Klassens kloge dreng

Det var en lettelse for både 12-årige Asbjørn og hans forældre, da de fandt årsagen til hans problemer i skolen. Drengen er begavet med en højere intelligens end de fleste

Klassens kloge dreng

Helt siden skolestarten har Asbjørn følt sig anderledes end de andre i klassen. Han har altid haft let ved at lære nyt og kedede sig ofte i timerne. Men det værste var, at han ikke trives med de andre elever. Han savnede kammerater, der var som ham.

"De andre legede og havde interesser, jeg ikke kunne være med i. Så jeg gik mest for mig selv," husker 12-årige Asbjørn tilbage på sine første skoleår. Han havde det let med det faglige, var den dygtigste elev i klassen og blev rost af lærerne. De lagde stor vægt på, at han klarede sig godt og var en nem elev, der aldrig var i konflikt med andre.

Men forældrene kunne se, at deres dreng ikke havde det godt.

"Asbjørn kunne læse og regne, inden han begyndte i skole. Derfor savnede han faglige udfordringer i timerne. I frikvarteret skilte han sig også ud fra de andre børn. Han satte sig hen i et hjørne eller krøb under et bord for at være alene. Han havde et ekstremt behov for ro og for at være sig selv," forklarer Asbjørns mor, Lene Bøcker.

Lærerne forklarede, at Asbjørns opførsel skyldtes, at han var følelsesmæssig og social umoden, og det blev besluttet, at han skulle gå børnehaveklassen om.

Det hjalp ikke på Asbjørns trivsel. 'Nissen' flyttede med i den nye klasse.

"Vi overvejede faktisk, om der kunne være tale om asperger. Men vi synes alligevel ikke, at symptomerne helt passede," husker Lene Bøcker.

SKOLEn FOR SÆRLIGT KLOGE BØRn

Mentiqa-skolerne er blandt de få skoler for elever med høj intelligens

 

Mentiqa-skolerne dækker over et koncept, hvor man har klare holdninger til og erfaringer med undervisning af højt begavede børn i Danmark.

 

Konceptet er udviklet ud fra en overbevisning om, at en skolegang med ligesindede gør det muligt for eleverne at udvikle egne sociale kompetencer.

 

Mentiqa har dermed trivsel som højeste målsætning og den nås bl.a. gennem accepten af børnenes særlige tankegang og adfærd.

 

Grundtanken er, at man behandler børn ligeværdigt ved at behandle dem forskelligt.

 

Der findes tre frie grundskoler for højtbegavede elever, som følger Mentiqa-konceptet. Skolerne ligger i Odense, Hadsten og Aalborg.

 

Følte sig udenfor

Problemerne fortsatte i både 1. og 2. klasse, hvor Asbjørn stadig havde fuldstændig styr på det faglige og var langt foran sine kammerater i alle fag. I 1. klasse gav lærerne ham en læseprøve for 4. klasse, hvor han klarede 80 procent af opgaven inden for tidsrammen.

Mens de andre i klassen læste letlæselige bøger, fordybede Asbjørn sig i striben af tykke Harry Potter-bøger. Han slugte den ene fagbog efter den anden i hans hunger efter viden og svar på livets store spørgsmål.

Men Asbjørns problem var, at han ikke havde nogle at dele sine interesser med og følte sig derfor udenfor.

"Asbjørn havde let ved at skabe kontakter med andre børn, men hvis de ikke kørte med på hans tankegang og deltog i hans fantasilege," fortsatte han alene. Han blev ikke mobbet, men han fravalgte selv fællesskabet. Han var heller ikke god til lege, hvor der var mange regler. Han har f.eks. aldrig kunnet lide at spille fodbold. Han gik utroligt meget op i reglerne, og at de blev overholdt, så i stedet for bare at deltage i legen blev han en slags politibetjent. Det var ikke sjovt for de andre børn, og Asbjørn gad heller ikke være med," forklarer Lene Bøcker.

Læs mere: Mange børn udvikler stress

Typiske træk for højtbegavede

I dag ved forældrene, at Asbjørns reaktionsmønster er karakteristisk for højt begavede børn.

"Asbjørn kan lide det teoretiske i tingene. Han laver teori ud af alt, sætter ting i system og har behov for skabe orden i sagerne. Sådan har han altid haft det. Før brugte han så meget energi på at tænke og være opmærksom på alt og alle, at han blev følsom over for påvirkninger. Han havde derfor en 'social kvote'. En grænse for hvor længe han kunne holde ud at være sammen med andre. Asbjørn har altid været meget glad for at være alene, men han er heldigvis blevet mere social," forklarer Lene Bøcker.

Undervejs i skolen bad Asbjørns forældre lærerne om at give Asbjørn ekstra faglige udfordringer. De luftede også ofte deres bekymring for drengens sociale mistrivsel. Men lærere kunne ikke se, at Asbjørn havde problemer. De så blot en dygtig dreng, der ikke skabte problemer i klassen. Drengens besvær med at falde socialt til i klassen skulle nok rette sig med tiden, mente lærerne.

Kloge børn er tabu

En dag faldt Lene Bøcker over en artikel om kloge børn, og der fødtes tanken. Kunne Asbjørns problemer skyldes, at han var et højt begavet barn?

"Det er lidt tabu at skulle sige, at ens barn er klogt. Der er ikke så legalt som at sige, at ens barn er god til f.eks. sport. Vi var også bange for, at lærerne skulle opfatte os som akademiske forældre, der pacede vores dreng. Lærerne var da heller ikke enige med os. 'Sådan oplever vi slet ikke Asbjørn!' Lærerne mente, at Asbjørn klarede sig fint, men at der stadig skulle arbejdes med det sociale. Men vi havde selv en ide om, at hvis han blev stimuleret fagligt, ville han også fungere bedre socialt," forklarer Lene Bøcker.Forældrene besluttede at lade Asbjørn starte i 3. klasse på en privat realskole, der havde ry for at have et højt fagligt niveau. Samtidig blev den nu 10-årige dreng testet hos børnepsykolog Ole Kyed, der er landets førende ekspert i højt intelligente børn. Han fandt, at Asbjørn var 2-3 år fagligt foran sine jævnaldrende, god til at løse komplekse opgaver, reflektere og sætte ting i perspektiv. Asbjørn havde brug for særlige hensyn i forhold til sin begavelse.

Læs mere: Børn i bevægelse lærer bedre

Fællesskab i 'kloge-skole'

Efter et år på realskolen begyndte Asbjørn i august 2007 på en nyåbnet skole i Hadsten. En af de tre Mentiqa-skoler for særligt intelligente børn. Her er han faldet til og oplever for første gang et fællesskab med de andre i klassen.

"De tænker ligesom mig, og vi har det sjovt sammen. Nu skal jeg også tænke mig om i timerne, og det er okay. Vi har f.eks. filosofi, fysik og kemi. Det kan jeg godt li'. Jeg har det godt med at blive udfordret," forklarer Asbjørn.

Han er dog ikke i tvivl om, hvad det bedste ved skoleskiftet er.

"Det er, at jeg har så mange kammerater, og at jeg kan få lov til at være mig selv. I min nye klasse er der ingen, der holdes udenfor!"

Større selvforståelse

Asbjørns forældre kan også mærke et stort fremskridt med Asbjørns sociale færdigheder. Han er blevet bedre til at være sammen med 'normale' børn. Han har fået en større selvforståelse, ikke mindst fordi han nu oplever, at han ikke er alene om at være anderledes. I dag forstår han bedre, at han i nogle situationer er nødt til at tilpasse sig flertallet og acceptere, at tingene ikke altid går efter hans hoved.

"Jeg tror, det skyldes, at han får 'nørdet af' sammen med sine klassekammerater. Det sker, at han stadig trækker sig, men han er blevet meget bedre til at være sammen med andre børn. Vi har en dreng, der trives, og det er dejligt," siger Lene Bøcker.

 

KLOGE BØRN SÆTTES I BÅs

Højt begavede børn kan have karaktertræk, der kan minde om forskellige former for adfærdsforstyrrelser.

 

Mange højtbegavede børn mistrives og risikerer at blive fejlbedømt som adfærdsforstyrret. Problemerne opstår ofte i de første skoleår, hvor børnene føler sig anderledes og kan have sociale og følelsesmæssige problemer i omgangen med andre børn.

 

Nogle intelligente børn kan minde om børn med lettere autistiske træk og børn med Aspergers syndrom. De kan være meget intense og vedholdende i emner, som interesserer dem og have tilbøjelighed til perfektionisme. De kan være meget modtagelige og følsomme, have lettere grad af kontaktvanskeligheder, og de søger ofte voksne frem for jævnaldrende.

 

"Hvis de er hyperaktive, forbindes de ofte med diagnoser som ADHD eller ADD, bedre kendt som damp. Derfor kan de komme ind i en ond cirkel, hvor fokus rettes mere mod deres vanskeligheder end mod deres styrkesider," siger børnepsykolog Ole Kyed, der er ekspert i børn med særlige forudsætninger.

 

Karaktertræk hos højtbegavede:

  1. Velbegavede børn har ofte lært at tale og læse i en tidlig alder, og de er også tit stærke på det logisk-matematiske område. De husker godt og er kritiske, nysgerrige og målbevidste. De tænker meget over livets store spørgsmål, søger en mening med tingene og lader sig ikke spise af med nemme svar. De har en udpræget evne til at fordybe sig og reflektere over tingene. En evne, de deler med især aspergere.
  2. En del intelligente børn bliver afvist af kammeraterne, og det smitter af på deres selvværd og selvtillid. De kan også selv virke afvisende og miste tålmodigheden med andre. De funderer meget over tingene og kører ofte ud af en tangent, andre børn ikke kan følge. Højtbegavede børn søger ofte kontakten med voksne og kan virke lidt enspænderagtige, selv om de som alle andre også har behov for at være sammen med jævnbyrdige og opleve at have venner.
  3. Intelligente børn kan have et højt aktivitetsniveau og være mere rastløse. De skal videre med nye ting og nye udfordringer. De kan i deres iver virke utålmodige og have svært ved at følge andres synspunkter. Afhængig af alder og modenhed kan de let blive irriteret på dem, der ikke følger deres tankegang. Det er træk, de deler med børn med f.eks. ADHD. Men i modsætning til børn med ADHD kan kloge børn koncentrere sig og gå i dybden i timevis, hvis de får en opgave, som giver mening og engagerer dem.
  4. Både børn med ADHD og kloge børn kan have det svært med regler, om end de har glæde af struktur og forudsigelighed. Men mens dampbørn har svært ved at forstå at følge reglerne, har de kloge børn svært ved at acceptere dem. De stiller spørgsmål til reglerne: Hvorfor gør vi det på den måde? De finder alternative veje og er åbne for nye idéer og erfaringer. Det kan blive misforstået, så børnene i stedet opfattes som nogle, der har svært ved at tilpasse sig.

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke