Krisen får fødselstal til at falde

Krisen får fødselstal til at falde

Dårlig økonomi får fertiliteten til at falde i 25 ud af 31 vestlige lande. Danmark er hårdt ramt. Fyresedler, usikkerhed og en presset økonomi betyder, at der bliver født færre børn i 25 ud af 31 vestlige lande. Det skriver Politiken.

Læs mere: Fik du en nedtur? Forældreskab er ikke altid rosenrødt

I Danmark føder kvinder 1,76 børn

Danmark er et af de 25 lande. Her faldt fertiliteten - antallet af børn, en kvinde får i løbet af sit liv - fra 1,89 til 1,76 i årene 2008-2011.

"Det er en klar trend. Efter krisen ramte, er fertiliteten faldet i Europa, USA og en række andre af verdens rigeste lande," siger seniorforsker Tomas Sobotka fra Vienna Institute of Demography.

"Jeg mener, forklaringen er, at den økonomiske krise, og den usikkerhed og frygt for arbejdsløshed, der følger med, får mange unge til at vente med at stifte familie," tilføjer han.

Også et land som Letland er hårdt ramt. Da den finansielle krise skyllede ind over den vestlige verden i efteråret 2008, gik landets økonomi i koma.

Kort efter holdt lettiske kvinder nærmest op med at føde børn, og fertiliteten styrtdykkede fra 1,44 i 2008 til 1,14 sidste år. Et enormt fald i demografiens verden, hvor ændringer ofte måles i mikroskopiske decimaler.

Læs mere: Ambitiøs forskning i barnløshed sætter manden i centrum

Fertiliteten falder i takt med økonomien

Tomas Sobotkas data taler også deres eget tydelige sprog. I 2008 havde 30 ud af de 31 lande, som han har undersøgt, stigende fertilitet. I 2011 er fertiliteten faldende i 25 lande, og kun i fem lande fødes der flere børn end året før, skriver Politiken.

Mest markant er faldet i blandt andet Spanien, Grækenland, Estland, Ungarn og Island. Lande, der alle har det til fælles, at de er blevet ramt hårdt af den økonomiske krise.

Ifølge professor på Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, kan der dog også være andre årsager til faldet i fertiliteten. I Danmark bunder faldet for eksempel i den politik, der bliver ført på Christiansborg, mener han.

Han peger blandt andet på den brugerbetaling, den tidligere VK-regering indførte på fertilitetsbehandling, ligesom loftet over børnepengene formentlig også spiller ind.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke