Den, der sladrer, peger mest på sig selv

At tale om en person, der ikke er til stede, kan bruges som ledelsesredskab, til at aflede eller påkalde sig opmærksomhed og til at skubbe dig op eller ned ad karrierestigen. Men vær bevidst om, hvorfor og hvordan du taler om andre bag deres ryg, råder trivselskonsulent. Sladder kan nemlig virke som en boomerang

Job og Sundhed - Sladder har sit eget liv

Sladder kan sagtens være positivt, forsikrer, transformerende leder, trivselskonsulent og medforfatter på Politikens bog om stress Suzanne Hird.

”De fleste ledere bruger i ét eller andet omfang sladder på arbejdspladsen til at måle på medarbejdertilfredsheden. Hvis du deler dine tanker om løn, arbejdsforhold eller ledelse med kollegerne, kan du ret sikkert regne med, at det på én eller anden måde også nok skal komme chefen for øre,” siger hun.

”Kollegasladder indeholder informationer, der sjældent kommer frem i MUS-samtaler og medarbejdertilfredshedsundersøgelser, så det giver faktisk god mening, at ledere lytter med,” peger Suzanne Hird på. Men de hemmelige bulletiner kan også både misbruges og få katastrofale følger.

Manipulation ude af kontrol
”Er ledelsen svag og konfliktsky, kan sladder hurtigt udvikle sig til mobning, chikane og stressrelateret sygdom. Sladder kan bruges strategisk til at spille medarbejdere ud imod hinanden eller kommunikere trusler ud ved at bruge det gode gamle trick med at gribe fat i én, som alle ved ikke kan holde tæt og hviske ”du må altså ikke sige det her videre til nogen….”

“Den hemmelighed er jo ude over stepperne samme eftermiddag,” siger trivselskonsulenten.

undefined

Hun råder aldrig hverken ledere eller medarbejdere til at bruge sladder bevidst til manipulation. Hverken negativ eller positiv sladder.
Selv om det kan være fristende.

“Det kan føles meget trygt at sige noget i fortrolighed, for så behøver man jo ikke at stå rigtigt til ansvar. Men ofte virker sladder bare som at tisse i bukserne for at holde varmen. Historien får sit eget liv. Lige som i hviskeleg. Når du hører din sladderhistorie igen, kan du overhovedet ikke genkende det, du sagde. Du kan heller aldrig bevise, at du rent faktisk sagde noget andet,” siger Suzanne Hird.

Boomerang-effekten
En positiv sladderhistorie, der måske var ment som en håndsrækning til en syg kollega, der trænger til aflastning, kan f.eks. udvikle sig til nedrakning af den samme kollega. Og spydige kommentarer om at “Jensen” da vist holder lige lovligt lange frokostpauser kan blive vendt imod én selv. 

“Mens vi nikker og ser deltagende ud, tager vi den angrebne part i forsvar og tænker “hvad med dig selv?”. Og da vi typisk sladrer om ting, vi selv kan relatere til, rammer sladderen ofte som en boomerang. For hvordan kan A lige vide, at B sidder for længe i kantinen uden selv at sidde der for længe? A tror måske, at sladder afleder opmærksomheden fra den sladrende, men mekanismen er stik modsat; den, der hvisker om andre, har en vis legemsdel i klaskehøjde,” siger Suzanne Hird.

Nysgerrighed tager brodden
Den gode sladder, hvor man uden bagtanker roser en kollega eller chef, kan løfte både trivsel og motivation på en arbejdsplads. ”Sladderen på en arbejdsplads er faktisk ret afgørende for fælles-skabsfølelsen. Den er med til at definere arbejdspladsens uskrevne regler. Hvad vi holder sammen om. Hvem “vi” er,” forklarer hun.

Derfor er det også ret alvorligt for en arbejdsplads, når sladderen bliver destruktiv. Alle bliver berørt. Også de, der ikke er med eller hører efter.
“Sladder er overalt og vi er alle sammen med til at sprede den. Man kan ikke bare ignorere eller tie sladder ihjel.”

“Det eneste, der virker, er at sige tingene ligeud, ansigt til ansigt. Uden at hænge nogen til tørre. Men det kræver masser af selvværd, selvtillid og overskud. For sladder er jo samtidig en slags social lim, der definerer vores identitet og hakkeorden. Derfor er mit bedste råd at stikke en kæp i hjulet på sladderen ved at møde den med nysgerrige HV-spørgsmål,” siger
Suzanne Hird. Når A f.eks. sladrer om B’s lange frokostpauser, kan det være en god idé at spørge A:

- Hvorfor tror du,
han gør det?

- Hvordan ved du,
han gør det?

- Hvad siger B selv om det?

Måske ligger der en god forklaring bag B’s adfærd. Eller måske en skjult hensigt bag A’s. Jo mere konkret, sladderen bliver, des mindre risiko for, at den ryger helt ud af proportion, forklarer trivselskonsulent Suzanne Hird.

OM EKSPERTEN

Suzanne Hird er forfatter, transformerende leder og trivselskonsulent. Hun giver sine kunder redskaber til at øge livskvaliteten og samspillet uden stress.

 

DERFOR SLADRER KOLLEGER OM HINANDEN

  •  For at have noget at holde sammen om. Undgå at føle sig alene.
  • For at hjælpe/støtte andre, som er pressede eller i konflikt.
  • For at forstå de uskrevne regler på arbejdspladsen. Hvad er rigtigt og forkert her?
  • For at holde hinanden på plads i hierarkiet.
  • På grund af usikkerhed/forsmåelse.
  • På grund af jalousi/misundelse.
  • For at blive forfremmet.
  • For at få sympati/medhold i en konflikt.
  • For at blive set, respekteret og forstået.

 

Det handler med andre ord næsten altid om den sladrende selv. De færreste gør det faktisk for at få ram på nogen.

 

Kilde: Suzanne Hird

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke