Ikke dit ansvar, hvis han vil drikke sig ihjel

Det er ikke en naturlov, at pårørende til en misbruger skal opgive eller ødelægge deres eget liv. Man kan vælge at give slip på sin medafhængighed og skifte den ud med sund omsorg. Det gøres ved at lytte til egne behov og give ansvaret for afhængigheden tilbage til misbrugeren

Ikke dit ansvar, hvis han vil drikke sig ihjel

Shopping, sex, stoffer, sukker, alkohol, ludomani, hash og narko. Et stof kommer i mange forklædninger, men for misbrugeren er der ikke den store forskel. Misbrugeren er afhængig af sine daglige fix. Det er stoffet, der styrer hans eller hendes liv og adfærd. Stoffet er det vigtigste, og alt andet – familie og venner, arbejde og kolleger – kommer i anden række.

Det fokuseres på misbrugeren

Helt omvendt er det for familien og de pårørende. Her kommer misbrugeren i første række. Og derfor er det let at se, hvad der sker, når misbrugeren benægter at have et problem og fastholder en illusion om at kunne håndtere situationen og have kontrol over sit forbrug.

De pårørende indretter sig og ligger under for misbruget. Stille og roligt vil de også udslette sig selv. For misbrugerens sygelige spind af løgne og benægtelser kommer til at styre de pårørendes liv.

Misbruget har nemlig indflydelse på hele familielivet i form af f.eks. fælles økonomi, ansvarsfordeling, opgaver og aftaler.

Læs mere: Hver 5. kender en spritbilist

De pårørende udvikler destruktive mønstre

For at få det hele til at glide og hænge sammen, vil familien ofte prøve at kontrollere misbruget. Og når de pårørende så opdager, at de tager ansvar for noget, som ikke kan styres eller stoppes, vil de begynde at lukke øjnene for konsekvenserne og udvikle et destruktivt mønster.

Familien og de pårørende er blevet medafhængige. Og de støtter misbrugeren i at benægte problemet:

"Min søn er ikke misbruger, han er bare en følsom sjæl."

"Min mand er ikke alkoholiker, han er bare lidt stresset for tiden."

"Hun drikker bare en gang imellem, det gør de fleste jo."

"Jeg har jo også prøvet lidt af hvert, da jeg var ung."

"Alle unge tager jo stoffer nu om dage."

"Det er dokumenteret, at det er sundt med et glas vin om dagen."

Undskyldningerne hober sig op. Hvis udenforstående antyder, at der kunne være et problem, vil de pårørende aflede fokus ved at skifte emne. Og når man står med begge ben begravet i medafhængighedens pløre, vil man enten reagere fjendtligt og aggressivt eller simpelthen lyve:

"Det går rigtig fint!"

"Han er godt i gang med sin uddannelse!"

Dæmoner og selvværd

Sammen med 12 mennesker er jeg på en tre-dages workshop for pårørende til en misbruger. Det foregår i behandlingscentret Tjelehuset på østerbro i København, og jeg er her, fordi min gode ven gennem 25 år var ved at drikke sig ihjel. De øvrige deltagere er pårørende til ludomaner, en hashoman, alkoholikere, en sukkermisbruger, en overspiser og en sexafhængig. En broget og forpint skare, som efter de første dage er tvunget til at se deres medafhængighed i øjnene.

Og tvunget til at indse, hvad den medafhængighed gør ved dem. Hvordan den snigende og sikkert ødelægger deres liv. For som lederen af workshoppen siger:

"En medafhængig tilsidesætter sine egne behov for at tilgodese den afhængiges behov. Det betyder, at en medafhængig udvikler uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd og samlet set oplever en forringet livskvalitet."

Læs mere: Drikker du for meget?

 

Medafhængige er fyldte med vrede og sorg

På workshoppen er f.eks. to unge kvinder, som begge er vokset op med fædre, der fortsat er alkoholikere. Smerten over den fraværende far og frustrationen over hans gentagne svigt kommer helt ud gennem huden på dem. De er på en gang fyldt med vrede og sorg. Der går ikke en dag, uden at de bliver konfronteret med konsekvenserne af deres medafhængighed – hvoraf den værste er lavt selvværd.

Der er også en kvinde, hvis mand er sexafhængig. Og han har fordrejet hovedet på hende i årevis. Talt om sin lyst og hendes manglende lyst. Og hun forstod ikke, at sex var hans drug, og at han i bund og grund var syg.

"Det var som at få serveret te og hele tiden få at vide, at det var kaffe. Man synes, det ligner te, men langsomt bliver man selv i tvivl og tror, det er kaffe. Man mister troen på sin egen dømmekraft. Når bedraget så endelig går op for én, ryger tilliden fuldkommen," fortæller hun.

Der er også en kvinde, hvis mand er alkoholiker. Han begyndte at drikke som følge af en depression, men han drikker også, når han ikke er deprimeret, og det er hende, der nærmest holder sammen på hele menageriet, inklusive det fælles spædbarn. Hun har stærke smerter i ryggen, og selv da må hun bære rundt på den lille.

Læs mere: En flydende grænse

Du skal ikke bære din mands misbrug

"Søren Kierkegaard siger, at det indestængte er det dæmoniske," forklarer workshop-lederen.

"Det gælder for misbrugeren, hvis dæmon er stoffet. Men også for den medafhængige. Det usagte lagrer sig og gør os syge. Nogle tager enten på eller taber sig betydeligt. Man kan få hovedpine, migræne eller stressrelaterede sygdomme. Når du har ondt i ryggen," siger hun til kvinden, "er det fordi, du skal bære ikke bare din mands misbrug, men også din egen medafhængighed."

Og det er fordi, man som pårørende udvikler strategier for at kunne være tryg sammen med et menneske, som konstant sårer én. Man holder op med at føle, tilsidesætter sine egne behov, mister fornemmelsen for sine grænser, ser ikke virkeligheden i øjnene og viser aldrig, hvordan man har det. Man tænker altid fremad for at imødegå konfrontationer og katastrofer og lever aldrig i nuet.

Det kan kvinden nikke genkendende til. Hendes mand er kommet i behandling, men allerede nu står den næste bekymring på skulderen af hende. For hvad gør hun, hvis han får tilbagefald?

Læs også: Derfor kan mænd og kvinder ikke drikke lige meget alkohol

Omsorg er at tilbyde sin hjælp

Den bekymring deler hun med alle andre i pårørende-programmet, og den er reel. En del misbrugere får efter behandling tilbagefald, men helt afgørende for familie og pårørende er, at de ikke også falder tilbage i gamle adfærdsmønstre. De skal gøre op med medafhængigheden og skifte den ud med sund omsorg.

Men hvad er forskellen på medafhængighed og omsorg?

Medafhængighed er, at du typisk vil hjælpe uden at være spurgt. Du planlægger og arrangerer hjælpen og sætter dine egne aftaler og behov til side for at hjælpe.

Omsorg er at spørge, om der er brug for hjælp, hvordan du kan hjælpe, hvornår det skal være? At du planlægger i forhold til dine egne aftaler. Og at du vurderer, om det er noget, du magter og har lyst til.

Kort sagt: Omsorg er at give ansvaret for misbruget tilbage til den afhængige. Omsorg er at kunne sige med respekt: "Jeg er bekymret for dig. Må jeg fortælle dig om min bekymring?" Hvis det er i orden for misbrugeren, fortæller du om din bekymring. Hvis ikke, lader du være.

Omsorg er at kunne sige: "Det er dit valg at drikke. Men jeg nægter at se på, at du langsomt drikker dig ihjel, så derfor trækker jeg mig."

 

Giv ansvaret tilbage

At give ansvaret tilbage til misbrugeren er at stille spørgsmål og indbyde til samarbejde: Hvad vil du gøre ved, at du har et problem? Hvad kan jeg være behjælpelig med?

Og er misbrugeren ikke selv interesseret i din hjælp, må du afstå fra at give den. Du må lade din alkoholiker sejle sin egen sprutsø, hvis du vil undgå selv at gå til bunds. Først med en ny adfærd kan du som pårørende komme videre. Først da kan du begynde at arbejde med dit selvværd og lære at sætte dine grænser.

Og workshop-lederen skærer det ud i pap for os:

"Hvad jeg gør eller ikke gør, gør ikke et andet menneske til alkoholiker. Hvad jeg gør eller ikke gør, får ikke et andet menneske til at blive ædru. Hvad jeg gør eller ikke gør, får ikke et andet menneske til at holde sig ædru. Hvad jeg gør eller ikke gør, gør mig til den, jeg er."

For alle pårørende her i kredsen giver ordene løfte om, at de kan træde ud af stoffet og stofmisbrugerens skygge. Og selv om det fra nu af bliver hårdt arbejde ude i virkeligheden, er det godt at vide, at man kan vinde sig selv tilbage ved at give slip på sin medafhængighed.

Der findes muligheder for behandling af pårørende til misbrugere i de fleste større byer og kommuner. På nettet kan du finde det, der ligger tættest på dig.

 

Dette var den anden og sidste artikel om det at være pårørende til en misbruger. Læs også første del 'En misbruger er gift for venner og familie'



Få de seneste artikler direkte i din indbakke