Kroniske smerter - når smerterne bliver ved

Når det gør ondt, ønsker vi kun at smerten skal gå over. Som barn plejede et hæfteplaster og et kys på kinden at hjælpe, hvis man kom galt afsted. Men for 850.000 danskere går smerten ikke over igen. De lider af kroniske smerter, smerter der har varet længere end seks måneder

Kroniske smerter kan ødelægge livskvaliteten

Smerter kan drive en til vanvid! Alligevel er det nok de færreste, der helt vil undvære evnen til at mærke smerte, for smertens vigtigste funktion er at holde os i live og beskytte os.

Læs også: Når kroppen overfortolker smerter

Smerte er et faresignal

Akut smerte er essentiel for vores overlevelse, fordi den får os til at handle, så vi undgår yderligere skade. Men hver femte dansker lider af kroniske smerter og dén type smerter vil de fleste nok gerne være foruden! Det er meget svært at måle og veje smerte, fordi smerte er en subjektiv oplevelse. Det er nemlig kun personen, der har smerten, der kan afgøre, hvor ondt det gør. I patienthåndbogen beskrives smerte som: En ubehagelig fysisk og følelsesmæssig oplevelse, som fortæller dig, at din krop trues af eller udsættes for skade.

Smerte er forbundet med skyld

Når det gælder kroniske smerter, er det sjældent man kan pege på én løsning, der kan fjerne smerten, og noget af det mest pinagtige for smertepatienter er ofte, at blive mistænkeliggjort for selv at være årsag til egne smerter.

Vi lever i en ’skyld-kultur’, hvor vi gerne vil have placeret ansvaret for den enkeltes heldbred på den enkeltes livsstil. Men det er langt fra altid, man kan slanke eller løbetræne sig fra smerterne, siger overlæge Gitte Handbjerg som er specialeansvarlig for smertecenter syd på Odense Universitets Hospital og desuden formand for Smerte Danmark.

Læs også: Mindfulness mindsker træthed og smerter

Du kan ikke løbe fra smerten

Hvordan forløber et behandlingsforløb på et smertecenter?

”Normalt vil man blive indkaldt til en visitationssamtale af en times varighed med en læge og en sygeplejerske. Her skal vi blive enige om, hvad vi vil og kan med forløbet – så at sige afstemme forventninger,” svarer Gitte Handberg.

”Vi opfordrer patienten til at læse noget materiale omkring smertebehandling og deltage i et introduktionsmøde, så man får en forståelse for, hvad vi kan og hvad vi ikke kan. Som regel er smertepatienters sygdomsproblematik meget kompleks - hvis problemet var let at fikse, så var det nok fikset for længe siden. Vi oplyser også patienten om andre tilbud. Men vælger man behandlingen på smertecenter, vil man derefter indgå i samarbejde med socialrådgivere og psykologer. Det er vigtigt for mig at understrege, at deres arbejde er en del af behandlingen. De er uddannet til at arbejde med livsstrategier til at kunne leve med smerten.”

Læs også: Smertepatienten - Jeg har lært at tælle skeer

Ingen hypokondere

Et stort problem blandt mange smertepatienter er, at man nemt føler sig misfortolket og mistænkeliggjort, fra flere sider gennem det lange sygdomsforløb. Fra arbejdsgiverside, fra sundhedssystemet og måske også fra venner og familier.
”Det er en giftig cocktail, hvis man begynder at fornemme, at andre tænker, ’det er nok, fordi du ikke vil være rask’. Men jeg møder ingen hypokondere i mit arbejde. De mennesker, jeg møder her på smertecenteret, er som oftest folk, der glade er gået ud af livets landevej og pludselig er kommet ud for et uheld – og så aldrig er kommet sig igen. Og så støder de psykosociale problemer til.

I udgangspunktet er det et helt almindeligt udsnit af den danske befolkning, jeg møder. Det er for eksempel en meget uheldig konklusion at drage, at alle med smerte nok lider af depression. Men vel er det sandt, at langvarige smerter kan fremkalde en depression, ligesom en depression kan forstærke smerterne,” fortæller Gitte Handbjerg.

850.000 danskere lider af kroniske smerter. Er folk blevet mere pivede?

”Man kan sige, at det er blevet sværere at leve med kroniske smerter i det moderne samfund. For bare 50 år siden var familie- og arbejdsliv ikke indrettet på to udearbejdende med fuldtidsjob. I hvert fald kvinderne kunne bedre indrette sig på, at passe biksen derhjemme efter dagsformen. I dag skal vi fungere 100 procent hele dagen igennem,” siger Gitte Handbjerg.

Flest kvinder med kroniske smerter

Cirka to ud af tre smertepatienter er kvinder. En af årsagerne til dette har at gøre med hormoner. Kvinders østrogenniveau gør os mere følsomme for smerte, mens det mandelige kønshormon testosteron er en potent smertelindrer. Derudover har arvelig disposition rigtig meget at sige. Mens nogle lidelser både er arveligt betingede og typiske kvindesygdomme som for eksempel fibromyalgi. En faktor som går på tværs af køn og plager de fleste smertepatienter, er dårlig eller manglende søvn.
”Ringe nattesøvn dræner fuldstændigt systemet og gør alle mennesker langt mere modtagelige for smerte,” forklarer Gitte Handbjerg.

3 råd ved kroniske smerter

Gitte Handbjergs tre bedste råd til folk med kronisk smerte:

Accept

Arbejdet med at erkende, at man nok ikke finder den læge, der kan få det hele til at gå over, er et stort skridt på vejen imod at kunne acceptere og lære at leve med sine smerter. 

Aktivitetsregulering

At lære niveauet for, hvor meget fysisk og mental aktivitet man kan klare, uden at bægeret flyder over. Det er også vigtigt. På en god dag vil mange smertepatienter prøve at indhente al det forsømte, og så får man lov at betale med at ligge brak tre dage efter. En god tommelfingerregel er at fordele opgaverne i små bidder med indlagte pauser.

Styr på medicinen

En af de første ting, jeg gør i arbejdet som læge, er at vurdere om patienten for alvor har glæde af medicinen. Jeg ser mange smertepatienter, der er vinde og skæve af medicin og alligevel har ondt. Hvis bivirkningerne af medicinen overstiger effekten, bør man trappe ned. 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke