Hvordan ser fremtiden ud med en diskusprolaps?

Mange rygpatienter frygter, at de har en diskusprolaps. Ofte fordi det forbindes med at skulle opereres og med usikkerhed om, hvorvidt man bliver rask igen, og hvad sygdommen vil betyde i forhold til arbejde, familie og fritid

Hvordan ser fremtiden ud med en diskusprolaps?

Det er helt forståeligt, at diskusprolaps er frygtet. Det er forbundet med stærke smerter, og det tager længere tid at komme sig over en diskusprolaps end hvis man har ’almindeligt’ ondt i ryggen. Men fremtidsudsigterne behøver ikke at være så negative, selv om man har fået stillet diagnosen ’diskusprolaps’.

Få rygproblemer skyldes diskusprolaps 

Det er en meget lille del af rygproblemer, der skyldes en diskusprolaps. Kun når der samtidigt er smerter eller sovende fornemmelser ud i balder eller ben, er der grund til at have mistanke om at der kan være tale om en prolaps. Det er nemlig ikke diskusprolapsen i sig selv, der gør ondt, men det, at den irriterer nerver, der løber ud i benet.

Læs også: Diskusprolaps kan være et smertehelvede

Operation er sjældent nødvendig

Selv ved nerveirritation til benene er operation kun nødvendigt for de færreste, og det anbefales altid at se tiden an og anvende anden behandling i fire til otte uger, inden operation overvejes. I helt særlige tilfælde hvor muskelfunktion i benene eller kontrol af blære- og tarmfunktion er påvirket, vil man dog typisk blive opereret meget hurtigt.
Bliver operation nødvendig, har den generelt god effekt, og det er et indgreb, der har meget lille risiko for alvorlige bivirkninger.

Læs også: Kiropraktor kan tilbyde skræddersyet behandlings forløb

De fleste kommer ovenpå efter en diskusprolaps

For det tredje: De fleste, der har haft en diskusprolaps, kommer tilbage til deres almindelige aktiviteter og arbejde. Mange vil have behov for at være sygemeldt, nogle i en længere periode, men mindst tre ud af fire kommer tilbage i fuldtidsjob. Det betyder dog ikke, at man kan forvente helt at slippe af med sine ryggener. De fleste, der får en diskusprolaps, har haft varierende grad af rygsmerter inden prolapsen, og der vil hos de fleste fortsat være perioder med ryggener efter, at symptomerne fra diskusprolapsen er overstået.

om diskusprolaps

En diskusprolaps er en ’bule’ på en af de bruskskiver (diskus), der sidder mellem rygsøjlens knogler.


Ved diskusprolaps er operation kun nødvendigt for de færreste, og det anbefales altid at se tiden an og anvende anden behandling i fire til otte uger, inden operation overvejes. Det kan f.eks. være hos kiropraktoren, som har et skræddersyet behandlingsforløb til nyopståede diskusprolapser i lænden.


De fleste, der har haft en diskusprolaps, kommer tilbage til deres almindelige aktiviteter og arbejde.

Læs mere på www.kiropraktorguide.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke