Kræftpatienter finder sammen på sociale medier

"For mange brugere er det en lettelse at møde andre i samme situation. Folk som forstår, hvad man går igennem, og som kan være med til at bryde følelsen af ensomhed, der ofte er forbundet med en kræftsygdom,"

Kræftpatienter finder sammen på sociale medier

Rigtig mange danskere bruger i dag Facebook og andre sociale medier til at holde sig opdateret på venners og bekendtes gøren og laden.

Vi uddeler 'likes' og kommentarer og følger med i omgangskredsens op- og nedture.

Det gælder ikke mindst kræftpatienter, der i stigende grad bruger sociale medier til at dele oplevelser og erfaringer omkring deres sygdom.

Læs mere: Akutpatientens 10 bud

Cancerforum.dk

Der er omkring 4.000 profiler på Cancerforum.dk – Kræftens Bekæmpelses onlineforum for kræftpatienter og pårørende. Cirka 1.300 brugere benytter sig af Kræftens Bekæmpelses lukkede Facebook-sider.

"For mange brugere er det en lettelse at møde andre i samme situation. Folk som forstår, hvad man går igennem, og som kan være med til at bryde følelsen af ensomhed, der ofte er forbundet med en kræftsygdom," siger redaktør af Cancerforum.dk Tina Hessner Müller, og fortsætter:

"Brugerne er enormt gode til at hjælpe hinanden med råd og vejledning, og de deler gerne ud af deres erfaringer."

Læs mere: Gode råd om ernæring til kræftpatienter



Få de seneste artikler direkte i din indbakke