Mange blister kan være tegn på glutenallergi

Det undersøges hvis glutenallergi kan opdages tidligt ved at undersøge mundhulen.

glutenallergi - blister i munden

Et større udbrud af blister i mundhulen kan være tegn på glutenallergi, også kaldet cøliaki. Det viser de foreløbige resultater af en undersøgelse, som tandlægestuderende Ann-Kristine Elmholdt Juncker og lektor Anne Marie Lynge Pedersen fra Tandlægeskolen i København står bag.

Læs mere: Ondt i maven

Cølialki kan giver blister i munden

Glutenallergi betyder, at man ikke kan tåle gluten, der findes i hvede, rug og byg. Man kan således blive rigtig syg, hvis man eksempelvis spiser almindeligt rugbrød og pasta. Glutenallergi debuterer i alle aldre og ofte med et snigende forløb. Behandlingen består i en livslang glutenfri kost.

Ann-Kristine Elmholdt Juncker og Anne Marie Lynge Pedersen har nu undersøgt sammenhængen mellem glutenallergi og problemer i mundhulen – herunder hvorvidt symptomer i mundhulen kan hjælpe med at afsløre uopdaget glutenallergi på et tidligt stadie.

Læs mere: Lyt til din mavefornemmelse

50.000 er syge uden at vide det

Eksperter fra blandt andet Odense Universitetshospital anslår, at op mod 50.000 flere i Danmark lider af sygdommen uden at vide det. Baggrunden for denne vurdering er, at der er flere konstaterede tilfælde i de andre nordiske lande, men da folk i Skandinavien spiser stort set det samme, virker det usandsynligt, at Danmark skulle have færre glutenallergikere.

Og måske kan tandlægerne være med til at afsløre nogle af tilfældene. For ifølge undersøgelsen fra Tandlægeskolen klager glutenallergikere oftere over mundtørhed, smagsforstyrrelser, brændende fornemmelse fra mund og hals samt udbrud af blister. Svampeinfektioner er også hyppigere hos patienter med glutenallergi.

På baggrund af undersøgelsen lyder opfordringen fra Ann-Kristine Elmholdt Juncker og Anne Marie Lynge Pedersen på, at både patienter og tandlæger især skal være opmærksomme på svære udbrud af blister i voksenalderen. Det kan være tegn på anden sygdom, herunder glutenallergi.

Ann-Kristine Elmholdt Juncker og Anne Marie Lynge Pedersen præsenterede deres foreløbige resultater på Tandlægeforeningens årskursus, der er Danmarks største kursusarrangement inden for tandpleje.

Kilde: Tandlægebladet



Få de seneste artikler direkte i din indbakke