Kræft er livets skole

29-årige Joy Nitav har to gange overlevet den alvorlige kræftsygdom Akut Myeloid Leukæmi. Sygdommen har kostet hende år af ungdommen, men har også fået hende til at vælge, hvad hun vil bruge sit liv på. I dag ville hun ikke være erfaringerne fra kræftsygdommen foruden

Kræft er livets skole

Når Joy Nitav fra Hillerød står i eftermiddagssolen i Parken ved Fredensborg Slot, ligner hun en helt almindelig kvinde på 29 år. Den lave sol spiller i hårets dybe rødlige farver, øjnene er fulde af liv og vilje, og stemmen er lys og munter. En pige med livet foran sig.

Men skruer vi tiden fem år tilbage til den tidlige sommer 2003, er billedet af Joy mindre lyst. hun sidder i en seng i et stort rum på Rigshospitalet. Der stikker iltslanger ud af væggen bag hendes hoved, et tyndt forhæng adskiller hende fra sengen ved siden af, og lugten er gennemtrængende hospitalssteril. Fra dropstativet ved siden af sengen løber cellegift langsomt ind i hendes krop. Hun har intet hår på hovedet, er vinterbleg trods sommervejret, og hun vejer kun lige over 40 kilo. Joy har fået tilbagefald af sin alvorlige blodkræftsygdom, Akut Myelodi Leukæmi, og er igen kommet i en skrap kemokur.

Læs mere: Kroppens eget immunforsvar kan bekæmpe kræft

En kamp at spise

Foran hende står et stykke franskbrød med ost. Der har det stået i en halv time, og hun er fortsat kun kommet halvvejs gennem maden. Kemoterapien giver så voldsom kvalme, at bare tanken om mad får alt til at vende sig i maven på hende. Når hun tager en bid af franskbrødet, føles det som en svamp, der udvider sig i hendes mund. Det er en mad, der for os andre er en lækkerbisken, men for Joy var det symbolet på den kamp, hun skulle kæmpe. En kamp for livet.

AKUT MYELOID LEUKÆMI

Akut Myeloid Leukæmi er en relativt sjælden kræftsygdom, som rammer cirka 225 danskere om året. Det er en alvorlig sygdom, men behandlingsmuligheder og overlevelseschance afhænger meget af faktorer som alder, undergrupper af sygdommen og tidligere blodsygdomme. Samlet set er det kun mellem 10 og 13 procent af patienterne, som lever fem år efter diagnosen. Det tal dækker over, at yngre patienter har langt bedre overlevelseschance end ældre patienter.

Sygdommen og behandlingen var hård ved hende. Hendes blodtal blev banket så langt ned, at der ikke var hvide blodlegemer nok til at bekæmpe selv de mest banale sygdomme. En forkølelse ville sende Joy direkte tilbage i hospitalssengen, så hun levede i en steril, lukket verden, når hun en sjælden gang fik lov til at komme hjem."En bid af det franskbrød kunne tage fem minutter at få ned. Men den skulle ned. Jeg havde brug for helt visuelt at se, at jeg gjorde, hvad jeg kunne for at blive rask. Og mad er jo livsvigtigt, når man er så tynd og afkræftet. Så den ostemad skulle ned. Jeg vil ikke ligge på mit dødsleje og vide, at jeg ikke har gjort, hvad jeg selv kunne for at blive rask," fortæller Joy.

Samtidig var der rigtigt mange store spørgsmål at tænke over. Kemoterapien dræbte de æg, som kunne blive til hendes børn senere i livet, hun tabte alt håret på hovedet, og så var der det store spørgsmål, om hun overhovedet ville overleve sygdommen.

"Det sværeste var at forlige sig med tanken om ikke at være udødelig. Ikke at have nogen garanti for, at jeg bliver 87 år og får mand og børn og alle de andre ting, man går og planlægger. Jeg vidste ikke, om jeg stadig var her om et par måneder. Samtidig var det et meget stort tab, at jeg ikke kan få mine egne børn. Jeg har altid drømt om at få børn," fortæller Joy.

Læs mere: Stress giver ikke kræft

Lavede sin egen strategi

Udover kampen mod kræften sloges Joy Nitav med at affinde sig i rollen som patient.

"Man føler sig som en ligegyldig klump kød. Man har ingen identitet, når man ligger der i hospitalssengen. Man får overskredet alle blufærdighedsgrænser, når man skal tage tøjet af for at få skiftet forbinding eller skulle undersøges vaginalt eller analt," siger Joy, der lavede en strategi for at klare behandlingen og sygdommen bedst muligt. Hun tog et kursus i selv at skifte forbindinger og tage blodprøver. Hun tog også imod tilbuddet om styrketræning og forsøgte generelt at kæmpe mod ensomheden på hospitalet.

"Når jeg så veninderne komme i deres pæne tøj og smarte hår, følte jeg en stor ensomhed. Jeg ville give alt for bare fem minutter af deres liv, hvor jeg kunne drikke en kop kaffe på en café uden at frygte at blive syg. Det var drømmen om frihed. Derfor sørgede jeg for at suge alt ud af dem, når de var på besøg. De havde bare at fortælle alle detaljer om, hvad de havde lavet. Så kunne jeg leve lidt!"

Samtidig forsøgte hun at tænke lyse tanker, ved at opsøge de ting, som gør hende glad. Sjove film, friske farver, flotte tegninger fra børnene i den børnehave, hvor hun arbejdede, og god musik.

åbenhed og humor var også vigtige våben i kampen for at bevare håbet. Joy talte meget med familie og venner om sin sygdom, og på afdelingen på Rigshospitalet udviklede de en helt særlig barsk humor.

"Når en af patienterne døde, var der meget stille i fem minutter. Men så jokede vi med, at når der var en ny som talte med i dødsstatistikken, så var det mere sandsynligt, at der var plads til os andre i overlevelsesgruppen. Det var barskt men en måde at tackle situationen på."

Læs mere: Spis rigtigt og forebyg kræft

Har ryddet op i sit liv

I dag er Joy sygdomsfri på fjerde år. Men sygdommen trækker stadig spor i hendes liv på godt og ondt. Joy er en af de få kræftpatienter, som ikke har fået håret tilbage efter kemoterapien. Det flotte røde hår, som efterårssolen spiller i, er en paryk.

"Håret har betydet enormt meget for mig. Jeg har stået hver morgen og stirret i spejlet, om ikke der skulle være begyndt at komme bare en smule hår på hovedet. Det føltes falsk at gå med paryk. Jeg følte, at jeg udgav mig for at være en anden, end jeg er. Men en dag var der en veninde, der løfte op i trøjen og sagde: "Joy, jeg går med tøj, der skjuler mine deller. Er det også falskt?" Så faldt ti-øren. Nu har jeg fundet ud af, at det med håret er fuldstændig lige meget."

"Sygdommen har også ført til, at jeg har ryddet op i mit liv. Jeg har jo ligget på dødslejet, og det, jeg huskede på der, var altså ikke, om jeg havde en smart bil, de rigtige sko eller den rigtige uddannelse. Det, jeg huskede, var de mennesker jeg holder af og de glade og lykkelige oplevelser, jeg havde haft sammen med dem, fortæller Joy, der også har sorteret ud blandt venner og familie. Hvem kunne hun bruge til noget, når det hele brændte på, og hvem trak sig væk fra hende?"

"Det kan lyde koldt og kynisk. Men i den situation, jeg var i, bliver man hurtig til at finde ud af, hvem der står der hver dag, og hvem der ikke har tid til noget som helst."

Læs mere: Sund livsstil giver bedre kræftoverlevelse

Vil være til nytte

Joy har nu afsluttet sin pædagoguddannelse og er begyndt at læse pædagogisk sociologi på universitetet. Fremtidsplanerne indeholder mand, børn og et liv med kærlighed, hvor hun kan være til nytte for andre. Det er også derfor Joy medvirker på den DVD, som Kræftens Bekæmpelse har lavet til alle nye kræftpatienter. På DVD'en 'Jeg vil leve' fortæller otte danske kræftpatienter om deres kamp mod kræften.

"Jeg vil rigtigt gerne dele mine erfaringer med andre. For mig har kræften været livets skole. Jeg vil ikke sige, at jeg gerne vil være syg igen, men jeg ville ikke have været den oplevelse og de erfaringer foruden. Jeg har taget mit liv op til revision og har ryddet op i det. Det havde jeg ikke gjort, hvis ikke jeg havde været helt ude på kanten."

Jeg vil leve

I alt er der cirka 34.000 nye kræfttilfælde i Danmark om året. Lidt under halvdelen lever fortsat fem år efter diagnosen, som er det tidspunkt, hvor man normalt siger, at en kræftpatient har vundet over sin sygdom. 230.000 danskere lever med en kræftdiagnose. 15.000 dør af sygdommen hvert år. Det er 40 om dagen. Kræft er den sygdom, der kræver flest liv i Danmark.

 

'Jeg vil leve' er titlen på en DVD-film, som Kræftens Bekæmpelse har fået lavet. I filmen fortæller otte danske kræftoverlevere om deres sygdom og deres kamp mod kræften. 'Jeg vil leve' er et gratis tilbud til alle kræftpatienter. Patienterne får tilbudt filmen på det hospital, hvor de bliver behandlet, eller man kan bestille filmen gratis på www.cancer.dk/webshop - klik på 'Patienter og pårørende'.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke