"Jeg troede, alting var slut"

Efter flere år med uforklarlige smerter var Pia Hougaard overbevist om, at hun snart var tvunget til at gå på pension, for hun skiftede job konstant for at undgå at blive fyret for sygefravær. Da hun fik diagnosen 'slidgigt', blev det indgangen til en anden tilværelse – med uddannelse, nyt job og uden smerter

"Jeg troede, alting var slut"

Et scoop! På plejehjemmet i Værløse var lederne begejstrede over ansættelsen af en ny plejehjemsassistent, som havde den helt rigtige profil i forhold til deres institution. Men den nyansatte selv havde svært ved at dele glæden.

"Jeg tænkte: 'Lad os snakkes ved om tre måneder og se, hvor begejstrede I så er'. Det var meget ubehageligt, for jeg fik job på en løgn op til flere gange," siger 47-årige Pia Hougaard, der i dag arbejder på det livlige Avedøre Bibliotek, som præges af barslende mødre med barnevogne og skolebørn denne tidlige eftermiddag.

Det, hun dengang fortav overfor sine arbejdsgivere, var, at hun var ude af stand til at passe sit arbejde. I årevis havde hun lidt af rygsmerter og uforklarlige, diffuse smerter, som betød stribevis af sygedage. Jobbet i Værløse var kun 18 timer om ugen, fordelt på tre arbejdsdage, men alligevel havde hun efter ti måneder 36 fraværsdage og blev fyret.

"Det var første gang, jeg blev fyret. Ellers havde jeg nået at flytte fra arbejdsplads til arbejdsplads, når jeg følte jorden brænde – som ny medarbejder kan man starte på en frisk. Der går en rum tid, før det går op for omgivelserne, hvor ofte man er syg," konstaterer Pia Hougaard, der i løbet af tre et halvt år med smerter nåede at være på seks arbejdspladser.

To børn og nul energi

Som Pia Hougaard erindrer det, har hun været træt, lige siden hun som ung kom ind på arbejdsmarkedet. Hun klarede en fuld arbejdsuge, men har altid måttet gå meget tidligt i seng.

Da hun ventede barn for første gang i 1993, fik hun bækkenløsning og måtte sygemeldes fra 3. graviditetsmåned – nøjagtig det samme gentog sig, da hun atter blev gravid seks år senere.

"Bækkenløsning er jo ikke helt usædvanligt i forbindelse med graviditeter, så jeg så det som forbigående smerter."

Smerterne ville imidlertid ikke forsvinde, da hun havde født den yngste, der nu er 12 år. Allerede sidst i graviditeten havde Pia Hougaard pludselig fået så voldsomme smerter i ryggen, at hun fik morfin og var kortvarigt indlagt, og fire måneder efter fødslen blev hun sendt til specialist med sin ryg. Han fandt intet unormalt, men Pia Hougaard havde det fortsat elendigt:

"Jeg havde diffuse smerter rundt om i kroppen og havde to små børn at tage hensyn til. Så da jeg skulle i gang med arbejde efter et års barsel, var det for hårdt at fortsætte som afdelingsleder på det plejehjem, hvor jeg havde arbejdet i seks år. Så jeg sagde op og fik et job som aftenvagt på et andet plejehjem."

Læs mere: Livsstilsændringer kan give kronisk syge et lettere liv

Fantasi om trafikulykke

Jobskiftet gjorde ikke afgørende forskel på den lange bane, efter et halvt år måtte hun sygemelde sig i hele fire måneder. Igen blev hun undersøgt af speciallæge, atter uden resultat.

"Lægerne fandt ikke noget, men jeg kunne ikke hænge sammen, jeg slæbte mig omkring. Jeg var så langt ude, at jeg fantaserede om, at det kunne være rart at være ude for et let trafikuheld, så jeg kunne få lov at blive indlagt og hvile ordentligt ud."

For at slippe for at føle sig som en belastning for en enkelt arbejdsplads, skiftede Pia Hougaard til et vikarbureau:

"På den måde behøvede jeg ikke arbejde så mange dage, og det var ikke så forpligtende at komme ud til nye steder. Der var ingen specielle forventninger til mig, jeg skulle bare gøre, hvad jeg blev bedt om og behøvede ikke at indgå i relationer til de gamle på hjemmene, for det orkede jeg ikke", siger Pia Hougaard, der heller ikke savnede nære kolleger:

"For andre kan det være svært at forstå, men jeg havde rigeligt i min familie og nogle få venner. Jeg så det faktisk som en fordel ikke at skulle forholde mig til kolleger."

På hjemmebane - i et nykøbt hus i Ganløse - belastede Pia Hougaards situation stadig mere. Der var brug for hendes indtægt, men al bevægelse skulle foregå med stiv ryg, hun kunne ikke binde sine egne snørebånd eller løfte sin datter op på en gynge og til sidst tog det flere timer at komme i bad og få tøj på. På det tidspunkt, i foråret 2004, blev hun fyret fra sit sidste plejehjemsjob. Næsten samtidig mistede hendes mand sit job, dog kun kortvarigt.

Læs mere: Ømme og trætte knæ kan være slidgigt

Bedre tider

Da det så sortest ud, og Pia Hougaard var overbevist om, at hun skulle leve med smerter altid og ville være tvunget til at lade sig pensionere som kun 42-årig, fik hun overtalt sin praktiserende læge til at sende sig til endnu en specialist, som hun havde fået anbefalet.

"Min læge syntes det var nok, at jeg var blevet undersøgt af to specialister, men jeg insisterede. Han gav sig, men hans afskedssalut var: 'Du skal ikke regne med, at han finder noget. Jeg er ret sikker på, at det er noget mentalt'," siger Pia Hougaard, der har skiftet læge.

For denne gang lagde specialisten ud med at sige, at han godt vidste, hvad hun fejlede: Slidgigt.

"Speciallægen kunne se det på den måde, jeg gik på. Og det blev bekræftet af de røntgenbilleder, der blev taget. Det var en lettelse for mig at få en diagnose, så jeg vidste, hvad det handlede om og kunne komme videre."

Slidgigten havde sat sig i de nederste rygled, og speciallægen anbefalede, at Pia Hougaard blev arbejdsmæssigt aflastet og eventuelt skiftede til mere hensigtsmæssigt arbejde – kombineret med rygtræning.

Eftersom hun stod uden arbejde få måneder efter diagnosen, var kommunen med til at vurdere, hvilke jobtyper, hun kunne skifte til, og der blev blandt andet peget på lægesekretær.

"Det havde jeg overhovedet ikke lyst til. Jeg snakkede med min søster om, hvad jeg ellers kunne tænke mig, og hun nævnte bibliotekar. Det var aldrig faldet mig ind, men jeg er meget glad for bøger og for at hjælpe andre mennesker," siger Pia Hougaard, der blev optaget på Danmarks Biblioteksskole og fik lov at tage den tre et halvt år lange uddannelse, mens hun modtog revalideringsydelse.

Læs mere: Slidgigt er folkesygdommen der er værre end sit rygte

Nye muligheder

"Som ung ville jeg egentlig have læst videre, men det ene job tog det andet, og så blev jeg plejehjemsassistent i stedet. Så det var en fantastisk mulighed at få en ny uddannelse, og jeg nød i fulde drag samtidig at have masser af mulighed for at hvile og være der for mine børn."

Rygsmerterne og de diffuse smerter forsvandt gradvist, og efter uddannelsen fik hun job på Avedøre Bibliotek, som ligger i et socialt belastet område:

"Jobbet her fik jeg, fordi jeg er mentalt robust. Jeg har arbejdet med psykisk syge og demente, så der skal noget til at ryste mig," siger Pia Hougaard, der ikke længere har specielt mange sygedage og arbejder på fuld tid.

"Der er enorm forskel på den belastning, jeg følte i mine job på plejehjem og her – det er som to verdener. Jeg kan stadig være træt, når jeg kommer hjem, men når jeg har hvilet om eftermiddagen, får jeg energi igen – jeg får aldrig fornemmelsen af at være kørt i bund som før."

Pia Hougaard ved, at hun burde vedligeholde sin rygtræning, men hun får det ikke gjort:

"Jeg mærker ikke længere noget til min slidgigt, og rygtræning er ikke så spændende. Jeg vil hellere løbe - og jeg kan stå på ski! Det havde jeg ikke troet, at jeg nogensinde kom til igen for syv år siden. Da troede jeg, at alting var slut."

Læs mere: Scanning kan give bedre slidgigtbehandling

slidgigt

  • Når man har slidgigt, nedbrydes brusken i leddet gradvist. Slidgigt er en folkesygdom og langt den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes.
  • Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i rygsøjlen, hånden, foden eller hofte- og knæled.
  • Symptomerne på slidgigt er ledsmerter, ømme, hævede og stive led samt knasen og skurren i leddene.
  • Et aktivt liv med omtanke for det syge led hjælper på smerter og livskvalitet.

Kilder: NetDoktor.dk og Gigtforeningen.

Læs mere: Video får patienter til at fravælge knæoperationer



Få de seneste artikler direkte i din indbakke