Kan trafikstøj øge risikoen for kræft?

Kan trafikstøj øge risikoen for kræft?

Trafikstøj virker stressende og søvnforstyrrende, og det er tidligere vist, at mennesker, der bor i meget trafikstøj, har højere risiko for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.

Læs mere: Trafikstøj kan øge risikoen for brystkræft

Trafikstøj stresser

Nu har seniorforsker Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse modtaget ti mio. kr. fra The European Research Council til forskning i, hvordan trafikstøj påvirker menneskers kræftrisiko og overlevelsen efter en kræftdiagnose.

"Vi ved, at trafikstøj stresser os i hverdagen. Blandt andet kan man måle højere niveauer af stresshormonet cortisol og højere puls hos mennesker, der er udsat for trafikstøj. Det er også vist, at mennesker, der udsættes for støj, ikke i samme grad kommer ned i den del af søvnen, hvor vi restituerer. Begge dele er noget, der påvirker vores immunforsvar og dermed potentielt også vores risiko for kræft og andre sygdomme," siger Mette Sørensen.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere: Stearinlys og stegeos truer din sundhed



Få de seneste artikler direkte i din indbakke