtende svovlforbindelser kan tilsyneladende ting, medicinalindustrien indtil videre har måttet give fortabt overfor

Hvidløg - stinkende sundt

Knuser man otte-ti fed ud over sine havregryn om morgenen og hælder mælk over, slipper man for lugten. Det har en patient engang betroet radiodoktor Carsten Vagn-Hansen.

"Og ja, det er da meget muligt, at mælk kan indkapsle nogle af de svovlforbindelser, der opstår, når hvidløg knuses. Det kan også være, denne patient blot havde en meget tolerant kone," siger den 75-årige læge og foredragsholder, der i årene 1992-2006 blev landskendt som samfundsdebattør og hele Danmarks radiodoktor på P4.

Selv har han ikke testet metoden eller andre fif til lugtfri hvidløgsspisning. Carsten Vagn Hansen nøjes med at spise hvidløg, når han har udsigt til et par fridage. Meget tyder nemlig på, at det netop er de stærkt lugtende svovlforbindelser, der opstår, når hvidløg knuses, der gør den lille løgknold af liljefamilien så sund, at mennesker over hele verden har anvendt den mod alverdens onder i tusindvis af år.

Virker godt men lugter skidt

Hvidløgs antibakterielle egenskaber blev påvist af Louis Pasteur i 1858. Det er også propfuldt af antioxidanter, der forebygger kroppens ældning og mindsker kræftrisikoen, svovlforbindelserne styrker immunforsvaret, og smagen kan
løfte de fleste kød- og grøntsagsretter til nye kulinariske højder. Let at dyrke er den villige løgplante endda. Også under danske himmelstrøg. Et enkelt fed bliver til et helt løg, hvis det proppes i jorden her i september og oktober og får lov at passe sig selv til næste sommer.

Bagsiden af medaljen, lugten, der bedst kan beskrives som en blanding af afblomstrende ramsløg og sved, siver imidlertid uophørligt ud af alle hudens porer et til to døgn efter indtagelse af flere fed. Talrige husråd om at vaske hele kroppen i shampoo, tygge kaffebønner, persille, kardemomme og stjerneanis eller fjerne løgets grønne kerne, tager kun toppen af stanken.

Måske derfor er hvidløg en af de få fødevarer, der ligefrem findes en fobidiagnose imod – 'aliumfobi'.

"Eneste rigtig effektive middel mod lugten er faktisk at omgive sig med andre hvidløgsspisere. Når man selv lugter af hvidløg, mærker man ikke, om andre gør det samme. Men det kan vi jo ikke forlange af vores publikum," smiler Carsten Vagn-Hansen, der i årtier har rejst land og rige rundt for at synge og fortælle om sundhed sammen med sin hustru, Joan, der er uddannet sygeplejerske.

Læs mere: Ginseng - måske en misforstået rod

Kilde til ungdom og afkalkning

Han anbefaler imidlertid ufortrødent hvidløg i rå mængder til alle, der befinder sig i risikogruppen for åreforkalkning og blodpropper.

"Alene antioxidanterne i hvidløg er med til at hindre vores cellers kraftværker i at gå ned og det gavnlige kolesterol i at ilte, så det bliver til skadeligt kolesterol. Større doser virker mod infektioner og virus. Mindre doser ser ud til at forebygge livsstilssygdomme som blodpropper og kræft," opremser han og henviser blandt andet til den tyske professor Gunter Siegels forsøg med hvidløgsekstrakt, som tilsættes menneskeblod i et system af kunstige blodkar på Freies Universität i Berlin.

Forsøgene har blandt andet vist, at ekstrakt fra hvidløg kan opløse de fedtbelægninger i blodårerne, man i daglig tale kalder åreforkalkning. Blodkarrene bliver mere smidige, blodgennemstrømningen bedre, blodet mindre tilbøjeligt til at klumpe sammen og hjertet i stand til at sætte trykket ned. I laboratorieforsøg. Det er meget vanskeligt videnskabeligt at teste en større gruppe menneskers spisevaner og deres langtidsvirkning på sundheden, så de tyske studier er indtil videre det tætteste, man kommer på et videnskabeligt bevis for hvidløgets forebyggende effekt mod blodpropper.

En anden tysk undersøgelse af 40.000 kvinder har vist, at hvidløgsspisere har 35 procent lavere risiko for at få kræft. Her blev forskerne dog kritiseret for ikke at tage højde for, at hvidløgsspisere generelt spiser mere grønt end hvidløgsforsagere.

Læs mere: Ingefær - en kurerende knold

"I dag vil man jo se videnskabeligt bevis for alt. Også de ting, vi udmærket ved. Der findes masser af gamle husråd fra hele verden med heftige hvidløgskure mod alt fra parasitter i tarmen til vorter og andre plager. I lande, hvor man bruger meget hvidløg i maden har de markant færre blodpropper og tilfælde af kræft i tarmen. For mig er det bevis nok til at anbefale et middel, der jo ikke har mange alvorlige bivirkninger," peger Carsten Vagn-Hansen på.

Foruden lugtens sociale konsekvenser peger han på, at hvidløgets blodfortyndende virkning, kan give problemer, hvis man samtidig tager blodfortyndende medicin eller smertestillende midler som magnyl eller ibuprofen.

"Hvis man bruger kosttilskud med store koncentrationer af hvidløgskoncentrat, bør man både holde øje med blødninger og blå mærker og tale med sin læge. Det gælder alle kosttilskud og håndkøbsmidler," understreger Carsten Vagn-Hansen.

FORUNDERLIGE FAKTA OM HVIDLØG

  • Vikingerne havde hvidløg med på togt for at forebygge skørbug.
  • Der findes over 300 forskellige arter hvidløg.
  • Folk, der spiser hvidløg dagligt, har mindre af det skadelige kolesterol (LDL) og mere af det gavnlige (HDL) i blodet end andre.
  • Middelalderens munke var forsigtige med at bruge hvidløg, da de mente, man blev seksuelt opstemt af at spise det.
  • En svensk undersøgelse har vist, at flåter bider hvidløgsspisere sjældnere.
  • Planter du hvidløg i rosenbedet, kan de efter sigende holde roserne fri for svampeangreb.
  • Slaverne, der byggede Keops-pyramiden, nedlagde arbejdet, da deres daglige ration af hvidløg blev beskåret.

Svovlforbindelser gør livet surt for kronisk sygdom

Mikrobiolog og ph.d.-studerende Tim Holm Jakobsen fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet er heller ikke i tvivl om, at hvidløg virker. Gennem snart seks år har hans afdeling undersøgt, hvorfor og hvordan svovlforbindelserne i den aromatiske grøntsag får skovlen under bakterier, hvoraf nogle er så hårdnakkede, at selv bredspektret antibiotika må give fortabt.

Tim Holm Jakobsen og hans kolleger har fundet nogle af svarene i et svovlholdigt molekyle, 'ajoene', som afdelingen netop har taget patent på virkningen af. Denne svovlforbindelse, som blot er én af de mange, der dannes, når hvidløg knuses, har i forsøg vist sig både at splitte og forvirre skadelige bakterier – at gøre dem husvilde og afvæbne dem ved bl.a. at nedbryde det stof, bakterierne bruger til at bekæmpe de hvide blodlegemer, som har til opgave at slå de skadelige bakterier ihjel.

De ukampdygtige bakterier bliver lettere at slå ihjel for kroppens immunforsvar. Særlig stor effekt har ajoene kombineret med antibiotika, som ellers kan have svært ved at trænge ind bag den såkaldte 'biofilm' – en slags panser af slim som bakterier gerne forskanser sig bag.

"For indtrængende bakterierne gælder det i første omgang om at gå under immunsystemets radar - undgå at blive opdaget, indtil de har fået etableret den beskyttende biofilm, der giver dem arbejdsro til at formere sig, nedbryde det menneskelige væv og dræbe de hvide blodlegemer, der går til modangreb. Det er sådan en kronisk infektion opstår, og dér går ajoene altså ind og ødelægger bakteriernes evne til at samarbejde og overleve," forklarer Tim Holm Jakobsen.

Kroniske infektioner er en alvorlig trussel for diabetespatienter og mennesker med cystisk fibrose. Om ti år eller mindre regner mikrobiologen med, at ajoene kan redde disse patienter, hvis medicinalindustrien melder klar til at sætte stoffet i produktion. Mængderne af ajoene i et hvidløg er nemlig så små, at der skal omkring 50 daglige fed til at opnå den ønskede effekt.

"Og så store mængder hvidløg er der vist ikke mange maver, der kan klare," siger Tim Holm Jakobsen.

Til gengæld er ajoene velegnet til medicin. Modsat andre svovlmolekyler er det ugiftigt for mennesker i relativt store mængder og stabilt over længere tid. Også overfor varme, fortæller Tim Holm Jakobsen.

Men meget mangler endnu at blive undersøgt, understreger han.

"Der findes rigtig mange svovlforbindelser i et hvidløgsfed. Vi har også flere i spil end ajoene. Men endnu har vi kun testet på enkelte bakterier i laboratoriet og i mus. Ikke på levende mennesker," lyder forklaringen.

Læs mere: Det kan dine krydderier

Piller eller fed

Lægemiddelstyrelsen har godkendt nogle hvidløgspræparater som 'Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af lettere forhøjet indhold af kolesterol og fedt (triglycerider) i blodet, i forbindelse med diæt, hvor anden medicinsk behandling ikke er påkrævet'. Her har man altså, som Kræftens Bekæmpelse skriver på sin hjemmeside, 'en vis dokumentation for en medicinsk virkning, som den er beskrevet i indlægssedlen'.

Kræftens Bekæmpelse gør dog også opmærksom på, at hvidløgspræparater ikke har dokumenteret kræftforebyggende effekt. Det har derimod hvidløg i den daglige kost.

Tim Holm Jakobsen får mange mails fra folk, der gerne vil høre hans mening om det ene eller andet hvidløgsprodukt. Han forstår godt, at folk spørger.

"Problemet med hvidløgspiller er jo netop, at du ikke med sikkerhed kan vide, hvad der er i, og hvordan det virker. Min opgave er bare ikke at anbefale den ene vare fremfor den anden," forklarer han.

Udbuddet er faktisk ret så broget, afslører mikrobiologen, der har testet adskillige hvidløgspræparater i sit laboratorium. At nogle er rige på gavnlige svovlforbindelser, mens andre indeholder næsten ingen, er alt, hvad han ønsker at afsløre.

Carsten Vagn-Hansen vil derimod gerne bidrage med konkrete anbefalinger:

"Det bedste er sikkert at indtage hvidløg i sin naturlige form. Men der skal en velfungerende fordøjelse til at omdanne det rå løg til aktive stoffer. Så jeg anbefaler gerne kvalitetstilskud som Kwai, Garcin eller det japanske gærede produkt Kyolic, der har den fordel, at det er næsten lugtfrit," siger radiodoktoren.

En ting kan man imidlertid med usvigelig sikkerhed regne med; det, der indtil videre har vist sig at virke i hvidløg, lugter fælt.

"Når jeg arbejder med bittesmå mængder ajoene i en ganske lille glaskolbe, lugter hele laboratoriet voldsomt af hvidløg. Så er jeg ikke specielt populær blandt mine kolleger," fortæller Tim Holm Jakobsen.

Læs mere: Sæt krydderi på helbredet

Fakta om hvidløg

Hvidløg kan holde sig over et halvt år i de rette tørre og kølige omgivelser. Når det skrælles og hakkes, males, knuses eller presses, udvikles de eftertragtede svovlforbindelser.

 

I koge- og livstilsbogen 'Hvidløg' fra 2008 anbefaler leder af Urteskolen i århus Rikke Goerlich, at man lader det hakkede, pressede eller overskårne løg stå i ti minutter, inden det evt. varmes op - så har svovlforbindelserne nemlig stabiliseret sig.

Brunes hvidløg, bliver det bittert, og de sundhedsfremmende egenskaber forsvinder.

 

Rå hvidløg smager og virker kraftigst, men det er også afgørende, hvordan det enkelte fed gribes an:

  • Presset eller tygget giver stærkest smag og duft
  • Finthakket bliver det en anelse mildere
  • Skæres fedet på langs bliver smagen mildest

 

Kilder: www.dr.dk og 'Hvidløg' af Rikke Goerlich, Forlaget Olivia, 2008.

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke