Mad der klør skyldes ofte pollen

Når voksne pludselig får en overfølsomhedsreaktion på mad, skyldes det som regel ikke maden men derimod pollenallergi. Mange opdager nemlig først, at de har birk-, græs- eller pollenallergi, når de reagerer på bestemte fødevarer. Fænomenet hedder krydsallergi

fødevareallergi

"Spis al slags mad og tag ikke bekymringerne på forskud."

Sådan lyder anbefalingen fra Betina Hjorth, der er rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark. Hun mener, der er alt for meget negativ fokus på mad. Og man kan jo bare gå en tur ind i en boghandel for at se, at det ligefrem er blevet trendy at følge nye diæter, hvor man undgår en masse fødevarer. Men hvis man gør det for at undgå allergi, så er det spild af tid.

Fødevareallergi

"Allergi kan ikke forebygges ved at undgå bestemt mad. Det gælder kun for børn under et år, hvor modermælk er en af de væsentligste forebyggelsesfaktorer," fastslår Betina Hjorth.

Der findes endnu ingen præcise opgørelser over, hvor mange der er overfølsomme over for mad. Men man ved, at det typisk er helt almindelige fødevarer, der giver allergiske reaktioner, fx mælk, rejer, jordnødder eller frugter og grøntsager. Derudover ved man, at det især er småbørn, som er overfølsomme over for fødevarer. Man regner med, at ca. 5-7 procent af alle børn udvikler fødevareoverfølsomhed, men mange vokser fra det.

Antallet af voksne med fødevareallergi ligger nogenlunde konstant på 1 til 2 procent, og så er det jo synd, hvis resten også går rundt og er mistænkelige overfor en masse fødevare.

Derfor skal mad først og fremmest nydes og spises, og får man en overfølsomhedsreaktion, så skal der naturligvis sættes ind.

Læs mere: Astma og allergi hænger sammen

Krydsallergi rammer voksne

I de fleste tilfælde af overfølsomhed over for mad viser symptomerne sig fra få minutter til 1-2 timer efter, at man har spist det, man ikke kan tåle. Men der kan også gå længere tid.

Det kan dreje sig om svære vedvarende symptomer, og ofte er der flere forskellige symptomer samtidig. Symptomerne kommer hver gang, man får den fødevare, man ikke kan tåle.

Hvis det pludselig begynder at klø i munden, når man spiser kiwi, æble eller nødder, så har man højst sandsynligt ikke mad allergi med græs- brik eller pollenallergi. Fænomenet hedder krydsallergi, og her er antallet stigende:

"Omkring 5 procent af alle voksne reagerer på mad i forbindelse med pollenallergi - de såkaldte krydsreaktioner. F.eks. får mange med birkepollenallergi symptomer, når de spiser bestemte nødder, frugter eller grøntsager. Krydsreaktioner er den mest almindelige fødevareoverfølsomhed hos større børn og voksne. Det skyldes, at kroppen ikke kan kende forskel på de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i bl.a. frugter, grøntsager og nødder," forklarer hun.

Det er heldigvis nemt at slippe for symptomer, for man skal bare lade være med at spise det mad der giver problemer som fx kløe i munden. Er reaktionen kraftigere, f.eks. en voldsom hævelse i svælget, så bør man går til lægen. Og rammer det børn, skal man altid gå til lægen, lyder anbefalingen.

Læs mere: Få bugt med din hæslige høfeber



Få de seneste artikler direkte i din indbakke