Kysser dit barn også iPaden godnat?

Og er skærmen det første han/hun kigger på næste morgen? Særligt i præpuberteten skal man være opmærksom på den megen skærmtid. Det er nemlig i denne periode, at risikoen for at udvikle nærsynethed er allerstørst. Sørg for at få poderne ud i det fri og bruge deres afstandssyn!

Kysser dit barn også iPaden godnat

Skærm dit barns øjne, kom ud i naturen og se langt Vi er efterhånden nogle stykker, der sætter os tilrette med morgenkaffen, og som det første griber telefonen og tjekker mail, facebook og læser nyheder. Tilmed foregår meget af vores arbejdstid foran en skærm, og så fejrer vi også fyraftenen foran en skærm. Generelt bruger vi rigtig mange timers skærmtid. Voksne over 30 år kan opleve spændingshovedpine, anspændthed i nakke og skuldre og andre kropslige gener. Men skærmtiden skader ikke som sådan synet. Det gør det til gengæld som barn og ung, og allerværst i 10-12-årsalderen.

“Der er i de senere år kommet flere nærsynede børn og unge pga. det ekstra nærarbejde på skærme. Øjet udvikler sig særligt i præpuberteten, så det er på det tidspunkt, man er mest udsat ved synsstimulation,” fortæller Steffen Heegaard, der er professor og overlæge ved Øjenafdelingen på Rigshospitalet.

Forklaringen er, at øjets nethinde bliver overstimuleret ved mange timer foran en skærm, og det kan gøre, at øjet bliver for langt. Så når man vil se noget på afstand, kan øjets linse ikke stille skarpt på nethinden, og man får dermed svært ved at se tydeligt på længere afstand.

“Når man når 25-30 årsalderen giver øjet sig ikke mere, det er færdigudviklet, og så er der ikke længere risiko for at udvikle nærsynethed”, siger Steffen Heegaard.

Motion i det fri Et dansk studie tilbage fra 2008 viste, at fysisk aktivitet mindsker risikoen for at blive nærsynet. Ifølge undersøgelsen modsvarer en times fysisk aktivitet tre timers lektielæsning i forhold til den negative effekt på øjnene. Hvis man ganger resultaterne op, tyder det på, at to timers daglig motion helt kan udligne belastningen på øjet. Hvorvidt den positive virkning skyldes den hurtige puls, dét at man fokuserer langt eller dagslyset, afslører undersøgelsen ikke. Det er dog ret sikkert, at aktiviteten helst skal foregå udendørs.

Markant flere nærsynede Andelen af nærsynede på verdensplan ser ud til at stige markant de kommende årtier. Et internationalt studie viser, at knap halvdelen af verdens befolkning vil være nærsynet i 2050, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Helt præcis fremskriver studiet, at andelen vil stige fra 22,9 procent i 2000 til 49,8 procent i 2050 på verdensplan. I Vesteuropa er stigningen endnu voldsommere, nemlig fra 21,9 til 56,2 procent.

“Det er en voldsom stigning”, siger Steffen Heegaard. Han fortæller, at mens vi ser en stødt stigende tendens herhjemme, oplever man en eksplosiv udbredelse af nærsynede i visse asiatiske lande, heriblandt Taiwan:

“I Taiwan har der indtil for få årtier siden ikke været tradition for at gå ret meget i skole. I dag går de til gengæld rigtig meget i skole. Det betyder, at når børnene lige er begyndt i skole, er der næsten ingen, der bruger briller. Og tre år efter er der næsten ingen, der ikke bruger briller. Dét, at befolkningen ikke har været vant til at læse, og at der sker så meget inden for én generation, giver altså denne voldsomme stigning,” forklarer Steffen Heegaard. Han tilskriver også udviklingen, at børnene er meget flittige og ofte læser fra morgen til aften. Og så er der rigtig mange detaljer i kinesiske skrifttegn, som gør nærarbejdet ekstra koncentreret.

“Vores population i Danmark har til gengæld været vant til at læse gennem mange år. Så, at vi ser flere nærsynede, skyldes sandsynligvis det stigende mængde skærmarbejde.”

Hver anden er nærsynet i 2050 Ni øjenlæger og forskere fra Australien, Sydafrika og Singapore har sammenlignet 145 studier fra hele verden med sammenlagt 2,1 millioner deltagere. Ud fra disse data har de fremskrevet udbredelsen af nærsynethed frem til 2050. Her vil andelen af nærsynede stige fra 22,9 procent i 2000 til 49,8 procent i 2050 på verdensplan. I Vesteuropa endda fra 21,9 til 56,2 procent.

Øjet skal aflastes Nærsynethed er også meget arveligt betinget. Men mange timer foran en skærm kan gøre ondt værre:

“Hvis en mor og en far begge bruger minus fem i styrke, er barnet genetisk disponeret for at få samme nærsynethed. Men hvis barnet samtidig bruger rigtig mange timer foran en skærm, risikerer det at ende med minus otte eller ti. Og når man kommer op over minus fem i styrke, begynder det at blive kritisk. Her risikerer man at få komplikationer, da øjnene bliver en lille smule større end normalen. Det gør at nethinden har svært ved at strække sig, og det kan betyde risiko for nethindeløsning”, fortæller Steffen Heegaard.

Det gælder altså om at undgå alt for mange timer foran skærmen, og så skal barnet ud og se langt:

“Det er vigtig for øjet at lave andet end nærarbejde. Man skal ud at dyrke motion eller gå tur, så øjet ikke får så stor synsstimulation”, siger Steffen Heegaard og påpeger, at det ikke er nok at gå til fodbold tirsdag og torsdag, det skal være hyppige pauser fra skærmen dagligt.”

Nærsynede er mere intelligente end normaltseende Det konkluderer tyske forskere fra Mainz Universitet. De har undersøgt 3452 personers syn og deres intelligens. Og højere kognitive evner blev fundet hos nærsynede personer sammenlignet med folk, der ser normalt. Resultatet er dog ikke nødvendigvis et mysterium. Nærsynede har nemlig ofte længere boglige uddannelser, som er forbundet med meget ‘nærarbejde’ via bøger og skærme. Og intelligente mennesker har større tendens til at vælge lange uddannelser.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke