Hvordan undgår du turistmave på ferien?

Må jeg tage hunden med på ferie og må jeg tage lækre specialiteter med hjem i kufferten? Nyt site giver svar på relevante ferie-spørgsmål.

Hvordan undgår du turistmave på ferien?

Sommeren er over os og snart skal familien Danmark på ferie. For flere danskere går ferien til fjerne himmelstrøg. Kufferterne bliver pakket, men er der nu styr på sagerne? Må vi tage hunden med på rejsen? Hvordan undgår vi spildte feriedage med rejsediarré? Og hvilke fødevarer må vi tage med hjem til Danmark? På Fødevarestyrelsens nye site finder du gode råd til rejsen.

Alt for mage for ondt i maven

”Hvert år ser vi mange danskere, der bliver syge af mad i udlandet og kommer hjem med diarré og opkast – populært kaldet ’turistmave’ eller ’Delhi Belly’. Halvdelen af dem, der bliver syge af salmonella og campylobacter, bliver smittet i udlandet. Derfor lancerer vi nu en kampagne med fokus på, hvordan man undgår at blive syg af mad på rejsen til især eksotiske lande,” fortæller dyrlæge Niels Ladefoged Nielsen fra Fødevarestyrelsen.

Læs mere: Diarre kan ødelægge ferien 

Husk pas til hunden

Det nye kampagnesite sætter også fokus på, hvordan du får kæledyr med på rejsen. Det er vigtigt, at rejsepapirerne er i orden inden udrejse.
”Rejser du på ferie f.eks. med en hund inden for EU, skal den have et pas med på rejsen, hvor ID-mærkning og rabiesvaccination fremgår. Uden passet må hunden blive hjemme,” fortæller dyrlæge Annette Junker Karpinski fra Fødevarestyrelsen.

Læs mere: Bliv rejseklar

Hvilke fødevare må jeg tage med hjem?

Det kan være fristende at tage udenlandske madspecialiteter og krydderier med hjem fra rejsen, men ikke alle går igennem tolden. På sitet kan du danne dig et overblik over, hvilke fødevarer som kan tages med – både på udrejsen og hjemrejsen. 

Se mere på klartilrejse.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke