Kejsersnit - På moders ønske

Nogle kvinder skal have kejsersnit, fordi der er fare for hende eller barnet, hvis hun føder normalt. Men i de senere år har der været en stigning i antallet af sunde og raske kvinder, der ønsker kejsersnit, selv om der ikke er lægelige grunde til at foretage indgrebet

Flere kvinder ønsker kejsersnit

Kejsersnit var tidligere lægens beslutning

For ikke så mange år siden stod lægernes beslutning om, at et barn skulle komme til verden ved kejsersnit sådan set ikke til diskussion. Det blev foretaget på ’medicinsk indikation’, som det hedder, hvis fødselslægen afgør, at en normal, vaginal fødsel ville skade mor og barn, eller ligefrem udgøre en fare for deres liv.

”I vores del af verden er vi så heldige at kunne udføre kejsersnit på de kvinder, hvor det er nødvendigt. Her redder vi liv,” siger Anne-Mette Schroll, udviklingskonsulent i Jordemoderforeningen, jordemoder, cand.scient.san og ph.d.

Hun minder om, at sundhedsorganisationen WHO vurderer, at det er for lidt, hvis der bliver foretaget under ti procent kejsersnit i et land.

”Det er et væsentligt udgangspunkt for at fastholde, at der er nogle kvinder, der nødvendigvis skal have kejsersnit,” siger hun.

Læs mere: Flere er angste for at føde

Flere kvinder ønsker planlagt kejsersnit

Men i de senere år har der været stigende fokus på, at flere sunde og raske kvinder har ønsket kejsersnit, fordi de af forskellige grunde ikke ønsker at føde vaginalt.

Det kan for eksempel skyldes angst for fødslen eller en tidligere vanskelig og smertefuld fødsel. Den gravide, der ønsker kejsersnit, kommer til en grundig samtale med jordemoder og fødselslæge, der prøver at afdække årsagerne, men som udgangspunkt vil man ikke anbefale kejsersnit. Men nogle kvinder insisterer og får kejsersnit på ’moders ønske’, som det hedder i journalen.

Ny viden om konsekvenser ved kejsersnit

”Det er meget vigtigt, at alle kvinderne bliver grundigt informeret, og at det sker med respekt for den enkelte kvinde,” siger Anne-Mette Schroll.

”Hidtil har det handlet om de umiddelbare ulemper ved kejsersnit – smerter, infektioner, besvær med den nyfødtes vejrtrækning og mindre sandsynlighed for at amme, men nu er vi begyndt at finde ud af, at der også kan være langtidsmæssige konsekvenser, og det er ny, væsentlig viden.”

Læs mere: Kejsersnit øger risiko for astma

Et kejsersnit på medicinsk indikation og et kejsersnit på moders ønske er to forskellige rådgivnings-situationer, men de potentielle risici ved kejsersnit er de samme, uanset årsagen. Så hvordan kan jordmødre og læger håndtere raske kvinders ønske om kejsersnit på en måde, der ikke skræmmer dem og giver dem skyldfølelse?

respekter kvinden

”Det er supersvært,” siger Anne-Mette Schroll, der selv har fået tre raske børn ved kejsersnit. To akutte og et planlagt på medicinsk indikation:
”Årsagen er det vigtigste. Man må foretage en vurdering i hvert enkelt tilfælde, og min holdning er, at der kan være mange årsager uden klar klinisk indikation, og at det er vigtigt at tale situationen grundigt igennem med den enkelte kvinde. Hvad er den dybere årsag til, at hun ønsker kejsersnit? Har kvinden haft traumatiske oplevelser, som hun ikke har lyst til at tale om? Der er ofte noget bagvedliggende, og man må respektere den enkelte kvindes bevæggrund,” siger Anne-Mette Schroll.

Læs mere: Stop nu de negative forældrehistorier

Beskeden risiko

”Nogle kvinder har så stærk en angst, at de ikke tør få børn uden kejsersnit, andre har haft komplikationer ved tidligere fødsler, så de ikke tør gå gennem endnu en fødsel. Men kvinden skal vide, hvilke potentielle risici der er for hende og barnet ved at vælge kejsersnit, og hun skal ikke ende med at have dårlig samvittighed over det valg, hun har truffet.”

”Det er også vigtigt at huske, at den reelle risiko stadig er relativ lille, og det er forholdsvis få børn, der kan gå hen og blive syge. Den del må man have med i sine overvejelser. Vi står aldrig med den endelige vished,” siger Anne-Mette Schroll.

Vi gør meget ud af at informere kvinderne

Det er en kendt sag, at der kan være følgevirkninger efter kejsersnit, som infektioner, smerter, åndedrætsbesvær hos barnet og problemer med senere graviditeter. Og nu har en stor undersøgelse vist, at børn født ved kejsersnit har højere risiko end vaginalt fødte børn for senere at udvikle en række kroniske sygdomme, især astma.

”Det er en udfordring at rådgive kvinderne. Der er flere niveauer, og ved lægelig indikation på kejsersnit vil jeg sjældent komme ind på de problemer,” siger fødsels- og overlæge Tine Dalsgaard Clausen, Nordsjællands Hospital, Hillerød.

”Man skal jo huske, at det drejer sig om få procent af børnene, der senere udvikler disse sygdomme. Der er tale om en beskeden forøget risiko, og man kan ikke forklare alt med et kejsersnit.”

En hårfin balance

Rådgivningen må nødvendigvis ændre sig, når en sund og rask kvinde insisterer på at få kejsersnit.

”Det kan være svært for enhver fødselslæge at rådgive de kvinder. De er ofte meget følelsespåvirkede, for eksempel af dårlige oplevelser i et tidligere fødselsforløb, og derfor ikke så modtagelige for saglige argumenter. Mange gange er udgangspunktet, at de bare vil have kejsersnit, og selv om de måske i princippet godt kan føde, vil det jo opleves som dybt traumatisk, hvis vi presser det igennem mod deres vilje. Så det er ikke en mulig løsning,” siger Tine Dalsgaard Clausen, der tilføjer, at det kun er cirka 20 procent af disse kvinder, der ændrer holdning og vil føde naturligt efter samtaler med to læger.

”Vi gør meget ud af at informere kvinderne om de mulige konsekvenser af deres valg, men sker der noget med barnet, kan de få en stor skyldfølelse, så det er en hårfin balance,” siger Tine Dalsgaard Clausen.
”Vi har lige haft en kvinde, hvis barn måtte indlægges på neonatalafsnittet på grund af besvær med at trække vejret, og som først kom hjem 14 dage efter. Og færre mødre ammer efter kejsersnit, måske fordi de får stærk smertestillende medicin og ikke kan mærke, at barnet sutter skævt, eller fordi de ikke får frigivet de normale hormoner.”

Sammenhæng med diabetes?

Tine Dalsgaard Clausen interesserer sig især for, om der kunne være en sammenhæng mellem kejsersnit og børnediabetes og er ved at forske i problemstillingen. Hun forklarer:

”Lige som astma er type 1 diabetes i voldsom stigning i det meste af verden, og samtidig er frekvensen af kejsersnit steget. Tidligere studier har undersøgt, om der er en sammenhæng, og en stor analyse fra 2008 viser, at børn under 15, der er født ved kejsersnit, har 20 pct. øget risiko for type 1 diabetes. Men senere studier fra Norge, Sverige og Danmark finder ikke denne sammenhæng.”

Det spørgsmål søger Tine Dalsgaard Clausen og hendes forskerkolleger at afklare nærmere, og i undersøgelsen skelner de mellem planlagte kejsersnit, og kejsersnit der foretages, efter at fødslen er i gang. Det er der en god grund til:

”Ved akut kejsersnit er vandet ofte gået, og jordemoderen har mærket på barnets hoved gennem skeden, så barnet har fået moderens bakterier, mens et barn født ved kejsersnit i højere grad får hospitalets bakterier. Meget tyder på, at det er sundest for barnet at ’arve’ sin mors bakterier, så vi vil finde ud af, om der er en forskel,” siger hun.
Derudover undersøger Tine Dalsgaard Clausen og hendes forskerkolleger, om kejsersnit påvirker debuttidspunktet for diabetes.

Fakta om kejsersnit

  • I 2012 fik 21.2 procent af alle fødende kejsersnit.
  • Det er usikkert, præcis hvor mange kejsersnit, der foregår på ’moders ønske’. Sundhedsstyrelsen anslår forsigtigt, at det er 3,6 procent, men det reelle tal er formentlig større.
  • Der er store forskelle mellem de forskellige fødesteder. For eksempel får ni procent af kvinderne i Horsens kejsersnit, mens tallet i Hvidovre er 15 procent.
  • I USA sker 32,7 procent af fødslerne ved kejsersnit, og Brasilien er oppe på 80 procent.

Følgevirkninger af kejsersnit

Barn: 

  • Barnet kan have åndedrætsbesvær, flere bliver indlagt på neonatal afd.
  • Barnet har øget risiko for autoimmune sygdomme og immundefekter.

Mor:

    • Infektioner
    • Problemer med amning
    • Arvæv i sårene, der kan være smertefulde
    • Livmoderen kan briste ved senere graviditet
    • Øget risiko for graviditet uden for livmoderen
    • Moderkagen kan vokse ind i livmodervæggen ved senere graviditet
    • Lavere fertilitet
    • Foranliggende moderkage ved senere graviditeter

 

Men husk: det er stadig procentvis en lille del af mødre og børn der får komplikationer.

 

Kilder: ”Caesarian Section and Chronic Immune Disorders”(Kejsersnit og Kroniske Immunologiske Lidelser), publiceret i det videnskabelige tidsskrift Pediatrics. Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut, Ugeskrift for Læger



Få de seneste artikler direkte i din indbakke