Kend dine pletter på huden! GUIDE til de mest almindelige skønhedspletter

På godt og ondt kommer huden nu for alvor frem i lyset. Her får du forklaringen på nogle af de knopper og mærker, du vil kunne opdage i de varme, lyse måneder.

Kend dine pletter på huden!

1. Knoppet hud Mange små hårde knopper, der ligner gåsehud og som regel dukker op på overarme, balder og/eller lår, kaldes Keratosis Pilaris og er et ret almindeligt fænomen. I praksis sker der det, at overhudens celler klistrer fast til hudens bittesmå hår og efterhånden danner små hårde spidser, der minder om et rivejern. Et højt niveau af det mandlige kønshormon testosteron kan være den bagvedliggende årsag.

 

2. Røde knopper
Der ligner bloddråber og ikke kan trykkes ud, kaldes også Cherry-angiomer. En ret almindelig og godartet aldersforandring, der skyldes, at hudens fineste yderste blodkar vikler sig sammen som et lille garnnøgle eller har svært ved at lukke sig. Nogle ældre har mange af disse små røde knopper. Gravide kan også få nogle stykker som følge af hormonpåvirkning.

En variation af samme fænomen er de såkaldte Nævus araneus, der skyldes en godartet skade på et lille blodkar i huden. Det røde mærke ligner en lille blæksprutte eller edderkop under huden, fordi trykventilen i et lille blodkar er ude af drift. Blodet løber i  for højt tryk ud i de hårfine blodkar under huden, som udvider sig, og derved kan ses. Både Cherry-angiomer og Nævus araneus kan nemt fjernes hos hudlægen med laser.

 

3. Forstadier til hudkræft Langt fra alle skader på huden udvikler sig til kræft og de, der gør, kan nemt være både 10 og 20 år undervejs. Forstadier til hudkræft er typisk røde og skællende pletter, som er op til størrelsen på en mønt. Hudcellerne opfører sig unormalt, men så længe det alene foregår i yderhuden, betyder det ikke så meget. Forstadier til hudkræft kan fjernes med skalpel eller frysning. Men det giver altid ar.
Mest skånsom og kosmetisk pænest er fotodynamisk terapi, hvor man smører en creme på, som får de grådige kræftceller til at foræde sig og blive ekstremt følsomme for lys. Derpå får man en lysbehandling, som kun kræftcellerne dør af, mens de sunde celler er upåvirkede. Immunsystemet sender de døde kræftceller op til hudoverfladen, hvor de danner sårskorper og falder af efter seks dage. Behandlingen bliver også brugt til skønhedspleje, da en bivirkning er, at huden kommer til at se yngre ud.

 

4. Lukkede hudorme Eller ”lukkede komedoner”, som de hedder på lægesprog, er små  hudfarvede og/eller røde knopper. De opstår,  hvor overhudscellerne tilstopper én af de mikroskopiske talgkirtler, som døgnet rundt sørger for at holde din hud smurt, smidig og ren. Når talgen ikke længere flyder udad, får bakterierne lettere ved at trænge ind i talgkirtlen. Bakterierne spiser talg og udskiller fedtsyrer, der irriterer huden, så den bliver rød. Når der går betændelse i en hudorm, kan den udvikle sig til en bums, der igen kan briste indad under huden og blive til en byld.

 

5. Åbne hudorme Ligner sorte tush-prikker. Farven  skyldes snavs udefra blandet med hudens eget farvepigment. Typisk opstår en åben hudorm, hvis talgkirtlen har været tilstoppet af en infektion. Det mikroskopiske afløb er blevet udvidet og talgkirtlen står pivåben i sin fulde bredde. Åbne hudorme udvikler sig sjældent til bumser, men de er svære at slippe af med. Trykker man den mørke prop ud, dannes der bare en ny. Hudlægen kan gøre åbningen ind til talgkirtlen mindre igen ved hjælp af laser. Man kan også glatte meget grovporet hud med laserbehandling eller dybere peeling.

 

6. Milier Disse må kuglerunde hvide knopper kaldes også hvide hudorme, selvom de ikke har noget med hudorme at gøre. De kan ikke trykkes ud, men vippes ud med en nål. Milier bliver også lidt misvisende kaldt talgknopper og er især udbredt blandt spædbørn. De små hvide prikker på huden opstår, fordi overhuden ikke vokser helt jævnt og bliver snoet rundt om sig selv som en snebold, der sidder rigtig godt fast lige under overhuden. Milier kan også fjernes med laser.

 

7. Modermærker/skønhedspletter Hormonforandringerne i puberteten øger hos mange antallet af  skønhedspletter/modersmærker. Nogle mærker bliver større, og væksten fortsætter indtil du er omkring 30 år, hvor nogle skønhedspletter lige så stille begynder at forsvinde. De fleste mennesker har mellem 50 og 100 skønhedspletter, så det giver ikke mening at gå helt i panik, hver gang en ny dukker op. Men hvis du er bekymret, skal du altid gå til lægen. Hellere end gang for meget end en gang for lidt.

 

8. Godartede solskader Selv moderat soldyrkning kan være så hårdt for huden, at den efter nogle år danner brune plamager for at forsvare sig. Disse solskader er som regel ufarlige og kan udbedres med laser.

 

9. Vorter Det gode ved vorter er, at når du først har døjet med én slags, har dit immunforsvar gjort dig immun over for dén type. Der findes imidlertid over 200 forskellige slags smitsomme vortevira. De smitter ved berøring af hudoverfladen og invaderer overhudens celler og fabrikerer deres eget DNA lige under dit yderste hudlag. Der kan gå lang tid, før immunsystemet opdager, hvad der foregår og udrydder den indtrængende virus, men efter et år er 50 pct. af alle vorter forsvundet af sig selv. Efter to år er 80 pct. væk. Lægen kan evt. skære vorter væk eller koge dem med laser, hvis de sidder meget uheldigt.

 

OM EKSPERTENundefined

Denne artikel er skrevet med hjælp fra professor dr. med og speciallæge i hudsygdomme Peter Bjerring, cheflæge ved Privathospitalet Mølholm, forfatter til over 200 videnskabelige artikler og 400 foredrag om hudog hudsygdomme. Peter Bjerring har været præsident forEuropean Society for Lasers in Aesthetic Surgery og er Fellow i American Society for Lasers in Medicine and Surgery samt i American Academy of Dermatology.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke