Lykkepiller – skal/skal ikke?

Som pårørende til et depressivt menneske kan blive du helt desperat. Og så melder spørgsmålet sig. Skal den depressive tilbydes medicinsk hjælp? Lykkepiller har bivirkninger. Det har al medicin. Men der er også store bivirkninger ved en ubehandlet depression.

lykkepiller er vigtige men bør aldrig stå alene når man behandler depression

D-vitamin, lys, motion og søvn er godt ved let depression

Der er en tæt sammenhæng mellem D-vitaminmangel og depression, og sport kan forebygge depression, viser en række studier. Første skridt er altså en vitaminpille samt en tur ud i solen i fuld stavgang for at få humøret i vejret!

Derudover er søvn en vigtig parameter. I nogle søvnstudier har forskere presset depressive patienter ud i søvnløshed og først givet dem lov til at sove, når de var udmattede nok til at sove dybt en hel nat. Denne form for vågenterapi har givet lovende resultater.

Læs også: Motion som lykkepille

Medicin må aldrig stå alene

 

Men står du overfor en person med en egentlig depression, kan den næppe fjernes med så lette midler. Og her er det så, at mange vil begynde at overveje brugen af lykkepiller. Lad det være sagt med det samme: Medicin mod depression bør aldrig stå alene. Det bør altid være i kombination med samtaleterapi.

Læs også: Depression - symptomer du skal være opmærksom på

Men lykkepiller kan være med til at gøre hverdagen udholdelig og støtte op om en positiv behandlingsspiral, så vi skal have fjernet skammen ved at spise dem og den usagte fordom om, at folk blot tager lykkepiller, fordi de har svært ved at takle livets almindelige udfordringer. En depression er en alvorlig sygdom.

"Medicin mod depression bør aldrig stå alene. Det bør altid være i kombination med samtaleterapi"

Virker lykkepiller?

Lykkepiller hedder i fagsprog SRRI, som er en forkortelse for selektiv serotonin reuptake inhibitor. Serotonin er et signalstof i hjernen, der blandt andet er med til at styre vores humør. Hjernen er skabt til at tilbagepumpe overskydende serotonin, og det er denne naturlige mekanisme, som SSRI-midlerne hæmmer.

60 procent får det bedre

Lykkepiller virker godt. 60 procent af patienter med en svær depression får det bedre, og det samme gør cirka 40 procent af patienter med lettere depressioner. Det lyder jo umiddelbart imponerende. Problemet er, at placebo i en række studier har vist sig at være stort set lige så effektiv. Med andre ord kan positiv opmærksomhed, gentagne møder med læger og sygeplejersker, der tager ens problemer alvorligt, og det håb, der bliver tændt af at være i medicinsk behandling også betyde, at du får det markant bedre.

Læs også: Virker placebo?

Lykkepiller har, som al anden medicin, en række bivirkninger. Nogle mennesker oplever kvalme og en negativ påvirkning af sexlivet. Men det store problem er, at effekten af medicinen først for alvor kan mærkes efter tre til fire uger, mens bivirkninger kommer fra dag 1. Det betyder, at det kan være rigtigt svært at holde fast i behandlingen, når du i forvejen er slået ud af en depression.

Er der nogen, der ikke bør tage lykkepiller?

Den medicinske behandling er til de tunge depressioner. Lette depressioner bør behandles med samtaleterapi. Men diskussionen bliver sværere, når den handler om børn og unge.

Unge under 25 år, som får lykkepiller, har vist sig at have højere niveau af selvmordstanker. Det sker især i den først måned af behandlingen, inden den positive effekt forhåbentligt træder ind. Hvis du overvejer, om dit barn skal have lykkepiller, er det altså vigtigt at tage en grundig snak med lægen først. Men det er også relevant at vide, at der i Danmark var 2.569 unge mellem 10-17 år i behandling med lykkepiller i årene 1995-1999. I samme periode var der 42 selvmord i den aldersgruppe. Ingen af de afdøde var i behandling med lykkepiller.

Bange for afhængighed

Medicinen giver ingen ruseffekt som alkohol eller hash, så du bliver ikke ’hverdags-afhængig’. Til gengæld kan det være rigtigt svært at stoppe helt. Når serotonin niveauet igen begynder at falde, får mange nedtrapningssymptomerne, som til forveksling ligner symptomerne på depression. Og på den måde bliver de nemt bange for, at depressionen er blusset op igen.

Fra Medicinens verden

Tove Holm-Larsen giver hjælp til selvhjælp til at undersøge, om du bruger for meget eller for lidt eller forkert medicin.

 

Tove Holm-Larsen har arbejdet med medicinsk udvikling og medicinsk evidens i mere end 15 år. Hun er uddannet biolog og PhD i sundhedsøkonomisk evidens.

Til dagligt driver hun en virksomhed, der rådgiver i medicins evidens og sundhedsøkonomiske evaluering af ny medicin.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke