"Jeg har ingen begrænsninger længere"

Pia Lauritzen har lagt hele sit liv om, hun har tabt mere end 60 kg, lagt sin kost om og er nu begyndt at dyrke motion. Hun drømmer om at gennemføre et motionsløb eller svømme de to kilometer rundt om Christiansborg.

"Jeg har ingen begrænsninger længere"

Hun vejede 150 kg, skulle have hjælp til at komme i tøjet, havde alvorlige problemer med ryggen og kunne ikke få bæltet i et flysæde til at nå sammen om sig. Alligevel nægtede Pia Lauritzen i årevis at følge de anbefalinger, lægerne gav hende om vægttab. Først da hun fik konstateret diabetes 2, gennemførte hun en omfattende livsstilsændring

"Det her er meget alvorligt."

Lægen lod ingen tvivl tilbage. Resultatet af Pia Lauritzens blodprøve var nedslående. Der var påvist diabetes 2 og skyhøjt kolesteroltal, og prøverne viste også, at nyrerne var ved at stå af.

Pia Lauritzen lyttede til lægen i nogle minutter, så lukkede hun fuldstændig af:

"Jeg kunne ikke rumme det. Lægen sagde, at jeg skulle komme igen efter weekenden, så vi kunne lægge en plan. Det var en forfærdelig weekend. Jeg havde voldsom trang til at stoppe mad i mig, som jeg plejede, men samtidig turde jeg ikke. Jeg var meget bange for, hvad der ville ske med mig, at sukkersygen ville gøre mig blind, at jeg ville dø fra mine børn."

Tårerne presser sig på, når 44-årige Pia Lauritzen mindes den dag ved lægen for knapt et år siden, for selv om hun er meget glad for de resultater, hun har opnået ved den livsstilsændring, hun siden har gennemført, er mange følelser involveret.

"Det hele er gået så hurtigt. Jeg har tabt 56 kilo, træner op til fire gange om ugen og spiser sundt. Ind imellem har jeg svært ved at genkende den gamle Pia i den, jeg er nu – psyken er endnu ikke helt fulgt med. Når jeg ser på min krop, skammer jeg mig over, at jeg kunne mishandle den sådan i alle de år. Men jeg er stolt af, at det er lykkedes mig at gøre noget ved det".

Lægen stillede Pia Lauritzen i udsigt, at hun muligvis kunne slippe for insulinbehandling, hvis hun tillagde sig nye vaner og henviste hende til Sundhedshus Amager, hvor hun fik rådgivende samtaler, madlavningskursus og tre måneders træning i motionscenter på et specialhold for sukkersygepatienter og andre med alvorlige diagnoser. Og hun var så skrækslagen over sin nye sukkersygediagnose, at hun for første gang i sit liv var lydhør:

"Først troede jeg ikke på, at det ville nytte. Alligevel tog jeg imod alle de tilbud, jeg fik, for der var ikke andet, jeg kunne gøre," siger Pia Lauritzen, som var meget langt nede, da hun gik i gang med sin livsstilsændring, men meget hurtigt så resultater. Hun fik styr på sit blodsukker med det samme og vil gøre alt for at undgå nogensinde at skulle bruge insulin.

Læs mere: Vægttab handler om kalorieforbrænding

Overvægtig fra barnsben

Pia har vejet for meget, fra hun gik i 3. klasse, selv om forældrene forsøgte at regulere hendes spisevaner. Først da hun var færdig med folkeskolen, fik hun selv interesse for at smide noget af sin overvægt:

"Da jeg kom i gymnasiet, ville jeg gerne tabe mig og fik slankepiller. Men jeg tog det hele på og mere til, inden gymnasiet var overstået."

Ellers har Pia Lauritzen ikke gjort mange forsøg på at tabe sig tidligere:

"Jeg var god nok, som jeg var. Det bekræftede mine forældre og min første mand, en tynd bønnestage, mig også i. Jeg gjorde ingen hemmelighed ud af, at jeg spiste meget, og hvis andre havde et problem med min vægt, var det deres problem, ikke mit."

Selv om kroppens omfang med tiden begrænsede bevægelsesfriheden, opholdt Pia Lauritzen sig ikke ved det. Sådan var det bare. Og da hun havde besvær med at blive gravid, forholdt hun sig ikke til, at det kunne skyldes fedme:

"Da det endelig lykkedes at blive gravid med Signe, fik jeg hurtigt belastningssukkersyge og begyndte at spise sundt af hensyn til hende. Så jeg tabte mig under graviditeten, men så snart hun var født, tog jeg mere på."

Det samme mønster gentog sig ved næste graviditet fire år senere. På et tidspunkt tabte Pia Lauritzen 20 kg i forbindelse med et væddemål, men på den lange bane bevægede vægten sig konstant opad.

Læs mere: Overvægtige børn kan få normalt blodtryk tilbage

Mor Pia med kagerne

Det blev ikke bedre, da hun efter skilsmisse mødte sin nuværende mand, Peter:

"Vi fik masser af mad og cola, chips og kage. Når vi købte en othellolagkage og var enige om, at den skulle holde weekenden over, delte vi den alligevel til den første kop kaffe, når vi kom hjem."

I arbejdshverdagen var der også dømt kage. Pia Lauritzen har arbejdet hos Post Danmark i 25 år og sidder i en telesupport afdeling, hvor hun har kontakt med 90 chauffører.

"Jeg var Mor Pia på arbejde og havde altid lidt godt at byde på. Og sammen med de fire nærmeste kollegaer havde jeg tradition for tirsdagskage, torsdagssnegl, fredagsflødeboller og kvajekage. Der var altid kage," fortæller Pia Lauritzen, der har fået fantastisk opbakning af sine kolleger til sin nye livsstil. I dag har de kvajegulerødder og spiser frugt og andet sundt i stedet for kage.

På et tidspunkt før diabetesdiagnosen, fik hun diskusprolaps og var hospitalsindlagt og siden sygemeldt i en længere periode, hvor hun ikke kunne mærke sine ben. Hun havde også udviklet astma:

"Lægerne sagde, at jeg ville få færre symptomer, hvis jeg tabte mig. Jeg hørte ikke efter. Hvis jeg nogensinde blev i tvivl, om min krop var god nok, kunne jeg tage tøjet af og gå lidt rundt i lejligheden, så lyste Peter op som et juletræ," siger Pia Lauritzen, der levede med de begrænsninger hendes vægt satte – eksempelvis at hun var ude af stand til selv at snøre sine sko eller hægte sin bh.

Læs mere: Klumme: Overvægt - den evige kamp

Træffe de rigtige valg

Med diagnosen på sukkersyge blev hun i ét nu tvunget til at forholde sig til alt det, hun havde fortrængt eller været ligeglad med:

"Da jeg var til den første samtale med en diætist, sagde jeg, at alt, hvad jeg kunne lide, var blevet forbudt. 'Hvor står der, at det er forbudt? I Grundloven?', spurgte hun, og forklarede, at ingenting er forbudt, men at der er gode, mindre gode og meget dårlige valg, og jeg skulle lære at være bevidst om dem."

Erkendelsen af, at der skulle gøres noget radikalt slog hårdt igennem, og Pia Lauritzen siger med fast stemme, at hun ikke en eneste gang har tilladt sine gamle vaner at bryde igennem i det år, der snart er gået siden diagnosen. Tværtimod var hun i starten ved at havne i den anden grøft og holdt, i sin fortvivlelse over diagnosen og i håb om at gøre noget omgående, næsten helt op med at spise. Men det var usundt for hende, blodsukkeret skal holdes stabilt, og hun lærte at spise mindre, men til gengæld også flere mellemmåltider:

"I begyndelsen kunne jeg få angstanfald, hvis jeg var taget et sted hen og ikke kunne nå tilbage til et mellemmåltid. 'Hvad må jeg spise?' Jeg var helt i panik. Nu har jeg lært altid at have noget med mig," siger Pia Lauritzen og fisker dagens madpakke op ad tasken. Den indeholder groft brød med magert pålæg og frugter.

Læs mere: Fedmekirurgi - Sidste udvej

Konstante stik

Lige efter diagnosen vejede Pia Lauritzen sig konstant og stak i sine fingre i en uendelighed:

"Jeg skulle hele tiden lige tjekke vægt og blodsukker, men nu er mine fingerspidser uden mærker, og jeg vejer mig kun én gang om ugen."

Den seneste vejning sagde 94 kilo, og hun taber sig jævnt. Ud over kostomlægningen har træningen gjort sit:

"Jeg hadede, da jeg skulle til træning de første gange! Men der var ingen vej udenom. Og trænerne var dygtige til at hjælpe mig i gang – de fandt også et sted, hvor jeg kunne fortsætte træningen, da de tre måneder med gratis træning var gået," fortæller Pia Lauritzen.

Hun oplever nu, at træningen giver hende energi, så hun ikke længere falder omkuld i sofaen først på aftenen.

Der er mange andre fordele ved den slankere krop. Hun kan tage sit tøj på selv, og når hun er ude at flyve, behøver hun ikke bede om en forlænger til bæltet. Ture til BonBon-Land tilbringer hun ikke længere på en bænk, nu er hun med i forlystelserne og nyder, at hun kan lukke sikkerhedsbøjlen. Og hun kan købe kjoler i almindelige forretninger – forleden prøvede hun 44 forskellige i begejstring over, at hun kunne passe dem.

"Jeg bliver ikke begrænset af min krop længere, jeg kan gøre, hvad jeg vil," konstaterer Pia Lauritzen, der både har planer om at svømme den to kilometer lange Christiansborg Rundt, løbe et motionsløb med familien og vandre i bjergene med sin mand.

Hvor meget, hun vil tabe sig, har hun til gengæld ikke lagt sig fast på:

"Det er ikke en slankekur, jeg har været på, og det er ikke vigtigt at nå en bestemt vægt. Jeg har omlagt mit liv en gang for alle, og det vigtigste er, at jeg har fået styr på min sukkersyge og ikke er bange mere."

Læs mere: Hold din forbrænding ung

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke