Klimaændringer bliver en plage for allergikere

Højere temperaturer kan få pollentallet til at stige, spår biologerne. Flere danskere får allergi, og allergikerne får flere symptomer, mere astma og flere krydsreaktioner

Klimaændringer bliver en plage for allergikere

Det er sikkert og vist, at den globale opvarmning er på vej, og at det får konsekvenser for alt levende på jorden. Isbjørnenes desperate kamp for at overleve er et godt billede på den udfordring, verden står over for. Men der er også mere nære problemer, vi bliver nødt til at forholde os til.

"Vi står over for et potentielt meget stort sundhedsproblem på allergiområdet, når temperaturen stiger på vores breddegrader. Og det har fået bekymrende lidt opmærksomhed," siger Janne Sommer, som er pollenbiolog og leder af Dagens Pollental i Astma-Allergi Danmark.

Det varmere klima inviterer nemlig nye planter indenfor, som laver pollen, der giver voldsom allergi. Oven i hatten kommer vores eksisterende pollenproducenter til at lave endnu flere pollen. Og så får vi som ekstra bonus et mere fugtigt klima, som vil medføre opblomstring af skimmel og flere husstøvmider.

Læs mere: Høfeberen er over os 

Problemet er her er allerede

En af de sundhedsskadelige planter, som de senere år så småt har slået rødder i Danmark, er bynke-ambrosien. Den producerer småbitte pollen, som er meget allergene, og det giver allerede nu enorme problemer med høfeber og astma i øst- og Centraleuropa. Desuden giver saften fra bynke-ambrosie nældefeber.

Læger fra Allergicentret i Odense priktestede en gruppe danske allergipatienter for bynke-ambrosie og fandt positive reaktioner hos næsten 20 procent.

"Nu er studiet i Odense jo ikke et billede på, hvordan det generelt ser ud i befolkningen, for her er tale om patienter, der i forvejen har allergi og derfor er særligt udsatte. Men hver fjerde voksne dansker har altså pollenallergi. Så resultatet fortæller noget om, hvad vi kan forvente at se, og det er flere allergikere, nye allergier, længere pollensæson og voldsommere symptomer. Husk på, at bynke-ambrosie er en ny indvandrer i Danmark og derfor ikke findes så mange steder endnu. Patienterne fra undersøgelsen har formentlig været ude at rejse og stødt på planten dér," forklarer pollenbiolog Janne Sommer.

Læs mere: Mad der klør skyldes ofte pollen

Ny lovgivning om bynke-ambrosie

Gennem tre vintre har Plantedirektoratet undersøgt vildtfugle-foderblandinger for frø fra bynke-ambrosie. Testen i 2009 viste et fald i forhold til de foregående år, men ca. halvdelen af fuglefoderet i Danmark indeholder stadig frø fra bynke-ambrosie, trods forsøg det seneste år på at få producenterne til at undlade import.

I efteråret 2010 vedtog EU-kommissionen et tillæg til direktiv 2002/32/EC om, at foder med indhold af uformalet korn og frø maksimalt må indeholde 50mg frø af bynke-ambrosie per kg foderblanding. Direktivet trådte i kraft 1/1 2012.

Riv den op og brænd den

Mange af de bynke-ambrosiepollen vi ser i Danmark kommer sandsynligvis hertil med vinden fra øst- og Centraleuropa. Afhængig af vejr- og vindforhold kommer de helt fra Ungarn, Rumænien, Serbien eller Kroatien, hvor det er sæson for bynke-ambrosie i august og september.

Finder du bynke-ambrosie i din have, så tag handsker på og riv den op og brænd den – eller kom den i en lukket pose og aflevér den på forbrændingen. Du skal ikke smide den på kompostbunken, da det let kan sprede frøene. Husk at bruge handsker, for saft fra planten kan give allergiske reaktioner.

Læs mere: Allergikere får dårlige karakterer i skolen

Tre særligt aggressive planter

Vi kommer til at se mange nye dyr og planter de næste årtier, men særligt tre af planterne er i pollenbiologernes søgelys, og det drejer sig om bynke-ambrosie, platan og springknap. På engelsk hedder springknappen Wall Pellitory, som er et mere dækkende navn, fordi den foretrækker at vokse på murværk.

Bynke-ambrosie producerer mange små pollen, som er stærkt allergene. I Frankrigs Rhone-Alpes region mistænker man planten for at være årsag til, at forbruget af allergimedicin er steget til det tredobbelte i pollensæsonen.

Platan tåler en hel del bilos og er derfor et mere og mere populært vejtræ. Det pryder allerede 10 procent af de Københavnske veje. Endnu er der ikke så mange danskere, der har allergi over for pollen fra platantræet, men en undersøgelse fra Sydfrankrig viser, at 15 procent af de ambulante allergipatienter i Montpellier reagerer på platan. Det tyder på, at allergi overfor platanpollen også kan blive et stort problem i Danmark, hvis vi fortsætter med at plante mange plataner langs veje og parker.

I USA og Europa giver platanpollen store problemer med allergi, men endnu knap så meget i Nordeuropa.

Springknap laver meget allergene pollen. Den gror endnu ikke vildt i Danmark, men med et mildere klima frygter biologerne, at vi også får den at se i det danske sommerlandskab.

"Vi følger tæt med i udviklingen blandt andet gennem vores målinger af 23 allergifremkaldende pollentyper – også kendt som Dagens Pollental. Det er umuligt at sige noget præcist om, hvor slemt det bliver, men vi har en begrundet frygt for, at pollen fra de nye planter bliver en trussel for danskernes sundhed, som vi ikke kan tillade os at ignorere," slår Janne Sommer fast.

Læs mere: Få bugt med hæslige høfeber

SÅDAN PÅVIRKER FREMTIDENS KLIMA DIN ASTMA OG ALLERGi

Dårlige nyheder

  • Pollensæsonen kan blive helt op til to måneder længere. Har du pollenallergi, risikerer du altså en længere periode med symptomer.
  • Nye stærkt allergifremkaldende planter rykker ind i Danmark. Det betyder formentlig, at flere danskere bliver plaget af allergi. Vi har set en tilsvarende udvikling i landene syd for Danmark.
  • Den totale pollenmængde stiger. Pollenallergikere risikerer flere og værre symptomer.
  • Vi får flere dage med meget høje pollental.
  • Stigende temperatur og CO2 kan medføre, at pollen fra de gammelkendte pollensyndere bliver mere allergifremkaldende.
  • Flere astmaanfald og indlæggelser pga. astma og KOL, fordi vi får mere ozon i luften.
  • Den lune og milde vinter vil give os flere husstøvmider og problemer med skimmelsvampe.

 

Gode nyheder

  • Sæsonen for græspollen kan blive kortere, fordi den mindre regn og mere sol om sommeren får græsplanterne til at visne.
  • Færre voldsomme anfald hos personer med astma- og KOL om vinteren pga. færre meget kolde dage.


Få de seneste artikler direkte i din indbakke