Knib dig til bedre sex

Stramme og veltrænede bækkenbundsmuskler øger glæden ved sex, og når du først er fortrolig med knibeøvelserne, er det ikke så vanskeligt at holde dig i topform.

Knib dig til bedre sex

Få her tre gode råd til at komme i gang med træningen:

1. Knib rigtigt

- det er vigtigt, at det er de rigtige muskler, du træner, og det kan være lidt svært at mærke, om man gør det rigtigt. Det kan bedst beskrives som følelsen af, at du skal holde på en prut, men du må ikke spænde i mavemusklerne, lårene eller dine balder. Prøv dig lidt frem og find den stilling, hvor du mærker knibet bedst.

Læs også: Mand - Træn din bækkenbund og styrk din manddom

2. Start i det små

- med korte knib af fem sekunders varighed, hvor du koncentrerer dig om at gøre det rigtigt.

3. Få styr på vejtrækningen

- når du har fornemmelsen af det rigtige knib, kan du begynde at få vejrtrækningen med. Du skal kunne trække vejret, mens du kniber, så du kan holde knibet længere uden at spænde mere i mavemusklerne end i bækkenbunden.

Du kan få inspiration til øvelser og holde træningen ved lige med app’en: Knibeøvelser – træn din bækkenbund, som du kan hente i AppStore.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke