Kun for mænd

Ringkøbing-Skjern Kommune har gode erfaringer med at målrette sundhedstilbud til mænd. Nu prøver de, om der er fordele ved at lave kurser, hvor kvinder ikke har adgang

Kun for mænd

Har mænd lettere ved at snakke om svære følelser, når der ikke er kvinder tilstede? Er der forskel på et kursusforløb for kronisk syge, når det ikke er et blandet hold? Kan man tiltrække nogle andre typer, når kurset kun er for mænd?

Det er nogle af de spørgsmål, som Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune håber at få svar på, efter de har oprettet et rent mandehold under konceptet 'Lær at leve med kronisk sygdom'.

I skrivende stund har der kun været afholdt et møde af de seks, der indgår i et kursusforløb, men tidligere har kommunen haft gode erfaringer med at lave noget, der er målrettet mænd.

"Vi har haft god succes med Men's Health Week, blandt andet med arrangementer på genbrugspladsen en lørdag formiddag, hvor vi har stået på genbrugspladsen og tilbudt mænd en snak om sundhed og en sygeplejerske har målt blodtryk. Det har vi haft rigtig god respons på," fortæller Susanne Rystok, der er udviklingkonsulent og koordinator for kronikerområdet i Sundhedscenter Vest.

"Almindeligvis afholder vi kurser i blandede grupper med mænd og kvinder. Til forskel fra andre steder, hvor dette tilbud ofte tiltrækker især midaldrende kvinder med diffuse sygdomme - der har svært ved at tackle livet som sådan - kommer der generelt mange mænd til vores kurser," siger Susanne Rystok, der kan se på statistikkerne, at Ringkøbing-Skjern Kommune har en højere andel af mænd på de kurser og tilbud, de tilbyder for eksempel til diabetes-, KOL- eller hjertepatienter.

Læs mere: Mand: Tjek dig selv

Vestjyder tager selv initiativ

"Vi ved faktisk ikke hvorfor. Måske er konerne her skrappere til at få deres mænd af sted. Jeg tror rent kulturelt, så tager vestjyder hånd om hinanden. De forventer ikke, at der kommer nogen og hjælper, de tager selv initiativ. Om det kan være sådan noget, eller det bare er lommefilosofi, det ved jeg ikke. Så det var på den baggrund, vi tænkte det her kursus kun for mænd, ikke fordi vi har de store forkromede filosofier bag," siger Susanne Rystok.

'Lær at leve med kronisk sygdom' er et koncept, som Komiteen for Sundhedsoplysning har importeret fra USA. Det er tilpasset i en dansk udgave, og mange danske kommuner har licens til at afvikle disse kurser. Gennem seks uger mødes deltagerne 2,5 time ad gangen, hvor to uddannede, frivillige instruktører styrer holdet gennem en blanding af diskussioner, erfaringsudveksling og redskaber til at håndtere livet som kronisk syg.

Instruktørerne er selv berørt af livet som kronisk syg. Aksel Henriksen, som er den ene af Ringkøbing-Skjerns Kommunes to instruktører, kører kurset, der kun er for mænd.

"Vi tror, det kniber for nogle mænd til at melde sig til et blandet hold. Man kan måske bedre åbne sig og snakke med andre mænd. Det er filosofien, at vi gerne vil se, om vi kan fange nogle af dem. Om det er rigtigt eller ej, det ved vi ikke endnu. Nu prøver vi at se, om vi kan få et billede af det," siger Aksel Henriksen.

Læs mere: Hold øje med dit helbred, mand!

Instruktøren kender det fra sig selv

Aksel Henriksen kom i forbindelse med Sundhedscenter Vest gennem sin egen læge, der foreslog ham et kursus i 'mestring og læring' for KOL-patienter.

"Jeg anede helt ærligt ikke en brik om, at der var sådan noget. Det lød spændende, og det kunne jeg godt tænke mig. Senere blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at være instruktør på det her, og så var jeg med på et kursus for at se, om det var noget for mig," fortæller Aksel Henriksen.

Kurset tiltalte ham, og derefter gennemgik han en instruktøruddannelse i Fredericia. Instruktørerne har et nationalt netværk med andre instruktører og kommer også på efteruddannelse i konceptet.

"Kommunen har kørt konceptet i tre år, et hold om foråret og et hold om efteråret. Det er mit andet hold, jeg kører. Vi kommer blandt andet ind på stress, lidt generelt om brug af medicin, om fysisk træning og kost, og om kommunikation med sundhedsvæsenet. Håndtering af træthed og vanskelige følelser, kognitive øvelser," forklarer Aksel Henriksen.

"Men det handler også meget om handleplaner og hvilke værktøjer, vi har til at lægge en ugeplan og opstille realistiske mål. Mange kronikere har svært ved at overskue livet, og hvordan de skal klare de ting, de er i gang med. Det kan gøres ved at opstille delmål, så det gør vi hver uge, hvor de skal lave en plan til næste uge, som vi så følger op på."

Læs mere: Manden er sin egen værste fjende

'Bøvlet lidt med hjertet'

En af deltagerne på holdet er Bent Hykkelbjerg. Han er 73 år og har de seneste 20 år 'bøvlet lidt med hjertet og også haft en snert af diabetes', som det hedder på vestjysk.

"Jeg så i ugeavisen, at der var et hold. Jeg havde spekuleret i længere tid over at prøve noget. Jeg har altid haft så meget at tage mig til, men så har det flydt lidt for mig. Så skulle man dit, og så skulle man dat. Det kan gå lidt ud over ens hoved, de ting man så ikke får gjort. Det nager nok mere, end man egentlig tænker over, så nu vil jeg prøve det her for at se, om det ikke bliver bedre i hovedet," siger Bent Hykkelbjerg.

Problemet med at få dagen til at hænge sammen og gennemføre det, man sætter sig for, er ikke ukendt for andre med en kronisk sygdom, supplerer Aksel Henriksen.

"Vi gør meget ud af at lave handleplaner, hvor man forpligter sig lidt over for gruppen. Det er helt nede på det lavpraktiske. Vi bruger hinandens erfaring til problemløsning. Måske sidder sidemanden med noget, man ikke selv har tænkt over," siger instruktøren.

Læs mere: Ha det godt, mand

Dobbelt sygdom

Mange med kronisk sygdom oplever, at det er en dobbelt sygdom, fordi den ikke kan ses.

"Et brækket ben kan ses, men det kan du oftest ikke med en kronisk sygdom. Det kan være diabetes, gigt ... det kan også være psykisk. Det er svært at få andres accept af, at den ene dag kan man gå ud og slå græs, den næste kan man bare slet ikke. Hvordan kan man forklare sin familie og sine omgivelser det? Som kroniker kan man også føle sig meget ensom. Mange kan ikke åbne sig og snakke med andre om problemerne. Her oplever de pludselig, at andre har samme problemer. På det første hold, jeg havde, var der mange der sagde: hold da kæft, jeg troede kun det var mig der havde det sådan," fortæller Aksel Henriksen.

Bent Hykkelbjerg har ikke spekuleret videre over, at kurset denne gang kun var for mænd.

"Det har nu ikke betydet noget for mig, at det kun er for mænd. Jeg tror egentlig, mange trænger til sådan noget. Det vil jeg sikkert sige videre til andre. Jeg har selv spekuleret på i flere år, at der var ting jeg gerne ville have lavet om i mit liv. Men hvordan får man begyndt på det?"

Aksel Henriksen har derimod stadig en formodning om, at der vil vise sig en forskel, når de kommer lidt længere frem i kursusforløbet.

"Der kan godt være nogen, der vil være mere åbne, når vi skal til at snakke om følelser. Det er fuldt legalt at sidde og græde lidt, men der kan være nogle mænd, der er lidt seje. At ingen skal se dem græde, især ikke damer. Det er noget af det, vi gerne vil se, om der er en forskel på," siger Aksel Henriksen.

PATIENTUDDANNELSER

Komiteen for Sundhedsoplysning har i samarbejde med Trygfonden udviklet en række kurser – patientuddannelser - der tilbydes gennem kommunerne, for patienter med kroniske sygdomme. Lige nu tilbydes

  • Lær at leve med kronisk sygdom
  • Lær at tackle kroniske smerter
  • Aktiv med kronisk sygdom

Kurserne udbydes af kommuner, regioner ogpatientorganisationer, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen og har uddannede instruktører og/eller masterinstruktører. De er alle bygget på ligemandsprincippet, hvor såvel instruktør som kursist har kronisk sygdom. Alle instruktører er frivillige og har forinden gennemført et uddannelsesforløb.

 

På hjemmesiden www.patientuddannelse.info kan du se, om der er kurser i din kommune.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke